Daisys Historie

Historien, om ponyen, findes i virkeligheden! - Billedet er taget af Kitty, som er hovedpersonen, i novellen. Ponyen er Daisy. (:

3Likes
1Kommentarer
1058Visninger
AA

5. Daisy Is Home

 

Mine tanker vandrede sin vej, mens jeg stirrede ud af vinduet, mens huse og andre bygninger fløj forbi mig. Jeg fjernede blikket, og så jeg snart skulle af. Efter bussen kørte forbi et stoppested, trykkede jeg på stop, og ventede så til han nåede til Lystruplund. Buschaufføren stopper og jeg stiger så ud af den. Jeg går lige ned af vejen, og kommer til bygningen jeg bor i. Kommer ind i opgangen, og op af trapperne, til jeg når døren, jeg bor bagved. jeg åbner den, og går derind. Mine tanker flyder tilbage til fristedet igen. "Velkommen hjem Catja" hører jeg en stemme. Min mors. Ja altså, mit rigtige navn er Catja, men alle mine venner kalder mig så for Kitty. "Tak.. Mor!" vågner så op, og smiler til hende. "Hun er fundet!" smider skoene af, og går hurtigt ind i stuen. Hun ser på mig. "Hvem?" Ser underligt på hende. "Daisy" svarer jeg, og smiler endnu mere om mit ansigt. Min mor ser op mod mig, og besvarer mit smil, med et smil. "Hvor er det godt. Er hun så hjemme nu?" spørger hun om. Jeg ryster på hovedet, og forklarer: "Nej, hun er hos dyrlægen, da de mener hun er syg. Men du skulle have set hende! Hun lignede slet ikke sig selv." ser ned i gulvet, over mindet, som dukker op bag min nethinde. 

 

"Årh skat. Men det er godt hun er fundet!" siger hun til mig og smiler til mig. Jeg ser på hende: "Ja, ikke?" svarer jeg underligt nok irriteret. Jeg ser, da hun rejser sig, fra den grå sofa, og går ud i køkkenet? Jeg følger efter, og stikker hovedet ud, for at se hvad hun laver. Ser så hun var igang med aftensmaden. Jeg går så derud, og kigger. Mums! Min livret.  Jeg hører et klik og kigger så på el kedlen, og hører så et skab blive lukket. "Tager du nogle krus ind til spisebordet Catja?" Jeg himler kort med øjnene, over at hun ikke kalder mig Kitty. Men det så hun heldigvis ikke. Jeg tager krusene, og ser mod vinduet, da det begynder at tromme mod den? Ser så at den bliver våd på ydersiden, og regnen er igang, igen. Ligesom for et år siden, bare uden bragene.

Eller det skulle jeg ikke havde, sagt alt for hurtig. Jeg spjætter, da et tordenknal kommer, og giver et ordentlig brag. Jeg kunne ligefrem mærke rystelsen i bygningen. Imens jeg spjættede, hørte jeg noget splintes, og kigger ned  ved mine fødder, hvor de knuste grus ligger. Min mor kommer ud, og ser hvad det var, der larmede. Og jeg ser forstrækket på hende. Jeg er virkelig bange for tordenvejr!

- Dette blev ikke så langt. Men jeg har mere endnu, men vil i ikke please, like og sæt den på jeres favorit? Dog kun hvis i kan lide den. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...