Bella Derhlia: Ohla Madrid!

Bella Derhila, den fjorten årige pige, flytter til Madrid. Selvom hun er verdens dårligste person til spansk, klarer hun sig, og lærer det hurtigt. Men der er en ting der er hårdt. Hendes bedste veninde er stadig i Esbjerg. hun savner det kolde Danmark og mest af alt, Anne.
Men i det "lille" samfund hun flytter til, er der mange overtroiske mennesker. Og de fleste er også fordomsfulde. Selvfølgelig bliver hun også lidt overtorisk efter et par blackout's og uventet besøg.

Lidt 'Ghost Whisperer' agtig..

1Likes
2Kommentarer
929Visninger
AA

3. Rap, rap!

Søen var dejlig, specielt uden de tunge skovsko jeg havde på.  Mig og Ella havde bare tæer i vandet, og fniste.  Vi skiftedes til at kaste en krumme eller to, til ænderne, der rappede i kor konstant.

"De er så nuttede," sagde Ella.  Jeg hørte knapt nok hvad hun sagde.

"Hvad?" spurgte jeg.

"Jeg sagde at ænderne er nuttede," Ella hævede stemmen lidt, og kiggede lidt strengt på mig.  Hun lagde hånden på mun skulder og sagde:

"Undkyld, det mente jeg ikke," og kiggede undskyldene på mig.  Hendes øjne var helt uimodståelige.

"Det er okay.  Der er intet at undskylde," sagde jeg overrasket.  Hun plejede egentlig aldrig at undskylde.  OG denne gang, var det bare på grund af noget, der ikke rigtig var noget at undskylde.

"Det er okay, da," sagde jeg med et forvirret udtryk i ansigtet.  Det har været en mærkelig dag, og Ella har opført sig som en person jeg ikke kender hele dagen.  Jeg tror hun var mindst så forvirret som mig.  Det er temmelig nyt, at vi skal flytte til Madrid.

"Godt," sagde hun og slap min skulder og kiggede ud på vandet.  Hun så temmelig ked af det ud.

"Søde, er du okay?  Du har opført dig mærkeligt hele dagen.  Jeg er lidt bange for, hvordan du har det," røg det ud af munden på mig.  Ella begyndte at græde.  Jeg holdt om hende, som dengang, hun holdt om mig, da jeg mistede min mor.

"Skat, det skal nok gå.  du har jo de andre piger," sagde jeg og klappede hendes skulder.

"Det bliver.. bliver bare ikke det samme uden dig," snøftede hun.

"Søde, jeg kommer også til at savne dig," sagde jeg og begyndte at græde.

Vi sad sådan i et kvarter eller mere.  Vi tudede begge to, og der kom ikke et ord ud af  min eller Ella's mund, før at jeg havde sluppet hende.

"Bella, kan du sove sammen?" sagde hun og tørrede tårene væk.  Jeg ville ikke skuffe hende, men sandheden er jo, at jeg skal rejse klokken 5.  Det vil sige, at vi skal være på luft havnen klokken fire, og vågne klokken tre om natten.

"Vil du vågne klokken tre i nat?  Jeg mener, vi rejser klokken fem, og vi skal jo også nå over til lufthavnen.  Jeg ved ikke om det passer så godt, men hvis du virkelig har lyst, så syntes jerg at vi skal gå hjem til dig og pakke dine ting.  Jeg skal være hjemme klokken halv fire, som er om tre kvarter..."  mumlede jeg.

"Sagtens, jo, det ville jeg da mene, at jeg kunne.  Jeg kan sikkert godt vågne klkken tre, hvis vi så tager tidligt i send.  Så skynder vi os bare, kom!" sagde Ella hurtigt og glad.  Hun rejste sig hurtigt op, af den sten vi havde siddet på i flere kvarter.

"L.O.L, det ligner vi har lavet lort," kom Ella med.

"Hvad for en snedig bemærkning," svarede jeg igen, og rækkede tunge smilende.

"Hehe," grinede vi i kor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...