Taken {1D} 2 13+

Lærke er nu flyttet til Danmark, hun savner sin 'flirt' Harry, de skriver når de kan, men da Lærke er igang med at studere sig! er det ikke lige altid hun har tid til 2 timers snak.. Hvordan har Jasper det med at Harry og Lærke 'dater' hvad sker der? følg med!

Fortsættelse på Taken {1D} læs den anden først, det gør det nemmere at forstå denne ;-)

119Likes
209Kommentarer
15031Visninger
AA

13. Kapitel 12.

 

Jeg var lige kommet hjem, mine fødder nærmest fik mig båret op på værelset, jeg græd som en lille pige som ikke får sin vilje, eller det her var en del værre, jeg forstod ingenting, det værste var nok at de ikke havde set det..

 

At min jordemor ikke havde set det noget før. Tvillinger.. og jeg anede stadig ikke hvem der var faderen? Og drengene hvad ville de ikke sige? Var det overhovedet en god ide?

jeg holdte om min mave

Kunne jeg få mig selv til det? og gøre det imod mine babyer.. jeg ..ville ikke men ..kunne jeg virkelig klare det?

Og drengene kunne de mon klare det at de nu skulle til og leve med babyerne?

Og Harry havde han overhovedet tænkt sig og være der for den?

okay.. jeg er nødt til og beholde dem..

Jeg kan ikke få mig selv til det.. imod mine.. og Jaspers eller Harrys babyer..

Jeg var bange for.. at finde ud af hvem der var faderen til babyerne.. det ville jo sikkert også gøre meget ved min beslutning om hvem jeg rigtig skulle tage?

Jeg bliver en dårlig mor…

 

 

pludselig slog det nærmest klik indeni mig og alt ramlede bare, jeg tog den nærmeste vase og tyrede den ind i væggen. Jeg græd og skreg så højt jeg kunne min mor kom løbene op af trapperne og så på mig "Hvad sker her?!" råbte hun for og overdøve mit skrig "bare lad mig være! jeg vil kun se Harry og Jasper!" skreg jeg Hun sukkede og tog min mobil og ringede dem åbenbart op

efter og have snakket gik hun nedenunder efter og have lukket døren

Jeg stod der.. og græd tog alle mine nipsting og kastede dem ind i væggen.. jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre?

 

 

 

min mor have ikke snakket til mig eller noget de sidste to dage.. kun stillet mad op til mig og taget den når jeg var færdig.. det var som om at alt det jeg ville have inden jeg fik børn bare var væk nu?

Hvad dag var det overhovedet? mandag.. ej det var nok onsdag, men det var ligeså slemt som mandag.. ingen havde gjort mere ved mit værelse.. det var stadig fyldt med glasskår men da min mor spurgte sendte jeg hende bare ud.. kunne ikke klare hende eller nogle andre lige nu.. jeg savnede drengene.. begge to.. hvorfor kunne de ikke bare smelte sammen til en person også have de bedste ting med fra hver?

 

Pludselig gik døren til mit værelse ligeså stille op

Jeg kiggede op fra min pude som stadig var fuld af makeup rester og tåre..

Der stod de.. en af dem faren til børnene som voksede i min mave..

"Harry.. Jasper" lød det med min hæse stemme.. have ikke sagt et ord kun skreget og grædt..

Havde min mor sørget for at de kunne komme herover?

Jasper var hurtig henne ved mig og gav mig et kram og holdte mig ind til sig

Harry kom bagefter og hurtig slap Jasper mig da Harry lagde armene om mig

jeg begyndte og græde virkelig meget igen

og man kunne også høre snøft fra begge drenge

Jeg elskede dem..

Men hvis jeg kyssede den ene kunne jeg jo ikke bare vælge den anden?

Hvorfor skal livet være så ondt!

hvorfor kan det ikke bare være mig der har 2 drenge ligesom mænd der har 7 koner?

Ej det ville være ondt men.. jeg kan virkelig ikke leve uden drengene

Vi lagde os ned i min dobbeltseng..

Måske lidt klemt men.. jeg følte mig tryg

begge drenge holdte om mig med den ene arm og nussede min lille bule

jeg kiggede på dem begge to

"når.. jeg føder.. og vi finder ud af hvems baby det er.. vil jeg ikke miste den anden.." sagde jeg stille og kiggede på dem

"jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.. men lige nu.. skal jeg klare det her.. jeg vil have dem.." sagde jeg og  tog hver drengenes hånd

de nikkede begge to

"i gør det ikke særlig nemt for mig ved i det?" sagde jeg

"det er nu ikke med vilje" sagde Jasper

jeg tænkte lidt

"jeg er bange for at i føler at hvis i gør noget dumt løber jeg hen til den anden og ja det gør jeg måske også.. lidt men..

jeg elsker jer begge to.. og jeg skal bare bruge tid til og tænke over det men jeg kan ikke uden jer to.. jeg har det ligesom jeg mangler jer.."

sagde jeg

 

Harry og Jasper kiggede på mig

"jeg vil gerne med jer tilbage.. også vil jeg bo i en af mine mors venindes tomme lejligheder.. også tænke over tingene og være sammen med jer.." sagde jeg

drengene nikkede igen begge to

"er jeg unormal for jeg.. elsker jer begge to og har lyst til og kysse jer begge to men hvis jeg gør det er der ingen vej tilbage" sagde jeg

Harry kiggede på mig

"det er svært og vi forstår det godt Lærke.. vi skal bare hjælpe dig igennem det her og så finder vi ud af det når du har født..

lige nu skal du bare slappe af for gravide må ikke stresse så alt hvad der sker nu imens du er gravid skal vi nok huske på og give dig nogle flere chancer for det er ikke svært og vi er her for og hjælpe dig" sagde han

jeg nikkede

"vi.. besluttede os endelig for og kunne være fri i nogle uger bare og være sammen med dig så vi kunne finde ud af noget?" sagde Jasper

jeg kiggede forundret på dem

"så vi kunne jo bare alle tre bo i den lejlighed?" sagde jeg håbefuldt

Harry og Jasper nikkede

jeg vidste godt det måske ikke var en særlig god ide men.. jeg havde brug for dem..

 

Det er Emilie der har skrevet dette Kapitel, men hun er lige gået i seng, jeg rettede det dog hurtigt igennem, men da jeg selv er træt efter en lang dag på arbejdet smutter jeg også selv snart i seng..

 

Lots of Love.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...