Gimme Shelter

Det var en skoleopgave om Intertekstualitet, som jeg endte med at blive rimelig stolt over. Den er inspireret af Rolling Stones' sang Gimme Shelter.
Den handler om hvor forskellige vi mennesker kan være og hvor meget vi overser dem der har det værst.
-I må bære over med stavefejl.
Enjoy :)

0Likes
0Kommentarer
744Visninger

1. (Novelle)

 

Gimme shelter

 

 

Det var en nydelig, lun eftermiddag, da Hellerup-fruen var på vej til Irma. Der skulle handles ind til aftenen med veninderne, og købes ny dug, dækservietter og den dyreste vin, af dem alle. Hun spankulerede ned af Strandvejen, i sine klirrende, høje hæle, og med sin lille mini-puddel Glimmer, der sad i en fin ny hundetaske fra Chanel. Det var en skræddersyet én, i lilla silke, med et tyndt lag glitrende satin over, pyntet med hvide blonder ,og en hank af ægte læder.

Med selvsikre skridt, trådte hun ind i supermarkedet, og med kursen mod de økologiske hylder, der hang i den dyre prisklasse. Hun begyndte straks at tage for sig, uden at spare på noget! En ældre dame kiggede forbavset på Hellerup-fruen, der hev reje-kaviar, slanke-pølse og filtreret sukkerfrit honning, ned fra hylderne. En ekspedient havde rejst sig fra kassen, og havde kurs mod Hellerup-fruen. Han tog sig til hovedet, klar til endnu en kamp med en overklasse-madamme, der kun fandt det bedste godt nok.

-Undskyld, Frue? Der må desværre ikke tages dyr med herind.

Hellerup-fruen kiggede noget forbavset, over at hendes lille Glimmer lige pludselig var udstødt, og ligefrem uønsket.

-Altså, min Glimmer plejer altid at komme med mig, hun er altid med i Irma og delikatesse købmanden---

-Desværre, men hunde må ikke medtages, Frue.

Nu var Hellerup-fruen ildrød i hovedet, hendes næsebor pustede og hun løftede arrigt hovedet. Den overlegne, unge mand skulle i hvert fald ikke bestemme over Glimse-basse. Sibiriske rodfrugter, eller ej, de havde lige mistet en fabelagtig kunde!

- Nå…Men skulle du ikke passe den kasse? Jeg vil gerne gøre krav på, at købe mine varer, først.

Hellerup-fruen fik lov at købe sine varer, hun sprang alle i køen over, og nærmest spyttede ordene ud. Hun stormede ud med Glimmer under armen, og klirrede hidsigt hjem, til sin treetagers villa på Guldblomstvej.

 

Sahja var næsten ved at tabe posen i hånden, så stærkt det gik. En råben langt væk tonede bort, og hun satte farten ned. Hun var heldig at have taget et af de større brød, denne gang, nu var der mere end rigeligt til at mætte Safaya og hende selv. Hun kiggede på sine møg-beskidte fødder, hun have trådt i et glasskår. Hun prøvede at ignorer det resten af vejen hjem, heldigvis fik de sagte kanon-skud længere væk, holdt hendes tanker fra smerten.

Da hun endelig nåede hjem til hendes yngre søster, prøvede hun at vaske blodet væk med en håndfuld vand. Det begyndte bare at svie, men der var ikke råd til at spilde vand på den slags. Det faldefærdige skur, af et hjem, lugtede af tis og rådnede madvarer. Men det var et hjem, et ly, uden det var de færdige.

Safaya var nu faldet i søvn, det var uvant at spise mere end en håndfuld ris, så et helt brød ville vare længe. Sahja sad og kiggede på den sovende Safaya, kun 5 år gammel og havde oplevet et mord allerede ved toårs-alderen. To børn, der måtte overleve en krig på egen hånd, døden der kun var ét skud væk. Men selvom der er så meget truende derude ,tænkte Sahja, så klarer vi den. Vi har ly og hinanden, selvom vi ikke ved hvad der venter, altid, vi må bare håbe. Håbe på at det skud ikke rammer os, håbe på at folk har den smule fornuft… ”BANG!” –Et øredøvende brag fik jorden til at ryste, og et rødligt skær fyldte gaden. Pludselig stod alt i flammer og panikken spredte sig til hendes ben, der straks reagerede.

Sahja hev Safaya med sig. De løb. Løb fra alt de havde, fra skrigene, fra hjem og ly.

 

Hellerup-fruen havde netop været i boblebad i sit store wellness-badeværelse, med marmor-mosaik og gulvvarme. Middagen var gået lige efter planen, bortset fra at en af veninderne absolut skulle kommentere Hellerup-fruens nye designer-gulvtæppe, og hun havde spildt en mikroskopisk rødvinsplet på dugen. Men den aften gik fruen i seng med et nogenlunde ægte smil på læben. Hun lå i sin gigantiske seng, special-designet og betrukket med silke-lagner. Hun glædede sig til en lang og behagelig skønhedssøvn, i sit trygge hjem.

På samme tid om aftenen lå en elleveårig afghansk pige, med sin femårige lillesøster, på et koldt kludetæppe i et støvet skur, langt væk fra deres hjem, med krigen rundt om hjørnet. Både Sahja og Hellerup-fruen lå og kiggede på månen og stjernerne. Begge udmattede efter en usædvanelig dag. Begge lettede efter at have løst problemerne, imidlertidigt. Den nat faldt de i søvn med ly og tag over hovedet, uden at vide noget som helst om at hinanden eksisterede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...