Everything about you - One Direction 2'er

Victoria bor nu i USA. Da hun flyttede, besluttede hun sig for at hun ville starte på en frisk. Hun har fået en masse gode venner, veninder og en ny kæreste. Hun er blevet glad og lykkelig i USA. Hun har cuttet alt kontakt til dem fra London. Så hvad sker der når hun en dag er i byen og en dreng får øje på hende..

26Likes
145Kommentarer
7556Visninger
AA

10. Kærlighed

 

"Hvad er der nu galt?" spurgte jeg og sukkede. Jeg orkede ikke at han var sur på mig, det gjorde mig trist at tænke på at han var sur på mig. Han svarede ikke, så jeg tog hans hånd og trak ham med ud af rummet. Han kiggede surt på mig. "Hvem er de drenge du holdte i hånden med?" spurgte han. Det kunne han virkelig ikke mene, at han var jaloux. "Den ene var min fætter" sagde jeg irriteret. "Og ham du kyssede med?" sagde Louis surt. Jeg forstod ham virkelig ikke, han kunne jo være ligeglad med hvem jeg gik og kyssede med. "Hans ven" sagde jeg og smilte for at irritere ham. "Så vores kys betød slet ikke noget" sagde han hårdt. Hvordan kunne han sige det. Selvfølgelig gjorde det da det. Jeg elskede Louis, og det havde jeg altid gjort. Men at han troede at vores kys ikke betød noget, blev jeg lidt sur over. "Forhelvede Louis, jeg var fuld og det samme var han" jeg hævede min stemme. "Det kys mellem ham og jeg betød ikke.." jeg nåede ikke at sige mere, da jeg mærkede han bløde læber ramme mine. Jeg lukkede øjnene, og nød øjeblikket. Jeg havde savnet ham, jeg havde savnet hans berøringer, den effekt han havde på mig. Bare alt ved ham. Jeg smilte under kysset, hvilket fik ham til at smile. Jeg trak mig ud af kysset. "Hvad skulle det til for?" sagde jeg og smilte stort. "For at få dig til at tie stille og fordi jeg havde savnet det" sagde han og blinkede. Jeg kunne mærke jeg rødmede svagt. "Hvor er du sød, du rødmer" sagde han. Det gjorde det ikke ligefrem bedre, at jeg rødmede mere. Jeg gav ham et kram. Jeg vidste ikke helt hvad Louis' og mit forhold var, men det ville jeg nok snart finde ud af.

"Vil du med hjem til mig?" spurgte Louis og tog min ene hånd og flettede den ind i sin. "Jo, det ville da være hyggeligt" sagde jeg og grinte. Han nikkede og smilte charmerende. Hvor havde jeg bare savnet det smil. Jeg trak ham med ind til de andre. De kiggede forvirret på Louis og jeg da vi kom ind, bortset fra min mor. Jeg tror hun havde forstået hvad der lige var forgået, for hun stod og smilte glad. "Jeg tager med Louis hjem" sagde jeg og kiggede på min mor. Hun vidste godt at Mark og jeg var sammen mere. Jeg tror også at hun bedre kunne lide Louis. Hun nikkede. "Pas godt på hende" sagde hun og grinte.  "Selvfølgelig gør jeg det" sagde Louis seriøst og smilte. De andre forstod ikke hvad vi havde gang i. Min mors mobil begyndte at ringe. "Jeg bliver nød til at gå nu, arbejdet kalder" sagde hun og lavede en grimasse, der fik mig til at grine. Jeg slap Louis' hånd. Jeg krammede min mor farvel. Hun vinkede farvel og gik ud af døren. "Skal vi gå?" spurgte Louis og smilte. Jeg nikkede. "Vi ses drenge" sagde jeg og krammede dem alle. De skulle vidst hjem til en af dem. Louis sagde farvel og sammen gik vi ud i bilen.

***

Louis og jeg sad og så en film. Han havde en arm om mig, jeg knugede mig tæt ind til ham. Jeg kiggede op på ham. "Jeg har savnet dig" sagde jeg stille. Et smil gled hen over hans læber. "Jeg har også savnet dig, utrolig meget endda" Jeg fik lidt dårlig samvittighed. Jeg forlod ham jo, uden at sige noget. "Undskyld" sagde jeg og så ned i mine hænder, som om de var spænderne. "Glem det nu Victoria" sagde han og kyssede mig på munden. Mit hjerte bankede som sindsygt når jeg var sammen med ham. " os to?" sagde han og blinkede med den ene øje."Mener du det?!" sagde jeg og var glad. Jeg trak ham ind i et langt kys, et kys med mange følelser. Jeg havde fået min prins tilbage. Jeg var lykkelig. Det var ikke fordi jeg ikke var det med Mark, men Louis havde været den første der lærte mig om kærlighed. Han lærte 

 

Jeg lagde mit hoved på hans brystkasse. Han nussede min arm. Jeg kunne mærke hans hjerte, det bankede lige så meget som mit. Så var jeg ikke den eneste. Mit liv var perfekt lige nu, jeg manglede virkelig ikke noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...