Løgnenes torne - One Direction

Catalina Lind er ikke som alle andre på hendes alder. Catalina har nemlig allerede et barn på 8 måneder, som fylder meget af hendes hverdag, så hun ikke har specielt meget tid til sine venner eller kærester. Men da hun møder det berømte boy band One Direction, forandre hendes hverdag sig, men hun siger ikke sandheden. Ikke om Sophie, hendes lille baby, til One Directin, men fortæller dem at det er hendes lillesøster, hun skal passe i tre måneder. Finder de mon ud af det?

25Likes
21Kommentarer
1508Visninger

2. Prolog

 

Jeg gik med Sophie i barnevognen og prøvede at undgå alle de blikke der blev sendt. De var alle spørgende og ubehagelige. For alle vidste at den her lille pige i barnevognen var min egen baby. Af min gamle kæreste, som nu var sammen med snobbe Marcie. Jeg hader hende overalt på jorden! Jeg hadede dem begge lige højt. Hvis det ikke havde været for lille Sophie, havde jeg nok begået selvmord. Hun var den, der lyste min dage op. Hun var solskinnet, der skinnede. Mine dage ville have været mørke uden hende.. Altså hvis jeg havde levet. 

"Hun var nok luder.." hørte jeg nogen hviske. Hvorfor? Jeg var ikke luder! Jeg var absolut ikke nogen som helst luder! Jeg håber du dør snart og helst af noget smertefuldt, den fucker Matt! Jep, det var hvad min eks kæreste hed. Ham, som jeg troede elskede mig, men som bare havde været mig utro i så mange måneder. Jeg hader ham bare og det har jeg lyst til, at råbe ud i verden. Så hele verden ved hvor dum han er!

Jeg sendte den kvinde, som havde sagt det med at jeg var luder, et dræber blik, da jeg lagde mærke til hvem hun var og hvem hun var sammen med. Det var Marcie og Matt!  De grinede ad mig og pegede. Marcie formede ordene luder! Jeg formede ordene bitch tilbage. Hun lo og pegede på Sophie. Jeg knyttede næve og skulle til, at løbe hen mod hende, da hun vendte sig om og gik sammen med Matt.

Jeg tog en dyb ind ånding og pustede ud. Jeg tog en hurtig beslutning. Jeg havde været her i ni måneder plus de måneder, som Sophie var. Hun var tre små måneder. Det var synd for hende og mig.  Hurtigt kørte jeg hjem og pakkede en kuffert til os begge. Ikke en stor en, men bare en lille en. Så kørte jeg i min bil. Væk fra den her by, hvor alle vidste hvem jeg var og hvad de troede jeg var. Det drev mig til vanvid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...