Everything about you - One Direction 2'er

Victoria bor nu i USA. Da hun flyttede, besluttede hun sig for at hun ville starte på en frisk. Hun har fået en masse gode venner, veninder og en ny kæreste. Hun er blevet glad og lykkelig i USA. Hun har cuttet alt kontakt til dem fra London. Så hvad sker der når hun en dag er i byen og en dreng får øje på hende..

26Likes
145Kommentarer
7442Visninger
AA

6. blandede følelser

Vi stod begge og kiggede på hinanden. Der var begyndt at regne kraftigt. "Må jeg komme ind?" sagde Louis der stadig stod uden for. "Selvfølgelig" sagde jeg. Jeg gik ind i køkkenet. Louis fulgte bare med. "Kakao?" spurgte jeg og kiggede på ham. Det var mærkeligt at snakke normalt med ham. Jeg var ikke så sur som før, jeg vidste at det ikke hjalp at være sur. "Ja tak" sagde han stille. Jeg satte kakao i to kopper, og gav ham den ene. "Skal vi gå oven på?" sagde jeg og kiggede på ham. Han nikkede, så vi gik op på mit værelse. Vi satte os begge på sengen. Jeg sad og kiggede ud i vinduet hvor regnen stadig øsede ned. Der var en virkelig akavet stemning. Jeg vidste godt at det var mig der burde sige noget, eftersom at Mark havde sagt at jeg ville snakke med ham. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg var tom for ord. Louis sad og kiggede ned i hans hænder.

Efter lang tid hvor ingen af os sagde noget, sagde Louis endelig noget. Men jeg havde ikke ligefrem forventet at høre det. "Undskyld" sagde han og kiggede på mig. Jeg kiggede på ham og mødte hans øjne. "For hvad?" sagde jeg forvirret. Det burde være mig der sagde undskyld ikke ham, ikke omvendt. "For det jeg sagde tidligere" sagde han. "Louis, det burde være mig der undskyldte. Jeg havde ignoreret jer, og forlod jer bare lige" stammede jeg. Jeg var blevet nervøs igen. Jeg var bange for at begynde at græde. "Hvorfor gjorde du alt det?" sagde han trist. Nu havde jeg endelig mulighed for at forklare dem hvorfor jeg havde gjort som jeg gjorde. "Da jeg fandt ud af at jeg skulle flytte, var jeg helt ødelagt. Jeg kunne ikke klare at miste det bedste af mit liv. Det ville være for hårdt at sige farvel til jer, jeg kunne ikke klare det. Da jeg så kom her til USA, forandrede mit liv sig. Folk vidste ikke noget om mit gamle liv, jeg kunne starte på en fris. Jeg havde lukket for alt fra mit gamle liv. Hvis jeg begyndte at snakke med jer igen, ville jeg begynde at savne jer. Det ville være for hårdt at skulle savne jer, når jeg aldrig så jer." sagde jeg og kiggede ned. Jeg var nervøs for hvad han ville svare. Jeg forstod godt hvis han stadig var sur på mig. Men jeg håbede på at han ville tilgive mig. At vi bare kunne nyde tiden hvor drengene var her.. "Vi har også savnet dig" sagde Louis med et smil på læben. "Så du er slet ikke sur?" sagde jeg og bed mig i læben. "Lidt, men jeg kan godt forstå dig" sagde han. Jeg var lettet. Jeg havde savnet dem utrolig meget, især Louis. "Tak" sagde jeg og krammede ham. "Venner?" spurgte jeg og smilte. Hans smil falmede lidt da jeg sagde det. Jeg måtte indrømme at jeg stadig havde nogle følelser i klemme, men jeg var sammen med Mark nu. "Venner. Jeg bliver nød til at gå nu, drengene venter" sagde han og rejste sig op.

Vi gik ned i gangen. Jeg kiggede på ham imens han tog sine sko på. "Jeg er glad for at vi fik snakket" sagde jeg og sendte ham et smil. Han nikkede ivrigt. "Før jeg går, må jeg altså lige gøre noget jeg har savnet i lang tid" sagde han, han smilte stort hvilket også smittede af på mig. Han lænede sig frem og kyssede mig blidt. Hans bløde læber der ramte min, det havde jeg savnet. Jeg vidste at det var forkert, men jeg kunne ikke trække mig væk. Min krop gad ikke, det var som om den ville have at jeg skulle blive ved med at kysse ham. "Louis, det her er forkert" sagde jeg stille og kiggede ned. Han fik mit hoved op, så jeg kiggede på ham. "Vi finder ud af det" sagde han, og med de ord var han ude af døren.

Jeg stod nu forvirret tilbage i gangen. Det var mærkeligt at jeg ikke trak mig væk, men Louis havde en effekt på mig der ikke kunne beskrives. Det gjorde mig dog lidt trist at tænke på at jeg havde været Mark utro. Jeg vidste jo selv hvordan det var, og det var bestemt ikke en rar følelse. Men på den anden side var jeg begyndt at tvivle på mine egne følelser efter kysset med Louis. Jeg gik ud i stuen. Jeg sad og så fjernsyn da min mor kom ind af hoveddøren. Hun gik ind i stuen hvor jeg sad. "Hvordan gik det?" sagde hun spændt. "Det gik utrolig godt! Han tror min sagn bliver det næste hit" sagde jeg glad. "Tillykke skat" sagde min mor muntert. Hun satte sig ved siden af mig. "Er der sket noget andet spænderne i dag?" sagde hun og zappede rundt efter en kanal. "Jeg mødte Louis, Niall, Harry, Liam og Zayn derover" sagde jeg og pillede ved mine negle. Min mor kiggede på mig og så overrakset ud. "Jeg kom op at skændes med Louis, dog fik Mark ham hjem til mig så vi kunne få snakket om det" sagde jeg. Jeg fortalte meget til min mor, men hun skulle ikke vide at jeg havde kysset med Louis. "Er i så blevet venner igen?" spurgte hun. Jeg nikkede og et smil gled hen over mine læber.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...