Everything about you - One Direction 2'er

Victoria bor nu i USA. Da hun flyttede, besluttede hun sig for at hun ville starte på en frisk. Hun har fået en masse gode venner, veninder og en ny kæreste. Hun er blevet glad og lykkelig i USA. Hun har cuttet alt kontakt til dem fra London. Så hvad sker der når hun en dag er i byen og en dreng får øje på hende..

26Likes
145Kommentarer
7442Visninger
AA

22. lufthavnen

Victorias synsvinkel:

Jeg vågnede for anden gang i dag, da jeg mærkede nogle ruske i mig. Jeg åbnede langsomt øjnene, og kiggede på Louis der forsøgte at vække mig. "Jeg er vågen" sagde jeg og grinte svagt. Jeg rejste mig op. "Har du fået det bedre?" spurgte Louis og så bekymret på mig. "Ja, tak" sagde jeg og kyssede ham på munden. "Måske du skulle få noget tøj på, vi er der snart" sagde Louis. 

Jeg slog mig selv på panden, hvor ar jeg dum. Jeg havde helt glemt at jeg stadig havde nattøj på. Desuden ville folk nok tro at jeg ville være sådan en freak, hvis jeg gik ud i nattøj. Det vil nok også skade mit ry. 

"Det havde jeg helt glemt" sagde jeg, fandt noget tøj fra min kuffert og tog min elskede mascara med. Jeg skulle så meget shoppe løs når jeg kom hjem. Jeg havde ikke særlig meget tøj med, så det skulle laves om på. Hurtigt gik jeg hen på badeværelset, fik skiftet tøj og lagt et tyndt lag makeup. 

Jeg gik til de andre der sad i sofaen. Jeg satte mig ned ved siden af Louis. "Har du fået det bedre søde?" spurgte Harry og smilte bekymret til mig. Han så ikke ud til at bære nag,over det der skete i går mere. "Ja, tak" sagde jeg og smilede stort.

Jeg fik lige pludselig en trang til noget. Trangen til at være aktiv. Sådan virkelig. Dyrke motion, rulle rundt. Ej, bare et eller andet udenfor. Er man så ikke hyper, hvis man har lyst til sådan noget? Jo, jo det er man. "Jeg har lyst til at være aktiv" sagde jeg og sukkede. "Dig? Være aktiv?" sagde Zayn og begyndte at grine. Jeg kiggede surt på ham hvilket fik ham til at stoppe med at grine.

"På hvilken måde?" sagde Louis og blinkede. Ha. Ha. Meget morsomt. Perverse kæreste. "Den slags hvor man skal gå op og ned" sagde jeg neutralt, og forsøgte at holde mit grin inde. De kiggede alle sammen forvirret på mig. De troede nok ikke at jeg kunne finde på at sige noget. Men jo. Den søde, artige pige, kan også godt være pervers nogle gange. 

"Hvad er det nu det hedder?" spurgte jeg og spillede dum. Jeg kiggede over på Harry, som løftede sine øjenbryn i vejret. Jeg kiggede spørgende. Harry rømmede sig. "Øh, sex?" spurgte Harry fortvivlende. Lige hvad jeg troede. Selvfølgelig ville det være hans gæt. "Sex" jeg smagte på ordet, rystede derefter på hovedet og begav mig ud mod gulvet. Hvilket jo bare fik drengene til at kigge endnu mere forvirret på mig, end de allerede gjorde. Jeg lagde mig ned på maven og begyndte at lave mavebøjninger. Drengene brød ud i et stort grin.

Bussen stoppede lige pludselig. En stor bredskuldrede mand, kom til syne. Jeg kunne hurtigt genkende personen. "Paaaaaaaaul" sagde jeg og omfavnede ham. "Hej Vic" sagde han og krammede tilbage. Paul, var som en meget meget ældre storebror for mig. "Vi er i lufthavnen nu. Nogle andre mennesker og jeg vil føre jer sikkert hen til flyet" sagde han og gjorde tegn til at vi skulle til at ud. Vi havde vores eget fly, vi orkede ikke rigtig fans lige nu. Nogle gange kunne de godt være, hvordan skal jeg sige det? Sådan lidt vilde.

Jeg gik hen til Louis, som flettede vores fingre sammen. Store Lou, kunne altid beskytte mig.  Paul åbnede døren for os, så vi gik ud. Det første syn der mødte mig, var alle de piger der var kommet. Overraskende? Nej.

Jeg fik øje på en lille pige, det stod med et lille banner. 'We love Vouis' stod der med fede bogstaver. Jeg elskede at se sådan noget. Det fik altid en dejlig følelse frem. At se at drengenes fans var glade for at se Louis og jeg sammen, varmede om hjertet. Nu siger jeg drengenes fans. For jeg tror ikke at jeg allerede har fået fans. Men, det kommer nok. Det håber jeg inderligt på. 

Jeg slap Louis hånd og gik hen til den lille pige. "Hej" sagde jeg til pigen og smilede. Pigen lignede en der kunne besvime, når som helst. "Hej" sagde pigen sødt. Hun så ikke særlig gammel ud. Jeg ville gætte på at hun var der omkring 6 år. "Hvad hedder du?" Hun kiggede på en pige der stod ved siden af hende, som nikkede til den lille pige. "Amanda" sagde hun stille. "Det er godt nok et flot navn du har Amanda. Er der en af drengene du gerne vil hilse på?" spurgte jeg og kiggede bag mig hvor Louis stod og ventede. Han nikkede og sendte mig et stort smil. Jeg kiggede tilbage på pigen. Hendes øjne blev store. "Du har et endnu flottere navn. Må jeg godt hilse på Louis?" stammede hun nervøst.

Jeg nikkede og gik hen til Louis. Jeg tog fat i hans hånd. Sammen gik vi hen til den lille pige igen. "Hej Amanda" hilste Louis på hende. "Hej boo bear. Må jeg ikke få din autograf?" spurgte pigen og flippede ud, da Louis talte til hende. Boo bear, måske jeg skulle begynde at kalde ham det?

"Selvfølgelig" sagde Louis og tog i mod papiret og kuglepennen som Amanda gav ham. Louis skrev hurtigt sin autograf og rakte den til pigen igen. "Må jeg ikke også få din?" spurgte pigen og kiggede på mig. Jeg nikkede og tog imod papiret og kuglepennen. Jeg havde aldrig skrevet en autograf før, så jeg vidste jo ikke hvordan jeg skulle skrive det. 

Jeg skrev bare mit navn på en mærkelig måde og gav det til pigen. "Tusind tak, det har været verdens bedste dag!" sagde pigen glad. Jeg lod mærke til en tåre der slap forbi hendes kind. "Det var så lidt" sagde jeg og gav hende et kort knus. "Farvel" sagde pigen og vinkede til også. Vi vinkede tilbage og begyndte at gå igen. 

"Det var virkelig sødt gjort af dig skat" sagde han og kyssede mig på panden. Louis og jeg var ikke så meget for at kysse i offentligheden. Vores kys var private, og skulle ikke deles med andre. "Jeg elsker dig" hviskede jeg og smilede af lykke. "Og jeg elsker dig" hviskede han i mit øre. Lige meget hvor mange gange jeg hørte det, blev jeg aldrig træt af at høre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...