Du forstod mig. Jeg savner dig.

En dramatisk historie, for primært 10 - 15 årige. Jane mister sin aller bedsteven, Matt. Han flytter til Michigan, for at finde en bedre skole, hvor han ikke bliver mobbet. Jane, føler at de havde et stærkere bånd end bare latterlige bedstevenner. Hun lider i sorg, for at snakke med ham.

0Likes
0Kommentarer
558Visninger
AA

3. Du er blevet en stor pige, min skat.

'Skat, lang distances forhold holder ikke så længe!' sagde mor og kiggede skælende på mig. 'Men hvad hvis vi begge kan lide hinanden?' spurgte hun mens jeg bad til at hun ikke fik et vredesudbrud om et kort minut. Men heldigvis var heldet med mig idag, for hun tog det stille og roligt og sagde bare: 'skat, du ved selv hvad du gør. Du er blevet en stor pige, og du må tage dine egne beslutninger nu. Du skal ikke blive hængende på sådan en lille kælling som mig!' sagde hun og led i gråd. 'Åh, mor! Du skal ikke græde, hvor så løber din mascara af!' sagde jeg og smilte. 'Stik så op og sig ja til ham Micheal!' sagde hun og tørrede øjnene og smilte. 'Mor. Han hedder altså Matt...' sagde jeg og begyndte at løbe. Jeg blev forpustet af alle de fyrre trapper op til mit værelse. Jeg gik ind og satte mig på min kontorstol og ser at han har skrevet over tredive beskeder hvor der stod: 'HALLO?!' også tog jeg mig sammen til at skrive: 'Desværre vil jeg ikke.' jeg fattede ikke at jeg lige skrev det! tænk at den jeg altid har haft et crush på, siger jeg nej til! Der stod at beskeden var set, men at han ikke havde skrevet noget tilbage!'Skat, lang distances forhold holder ikke så længe!' sagde mor og kiggede skælende på mig. 'Men hvad hvis vi begge kan lide hinanden?' spurgte jeg, og bad til at hun ikke fik et vredesudbrud om et kort minut. Men heldigvis var heldet med mig idag, for hun tog det stille og roligt og sagde bare: 'skat, du ved selv hvad du gør. Du er blevet en stor pige, og du må tage dine egne beslutninger nu. Du skal ikke blive hængende på sådan en lille kælling som mig!' sagde hun og led i gråd. 'Åh, mor! Du skal ikke græde, hvor så løber din mascara af!' sagde jeg og smilte. 'Stik så op og sig ja til ham Micheal!' sagde hun og tørrede øjnene og smilte. 'Mor. Han hedder altså Matt...' sagde jeg og begyndte at løbe. Jeg blev forpustet af alle de fyrre trapper op til mit værelse. Jeg gik ind og satte mig på min kontorstol og ser at han har skrevet over tredive beskeder hvor der stod: 'HALLO?!' også tog jeg mig sammen til at skrive: 'Desværre vil jeg ikke.' jeg fattede ikke at jeg lige skrev det! tænk at den jeg altid har haft et crush på, siger jeg nej til! Der stod at beskeden var set, men at han ikke havde skrevet noget tilbage!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...