Daisys Historie

Historien, om ponyen, findes i virkeligheden! - Billedet er taget af Kitty, som er hovedpersonen, i novellen. Ponyen er Daisy. (:

3Likes
1Kommentarer
1044Visninger
AA

4. Er hun væk for evigt?

 

Jeg rejste mig fra bordet, og gik ind, på værelset, og låste den.  Den seng så, så dejlig indbydene ud. Jeg gik trist til mode hen til den, og lagde mig i den. Puttede mig godt ind, under den kolde dundyne. Og sådan lå jeg, i 2 timer. Prøvede at falde i søvn. Men hjernen ville ikke samarbejde. Men jeg vant nok til sidst. For blev vækket, og lyset trømmede ind, af vinduet. Jeg så på klokken, som sagde halv 10.. Jeg tog noget tøj på, og gjorde min daglige rutine færdig. Klokken var så lidt over 11, da jeg gik hjemmefra, og ned mod min skole.. Og sådan foregik tiden, mens jeg tænkte på Daisy. Hver eneste minut, blev til dag.  Dagende, blev til uger. Uger blev til måneder, og måneder blev til 1 år..Et helt år, hvor jeg bare var tom, og ked af det. Og 1 helt år, hvor jeg intet havde hørt fra Finn, besluttede jeg mig, at tage ned og se, om Daisy, var kommet tilbage.

Jeg gik ud fra mit værelse, og tog mine sko på. Jeg kiggede ud hvor varmen, var på vej tilbage igen. Alligevel tog jeg min jakke, med for en sikkerheds skyld. Jeg savnede Daisy. Jeg går hen til bussen, og stiger ind på den. Jeg finder en plads, og sætter mig ned. Jeg kigger tomt ud, af vinduet, og opdager så, næsten for sent, at jeg skulle af, men når at trykke på stop knappen. Jeg stiger af bussen, og går resten af vejen, for at komme til fristedet, hvor Daisy stod. Eller står. - Forhåbentlig. Jeg ser, de velkendte træer hvor bladene, er ved at springe frem igen. Mærker min nervøsitet, da jeg kommer derhen. Jeg står ved indgangen, og ser ind mod stedet. Det virker tomt. Jeg går ind, men kigger lidt rundt. Jeg føler mig ikke rigtig velkommen? Jeg hører en dør et sted, blive åbnet og stopper op.  Opdager Finn, der kommer frem, henne ved hestene. Og jeg.. Jeg kan intet gøre udover at blive stående.. Han opdager mig, og stopper så op. Ser på mig, med midle øjne, og kommer hen til mig. "Det er godt at se dig igen, Kitty." Siger han sagte, til mig. Nikker så svagt, som svar. Jeg ser på ham, og skal til at spørge ham, om Daisy er blevet fundet, da en ældre dame, kommer halvløbene ind til stedet. "Hun er fundet!," Bliver hun ved med, at råbe. Jeg ser underlig på hende, og så hen mod Finn, som gnaver i ordene.

Og så ser jeg, han begynder at smile??  "Hallo?! Hvem er blevet fundet?" spørger jeg så, lidt forvirret. Finn ser på mig, og siger så: "Damen har fundet, Daisy." Og lige der..  Jaa. Jeg kan ikke sætte et ord for det.. Daisy kom hjem. Jeg mærkede hvordan, den tunge sten over mit hjerte, blev lettere. Men, jeg var ikke parat til at møde hende.. Selvom der er gået 1 år, og mere til.. Jeg så mod Finn, og damen, da de løber hen, mod det sted Daisy er. Jeg derimod, går ind i den lille stald. Jeg hilser kort, på Trold, og de små andre ponyer.  Jeg stopper op henne ved Daisys boks, og ser ind i den. Der ligger frisk halm. - Som om han har håbet hun kunne været kommet hjem hverdag. Et smil, kommer frem på mine læber. Jeg går udenfor, og ser rundt, og går hen mod vejen igen. Jeg stopper op, da jeg ser Finns bil, og en hestetrailer. Jeg kigger på den, mens de 2 biler kører ind på grunden. Jeg holder øje, og er helt spændt at jeg glemmer at trække vejret. Finn ser på mig, og påminder mig så, om vejrtrækningen, og jeg husker mig selv på at trække vejret. Jeg ser mens, lågen bliver åbnet på traileren, og kan høre hendes svage vrinks. Tårerne triller ned af mine kinder, da jeg ser hende. Jeg kunne tydeligt se, hun ikke var rask!

Hendes pels, var mudret til, og hun var tynd. Og hendes øjne.. De var matte. Som om hun ikke var derinde. Jeg så hen mod Finn, som virkede sløret. Men det var nok bare på grund af tårerne, som var kommet frem igen. Jeg gik tøvene hen til hende, og satte mig på hug. Jeg lod min ene hånd løfte sig op, til hendes hoved, og nussede hende, under mulen. Hun så på mig, som om hun, vågnede lidt op. Et lille vrinsk kom ud, af hendes mund.  "Hej, Daisy." svarer jeg, med grødet stemme. Og giver hende et kram. Jeg havde slet ikke taget notis af, at Finn var gået. "Dyrlægen, kommer om lidt, og ser til hende" hører jeg ham sige, til mig. Og jeg kigger op på ham. Jeg sad bare og nussede hende, inden dyrlægen kom. Da jeg så så bilen, gav jeg hende et kram til, og gik hen til staldene igen. Og gik igang med at nusse de andre ponyer. Jeg grinede lidt, da Trold, puffede drillene til mig, efter en lille godbid. "Beklager Trold. Jeg har ingen godbid" svarer jeg til hende, og nusser hende i panden. Efter hvad jeg tror er 10 minutter, hører jeg en bil køre. Og ser ud af døren. Og nåede lige at se, traileren på dyrlægens bil køre. Jeg nusser Trold, farvel, og går udenfor, og kigger. Daisy er der ikke? "Bare rolig Kitty. Hun bliver ikke aflivet" hører jeg Finn sige til mig, og ser hen på ham, da han kom hen til mig.

Jeg nikker roligt. "Godt.. Jeg har savnet hende" svarer jeg, og endnu nogle tårer triller ned af kinderne, og rammer jorden. "Det ved jeg godt, Kitty. Vi har allesammen, savnet hende" hører jeg ham svare. Og et kort øjeblik, kunne jeg se en smerte i hans øjne. "Undskyld, for det jeg sagde da jeg var her sidst" svarer jeg så, og ser ned i jorden. "Kitty. Det er okay. Du reagerede, fordi hun jo var væk. Dig og Daisy er jo meget tætte." svarede han og jeg nikkede. Jeg hører en eller anden pige kalde på Finn, og han siger så farvel til mig. Jeg mumler hurtigt et farvel til ham, og går hjem. Jeg ser går ud af fristedet, og ned mod stien, hvor jeg gik tidligere. Stopper op, efter et stykke tid, og venter så på bussen. Efter 13 minutter kommer den til syne, og jeg tager nogle mønter frem. Den stopper op, og jeg går de 3 skridt hen mod den, og stiger ind, bagi. Jeg putter mønterne i maskinen, og får så en bilet. Jeg sætter mig ned, på et sæde, og ser ud af bussens beskidte vindue.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...