Just Remember (1D)

Nicole (16) og Harry mødtes på en sommerferie i Frankrig.
De tilbragte deres tid i Frankrig sammen, og Nicole blev Harry's ferie kæreste. Men siden dengang, har de ikke set hinanden. Nicole har stadig Harry's nummer på sin telefon, og har overvejet mange gange at skrive til ham, men hun er bange for at han har glemt hende. En dag vinder hendes veninde biletter til en One Direction koncert + ét billede, og hun vil have Nicole med. Først siger hun nej, men bare tanken om at se Harry igen, for hende til at ændre mening. Kan han stadig huske hende?..

18Likes
8Kommentarer
2258Visninger
AA

2. Rejsen

 

''Er du snart færdig, vi køre om 5 minutter'' Råbte min mor fra køkkenet. Det var stadig ikke gået op for mig at det var i dag vi skulle flyve. Jeg havde fået det af vide for over en måned siden, og det var stadig ikke gået op for mig, at jeg snart skulle se Harry igen. Jeg gik hen i mod spejlet og spejlede mig i det. Måske kunne han ikke kende mig? Jeg rettede på mit hår. Så meget havde jeg da ikke ændret mig. Det kom fuldstændig bag på mig, da Kate fortalte at hun havde vundet biletterne og at hun ville have mig med. Først havde jeg sagt nej, men så kom alle minderne frem i mig, alle minderne fra den ferie hvor vi var sammen. Det var den bedste sommer nogensinde. Jeg glemmer det aldrig, eller.. Jeg glemmer aldrig ham. ''Kom nu! Ellers kommer i forsent til flyet'' Hun lød mere sur end før, så jeg måtte hellere gøre som hun sagde. Jeg tog mine kufferter og gik ud af døren. Min mor stod ude i gangen med bilnøglerne i hånden. ''Er du sikker på du ikke skal have mere med?'' Spurgte hun ironisk. Jeg rullede med øjnene. Hun smilede og åbnede døren, så jeg kunne komme ud.

 

Jeg satte mig ind i bilen, og det samme gjorde hun. Hun drejede bilnøglerne og kørte ud på vejen.

Hvorfor havde Kate overhoved spurgt mig? Jeg vidste selvfølgelig godt at jeg var en af hendes bedste veninder, men hvorfor mig? Hun vidste ingen ting om hvad der var sket den sommer. Hun vidste ikke engang at jeg havde hans nummer. Det vidste mine forældre ikke engang, kun Harry. Men han havde sikkert glemt alt om mig. Jeg kunne mærke en klump i halsen, og jeg fortrød et øjeblik at jeg var taget med. Jeg var kun taget med for at se Harry. Jeg vidste overhovedet ingen ting om One Direction, andet end at Harry er med i det. Og hvis han alligevel ikke kunne huske mig, kunne det vel være ligemeget? ''Nicole, er du vågen?'' Jeg vågnede op fra mine tanker, og så at vi faktisk allerede var her. Jeg kiggede hen på min mor, og hun kyssede mig på panden. ''Er du sikker på at du kan bære alt det der selv, skat?'' Spurgte hun og smilede. ''Selfølgelig kan jeg da det!'' Jeg tog i bildøren. ''Vi ses'' Sagde jeg og smilede igen. Hun drejede på bilnøglerne ''Hils'' Sagde hun og så ud mod vejen. ''Skal jeg nok!'' Jeg rettede mit blik mod døren, tog mine tasker, og gik hen til den, og ringede på. Lidt efter blev døren åbnet af Kate. Hun smed hendes tasker og tog mig ind til et kram ''Ihh.. Hvor har jeg dog glædet mig til den her tur med dig!'' Sagde hun og krammede mig endnu hårede. Jeg havde svært ved at svare, fordi jeg næsten ikke kunne få luft. Jeg hostede og hun trak mig ud igen. ''Ejj Undskyld Nicole, men jeg har sådan glædet mig!'' Sagde hun og smilede. ''Ja det kan jeg se'' Jeg sukkede og kiggede ned på hendes tasker. ''Der kommer en taxa og henter os om lidt'' Sagde hun. Jeg kiggede op på hende, hun smilede et endnu størrerer smil end før. Jeg nikkede og vendte mit blik hen i mod vejen.

***

Vi havde ventet i næsten 3 timer i lufthavnen. Der fløj højest 5 fly til Chicago om dagen, og jeg fatter ikke hvorfor hun ikke bare kunne havde ventet til de kom til London. Men hun havde sagt, at de først holdte koncert i London til næste år, og desuden havde hun jo også vundet biletterne, så der var ikke rigtig mere i det.

 

Endelig var flyet kommet. Vi tog vores tasker, og gik ud imod flyveren. Det var anden gang i mit liv jeg skulle op og flyve. I min familie har vi ikke så mange penge, så vi kører for det meste selv på ferie. Jeg var ret nervøs, men Kate havde lovet at hun nok skulle passe på mig, og der var ikke andet at gøre end at stole på hende.

 

***

Vi landede efter at have fløjet i omkring 7-8 timer. Jeg var virkelig træt, og kunne ikke vente med at finde det hotel hvor vi skulle være. Kate havde plapret løs, om koncerten, og alle de steder vi skulle tage hen, så jeg havde ikke rigtig fået noget søvn.

 

Vi skulle med en eller anden bus. Det var godt Kate havde styr på vilken en det var, for jeg kunne da slet ikke finde rundt i alle de busser, som kørte over det hele.

Endelig fandt vi vores bus. Der var nogle der havde fundet vores kufferter for os og havde sat dem ind i bussens bagage rum, så vi skulle bare sætte os ind.

 

**'

Vi havde fundet vores hotel, og sad nu på vores værelse. Jeg var faktisk ret overasket over hvor fint hotellet egentlig var. Hun havde godt nok gjort meget ud af den her rejse. ''Er du slet ikke træt?'' Spurgte hun og smed sig på sengen. ''Tjo.. Du havde jo holdt mig vågen hele turen!'' Svarede jeg og åbnede min taske for at finde mit nattøj. Hun grinede, og vendte sig om, så hun kiggede op imod loftet. ''Jeg er i hvert fald'' Sagde hun. Jeg smilede et skævt smil, og gik ud på badeværelset.

Jeg skiftede til nattøj og børstede tænder. Jeg gik hen i til spejlet og så på mig selv. Jeg sukkede og satte mit hår op i en knold. ''Låser du ikke snart op, søde?'' Jeg tog noget makeup fjerner, og begyndte at fjerne det. ''Nicole?'' Hun lød sur. ''2 sekunder'' Jeg kunne høre et suk omme bag døren. Jeg skyndte mig at fjerne det sidste makeup, og låste op. ''Det var fanme på tide'' Sagde hun og lukkede døren. Jeg smilede, og smed mig i sengen. Jeg trak dynen over mig, og vendte og om, så jeg så ind i væggen. Jeg smilede. Tænk at det var i morgen jeg skulle se ham igen..

 

_____________________________________________________________________________________________

 

Hej læser! Tusind tak fordi du læser vores movella.

Jeg ved godt det her kapitel var lidt indviklet, men jeg magtede ikke at skrive om hele rejsen :) Heh.. //Pernille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...