Everything about you - One Direction 2'er

Victoria bor nu i USA. Da hun flyttede, besluttede hun sig for at hun ville starte på en frisk. Hun har fået en masse gode venner, veninder og en ny kæreste. Hun er blevet glad og lykkelig i USA. Hun har cuttet alt kontakt til dem fra London. Så hvad sker der når hun en dag er i byen og en dreng får øje på hende..

26Likes
145Kommentarer
7464Visninger
AA

27. Genforenet

Victorias synsvinkel:

Jeg fik hurtigt gjort mig klar. Jeg så ret naturlig ud, ikke sådan dulle agtigt. Det havde aldrig rigtig været mig. Jeg havde en  fin kjole på og nogle høje stilletter der gjorde sådan at jeg var lige akkurat så høj som Louis. Rart ikke?

Jeg gik ind i stuen hvor Louis ventede på mig. Jeg stillede mig ved siden af ham og flettede mine fingre ind i hans. "Du ser smuk ud" sagde han og kyssede mig pande. Jeg kunne mærke blodet stige til hovedet. "Tak" sagde jeg og smilede. Hvilket endelig var ret akavet, når jeg nu stod og rødmede. 

Louis åbnede døren til resturanten vi skulle spise på. Han førte mig hen til en mand der tog imod kunderne. "Louis Tomlinson" sagde Louis venligt til manden. Manden nikkede og smilte falskt. Noget jeg hadede var når folk smilede falskt. Man kunne jo ligeså godt lade være med at smile. "Denne vej" manden begyndte at gå hen i mod et bord hvor der stod reserveret på. 

Vi sad ned og kiggede ned på menukortet. For at være helt ærligt, anede jeg slet ikke hvad jeg skulle have. Det var som om at kigge på et blankt papir. Jeg kiggede op og så at Louis også kiggede ned i menukortet. "Hvad skal du have Lou?" spurgte jeg. Han fjernede sit bliv fra menukortet og kiggede mig i øjnene. "Jeg overvejer lidt den der citronkylling" sagde han smilede sødt. "Den tager jeg også så" sagde jeg hurtigt. Louis vinkede en tjener over til os, og bestilte vores mad.

Da vores mad kom, sad vi en dyb samtale om alt det der havde forgået den tid hvor vi ikke var sammen. "Værsgo. Velbekom" sagde manden og forlod igen vores bord. Det var som om at hele omverdenen forsvandt, og det kun var Louis og jeg. "Det ser godt ud" tilføjede jeg. Vi skulle til at spise da en mand kom hen til os. "Undskyld jeg forstyrrer. Men her har de restaurantens fineste vin" han stillede den på bordet. "Hvem er den fra?" spurgte Louis med et hævet øjenbryn. "Vinen er fra en Hr. Styles" sagde manden. Et stort smil dannede sig på mine læber. Selvfølgelig var det ham. Mind mig lige om at give ham en stort krammer når vi kom hjem. 

Vi sad i bilen på vej hjem, efter en fantastisk date. "Jeg har faktisk en overraskelse" sagde Louis stille. Han lød nervøs. Men for hvad, vidste jeg ikke. "Hvad er det?" begejstret som jeg var, hoppede jeg på sædet som en lille pige. "Vent til vi kommer hjem skat" han begyndte at grine. Jeg sukkede og satte mig stille ned. Det var meningen at jeg skulle spille sur, så han ville fortælle mig hvad overraskelsen var. Men så dårlig som jeg var, gik det ikke så godt. Mit ansigt som skulle have set surt ud blev til et ansigt med et smil så stort. 

Da Louis havde parkeret bilen skyndte jeg mig ud og løb hen til vores hus og låste døren op. Jeg var hurtigt inde i huset og kunne lige pludselig høre nogle lyde inde fra stuen af. Jeg blev bange, vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Tænk hvis det var en forbryder. Så smart som jeg var kom jeg i tanke om noget. Jeg kiggede under reolen hvor vi satte vores sko i. Jeg tog det bat ud som Louis havde sat til nødstilfælde. Hvilket var som nu. Jeg strammede grebet om den og listede stille ind i stuen. Jeg kunne se en person sidde med ryggen til. Han stod og kiggede i vores film reol. Lige da jeg skulle til at slå personen ned, stod Louis bag ved mig og kaldte forbavset på mig. Han ødelagde lige min plan om at smadre forbryderen. Hvilket var godt. For da Louis sagde mit navn vendte person sig om. Et velkendt ansigt borede sine øjne ind i mine. Jeg lignede sikkert en der kunne tabe underkæben, når som helst. Men jeg var virkelig chokeret.

Foran mig stod ingen andre end min gamle bedsteven. Josh. Ham der aldrig ringede. Ham der aldrig skrev. Ham der aldrig besøgte mig. Ham der var fuldstændig ligeglad med mig. Selvom han ikke havde gjort nogle af de ting, gik det lige pludselig op for mig, hvor meget jeg egentlig havde savnet ham. "Victoria" sagde Josh trist. "Josh" sagde jeg koldt. Han havde rejst sig op og stod nu bare og kiggede på mig, som jeg kiggede på ham. Noget saltet ramte min mund og dér gik det op for mig at jeg stod og græd. Josh gik med målrettet skridt hen i mod mig og slog hurtigt armene omkring mig. "Undskyld Victoria" sagde han og aede mit hår. 

Undskyld, men det her er desværre det sidste kapitel af denne Movella. Jeg ved godt at det er en ret dårlig eller åben slutning. Men så kan i jo selv bestemme hvad der nu skal ske. Jeg har virkelig nydt at skrive på Everything about you. Så tusind tak, til alle der har læst den, sat den på favoritlisten, liket den eller på i det hele taget et kig på den. Det betyder rigtig meget. Jeg havde aldrig troet at min første Movella ville komme på den populære side men det gjorde den, og det medførte så at jeg lavede en 2'er.  Jeg vil begynde på en ny Movella snart - også om One Direction. Men jeg udgiver den ikke endnu. Igen - tusind tak. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...