Taken {1D} 2 13+

Lærke er nu flyttet til Danmark, hun savner sin 'flirt' Harry, de skriver når de kan, men da Lærke er igang med at studere sig! er det ikke lige altid hun har tid til 2 timers snak.. Hvordan har Jasper det med at Harry og Lærke 'dater' hvad sker der? følg med!

Fortsættelse på Taken {1D} læs den anden først, det gør det nemmere at forstå denne ;-)

119Likes
209Kommentarer
15098Visninger
AA

11. Kapitel 10.

 

De ord satte blev ved med at kører rundt i mit virkelig forvirrende hovedet, ’du får det fjernet’ hvad bilder han sig ind, det er ikke noget han bestemmer, jeg ved jo heller ikke engang hvem der er faderen, lige nu håbede jeg faktisk på det var Jaspers, på en eller anden måde men også på en måde håbede jeg det var Harrys… mit liv kunne ikke blive mere indviklet.

 

”Nej Harry, det bestemmer du ikke” sagde jeg og kiggede ned i mine hænder, jeg lagde dem blidt på den seng jeg sad på, dynen lå blidt i mine hænder, den var blevet lidt krøller fordi jeg havde sat mig her, jeg kunne mærke en vrede fra personen der stod ved døren ”god damit, jo Lærke det kunne jo været mit” sagde han og pegede på sig selv hans krøller faldt blidt ned i hans øjne, men han fjerne det lidt højre side, lidt efter fandt han mine øjne og borede sig ind i dem, en masse hår rejste sig på mine arme, jeg kunne ikke beskrive den følelse jeg havde lige nu, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere, jeg valgte at skide på mine tanker og lade mit hjerte tale.

 

”Harry der er 50% chance for barnet er dit, så jeg vælger at skide på din mening, ærlig talt syntes jeg ikke du kan være det bekendt” jeg rejste mig op, og gik hen til ham, ”jeg troede du ville blive glad, jeg troede faktisk det ville være Jasper der ville flippe ud, da han er på min alder, du er forhelved 18, bliver snart 19, jeg troede virkelig du var mere moden, men jeg tog fejl” jeg skubbede ham væk fra døren og åbnede den og trådte ud, jeg hørte nogle små råb bag mig, men jeg valgte at ignorere dem, indtil en hånd tog hårdt fat i min overarm.

 

Han strammede grebet, der var ingen tvivl om hvem det var, men jeg forstod ham ikke, han kunne da også bare forstå mit valg, jeg blev krammet bagfra, der var ingen tvivl det var ham, ham jeg fandt på toilettet med en af mine såkaldte veninder, ham som tog min mødom, ham som jeg troede var mit et og alt, men jeg tog fejl, ham som jeg elskede at kysse omfavne hans bløde læber, det var ham, ham som jeg altid ville elske fordi han var ham.. Jasper.

 

Jaspers Synsvinkel.

..

Jeg hørte en dør åbne, og nogle råb efter hende, jeg kunne forstille mig at hun bare gik fra problemerne, det var en af de ting hun gjorde, hvis hun følte sig presset vælger hun bare at gå langt væk, men det fik hun ikke lov til i dag, jeg gik imod hende, jeg tror ikke hun lagde mærke til det, men lidt efter havde jeg taget hårdt fat i hendes overarm, og strammede grebet, men jeg fortrød lidt efter jeg var så hård ved hende så jeg tog chancen og krammede hende, lidt akavet da det ikke var et rigtigt kram, men mere sådan et ’gå ikke’ kram, hun vendte sig om hvilket lettede en del og hun lagde blidt sine små hænder på min ryg, jeg forstod hende ikke, hvorfor ville hun have barnet, vi var begge to unge, men der var jo også en chance for det var hans tanken om ham fik min hals til at tørre ud og mine læber til at presse sig hårdt sammen, det var ham der havde ødelagt det hele, havde haft sex med den pige jeg elskede overalt på jorden, den pige som betød alting for mig.. men det var han helt sikkert totalt ligeglad med han kunne jo få hvem som helst, og så valgte han hende, den ene person der ville have mig for den jeg er.. og ikke for at være Harry Styles bror, jeg vidste det nu..

 

Jeg elskede hende, virkelig højt endda, intet skulle få mig til at give op på hende nu! Hun er min prinsesse min eneste ene, min skat, min pus, min nuller, mit alt.. Min Lærke.

 

Lærkes Synsvinkel

..

At stå i Jaspers favn var fantastisk, hans parfume omfavnede mine næseborer, den duftede rigtig godt, ”Lærke…” kom der endnu et kald, han blev ved med at kalde, hvad regnede han med, at han bare komme og gå, næh nej, sådan leger vi ikke lille ven, her opfører vi os som voksne mennesker dog følte jeg mig som et lille barn, der havde det kæmpe store problem at hun stod med lort i knæene og viste ikke hvad hun skulle gøre, ret godt formuleret syntes jeg selv, og dog.

 

Jeg slap stille grebet om min ven, eller ja rettere sagt min eks kæreste, ham som knuste mit hjerte itu, så jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, her stod han, lige foran mig. Men hans charmerende smil på læben, det smil som tusind piger ville falde om for.. men det gjorde jeg dog ikke, i hvert fald ikke nu.

 

Jeg kiggede nærmest igennem Jasper og så Harry stå med tåre i øjnene, han regnede nok med jeg havde officielt valgt Jasper til at være faderen, men der tog han virkelig fejl, jeg ville ikke vælge den anden frem for den anden, formuleret godt nok det håber jeg.

 

”Jasper… du ved jeg også elsker hende” hørte jeg Harry mumle, ordnerne kom nærmest ikke godt nok ud, jeg sukkede og skubbede nærmest Jasper væk, men det var ikke engang et skub, men nærmere et kærlig dask så han skulle flytte sig, jeg nærmede mig mit mål, Harry.

 

”Nej, nej, nej du skal ikke ændre mening lige nu og her, du har lige sagt at jeg.. skulle få det her fjernet” jeg lavede dramatiske håndbevægelse mod min mave og mig selv, inderst inde var jeg rasende, rasende over at hun kunne bilde sig ind at græde foran mig og Jasper og også lille Junior, men det var han vel fuldstændig ligeglad med, det lignede ham også, det lignede ham også at være sådan, kold i røven og få sex.. men det havde givet bagslag for nu havde han bollet mig tyk, eller det kunne også være Jasper der havde bollet mig tyk, åh gud livet er kompliceret.

 

”Lærke” sagde han og tog blidt fat i mine hænder, jeg skulle lige til at rive dem til mig, men jeg kunne ikke, han havde godt fat om mine små hænder, ”hold nu op… ja det bliver svært, men være far.. ville gøre mig glad” nej nu måtte det holde, hvordan kunne man overhovedet ændre sin mening så hurtigt, han sagde det nok bare for at få mig tilbage igen.. svinsk.

 

Jeg rystede på hovedet, ”drenge” sagde jeg og stillede mig imellem dem. Jeg kørte en hånd blidt igennem mit hår, for at blive mere afslappet, men hjalp det… nej det tror jeg ikke ”jeg kan ikke vælge en fra, jeg syntes i er nogle fantastiske drenge.. men jeg kan ikke vælge.”

 

Wow, jeg lægger stadig på forsiden er fucking stolt, at Emilie og jeg, vi er også glade for alle vores læsere, jeg er utrolig glad, for at alt det slid og slæp, har bragt bonus, tusind tak, husk at like og kommenter på hvad jeg kunne gøre bedre.. LTVsmile.. P.s. Emilie er kommet hjem YAY!    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...