Everything about you - One Direction 2'er

Victoria bor nu i USA. Da hun flyttede, besluttede hun sig for at hun ville starte på en frisk. Hun har fået en masse gode venner, veninder og en ny kæreste. Hun er blevet glad og lykkelig i USA. Hun har cuttet alt kontakt til dem fra London. Så hvad sker der når hun en dag er i byen og en dreng får øje på hende..

26Likes
145Kommentarer
7612Visninger
AA

4. Sony Music

"Er du snart klar?" råbte Mark. Han stod og ventede på mig nede i gangen. Jeg kunne ikke vente, det var min drøm at blive sanger. Og endelig skete det. Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet og gik ned. "Nu er jeg" sagde jeg og kyssede Mark. Vi gik ud i bilen og kørte hen til studiet. Det tog ikke særlig lang tid, da jeg ikke boede langt væk fra det.

Det var et stort studie. Folk rendte rundt, de så ret stresset ud. En mand kom en til mig. "Er du Victoria?" sagde manden. Jeg nikkede. "Vær venlig at følge med mig tak" manden begik sig hen til en gang hvor der var flere rum. Mark og jeg fulgte med ham. "Gå ind af den første dør til venstre" sagde manden og gik. Jeg kiggede på Mark som også kiggede på mig. "Er du klar?" spurgte han og gav min hånd et klem. Jeg nikkede og åbnede døren.

En mand i en stol og kiggede på en computer. Manden rejste sig og gik hen i mod os. "Edward" sagde manden. "Værsgo at sætte jeg ned" Mark og jeg satte os ved siden af hinanden. "Din sang, den er fantastisk" sagde Edward. Han lød imponeret. "Den kan blive det nye hit" sagde Edward. "Tror du?" sagde jeg. Mark sad bare og fulgte med i samtalen. Han nikkede og fandt nogle papirer frem. "Vi skal bare lige have ordenet de her papirer først" sagde han og gav mig en kuglepen. "Skal jeg bare skrive under?" spurgte jeg. Manden nikkede. Jeg læste det hurtigt igennem og skrev under. "Nu har du officielt fået en pladekontrak med os. Tillykke" sagde han og rakte hånden ud. "Tusinde tak" sagde jeg og rystede hans hånd. 

"Nå men. Kan du ikke gå ind i glas rummet  og synge den sang du har skrevet, så vi har et indblik i hvordan det vil komme til at lyde" sagde han. Jeg nikkede og gik ind i den. Jeg begyndte at synge.

There's a place that I know It's not pretty there and few have ever gone If I show it to you now Will it make you run away Or will you stay Even if it hurts Even if I try to push you out Will you return? And remind me who I really am Please remind me who I really am Everybody's got a dark side Do you love me? Can you love mine? Nobody's a picture perfect But we're worth it You know that we're worth it Will you love me? Even with my dark side? Like a diamond From black dust It's hard to know It can become A few give up So don't give up on me Please remind me who I really am Everybody's got a dark side Do you love me? Can you love mine? Nobody's a picture perfect But we're worth it You know that we're worth it Will you love me? Even with my dark side? Don't run away Don't run away Just tell me that you will stay Promise me you will stay Don't run away Don't run away Just promise me you will stay Promise me you will stay Will you love me? ohh Everybody's got a dark side Do you love me? Can you love mine? Nobody's a picture perfect But we're worth it You know that we're worth it Will you love me? Even with my dark side?

Lige da jeg sang sangen færdigt så jeg fem drenge stå og kigge chokeret på mig. Jeg stivnede og kiggede ned i jorden imens jeg gik ud fra rummet. "Det var fantastisk" sagde Edward og smilte. Mark kom hen til mig og krammede mig. "Hvor var du god" sagde han og gav mig et kort kys. Jeg smilte. Jeg var glad for at det var godt. "Vi vidste ikke at du kunne synge" sagde Liam. Det var ikke lige dem jeg havde regnet med at se. Jeg kiggede på ham og trak ligeglad i mine skuldre. Jeg gad ikke at snakke med dem, og især ikke lige nu. Ikke når Mark stod her, det ville jeg ikke være bekendt. "Vi ses Edward" sagde jeg. Jeg tog fat i Mark' hånd og skulle til at gå, da en hånd tog fat i mit håndled.

Jeg kiggede op på personen og mødte Louis øjne. Det ville være løgn hvis jeg sagde at jeg ikke havde savnet ham. Ford det havde jeg, utrolig meget endda. Men jeg kunne ikke bare vende tilbage til mit gamle liv. Hvis jeg begyndte at snakke med drengene igen, ville det blive endnu hårdere for mig. Så ville jeg næsten aldrig se dem. "Hvorfor forlod du mig?" sagde Louis trist. "Louis, jeg har ikke lyst til at snakke om det lige nu" sagde jeg. Hvis bare at de vidste at jeg havde savnet dem. "Det har du sku aldrig Victoria, hver gang drengene eller jeg har ringet eller skrevet til dig har du ignoreret os" han hævede sin stemme. "I forstår det ikke!" råbte jeg. Han slap min hånd. "Drengene har ret du er ikke det værd" sagde Louis hårdt. Jeg kiggede overrakset på drengene der kiggede ned i jorden. "Fint" sagde jeg, mine stemme knækkede over. Jeg kunne mærke at tårene var på vej. Jeg hev Mark med ud. Jeg kunne ikke klare at være sammen med dem. At de kunne sige til Louis, at jeg ikke var det værd. Sikke noget lort. Jeg troede virkelig at de ville forstå mig. Men sådan skulle det åbenbart ikke være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...