Du forstod mig. Jeg savner dig.

En dramatisk historie, for primært 10 - 15 årige. Jane mister sin aller bedsteven, Matt. Han flytter til Michigan, for at finde en bedre skole, hvor han ikke bliver mobbet. Jane, føler at de havde et stærkere bånd end bare latterlige bedstevenner. Hun lider i sorg, for at snakke med ham.

0Likes
0Kommentarer
552Visninger
AA

2. 'Kan du chatte?'

Jeg loggede in på Skype bruger, og tænkte at finde Matt. Jeg søgte på Matt Chers. Chers var et typisk irsk navn. Perfekt til ham og hans kultur. Eller vores. Men ihvertfald: Jeg søgte og fandt frem til en der boede i Sterling Heights, Michigan. Det var helt sikkert ham. Jeg sendte anmodning. Tredive sekunder senere, havde jeg set i mine notificationer at han havde accepteret med et stort smil. Jeg skrev straks til ham. 'Hej Matts. Hvis du kan huske mig, er jeg Jane Holly. Eller din Jay. :)' Jeg kaldte ham altid for Matts, og han kaldte altid mig for Jane. Men aldrig mit mellemnavn Holly. Jeg skrev videre: 'Jeg håber ikke virkelig ikke du har glemt mig!'. Han svarede tilbage ret hurtigt: 'Hejsa skat.' -Jeg kiggede med store øjne på skærmen. 'SKAT?!' svarede jeg tilbage med en observerende smiley. 'Prøv at hør her, Jay. Jeg har faktisk tænkt over det, og vi har jo været bedstevenner siden vi var seks år, indtil nu idag. Idag er vi fjorten begge, og er begge gamle nok til at have kærester. Vi har flirtet meget. Skal vi ikke komme sammen?' jeg skreg inde i mig selv da jeg læste selv. Jeg troede han hadede mig! Kærester? Jeg skal vist spørgerer min mor. Jeg løb ned til køkkenet. 'Mor, hvad ville du sige til at mig og Matt kom sammen?' spurgte jeg som en engel. 'Æhm...han er jo flyttet til Michigan, ikke?' spurgte hun, og tørrede en tallerken. 'Joooh...'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...