Just Remember (1D)

Nicole (16) og Harry mødtes på en sommerferie i Frankrig.
De tilbragte deres tid i Frankrig sammen, og Nicole blev Harry's ferie kæreste. Men siden dengang, har de ikke set hinanden. Nicole har stadig Harry's nummer på sin telefon, og har overvejet mange gange at skrive til ham, men hun er bange for at han har glemt hende. En dag vinder hendes veninde biletter til en One Direction koncert + ét billede, og hun vil have Nicole med. Først siger hun nej, men bare tanken om at se Harry igen, for hende til at ændre mening. Kan han stadig huske hende?..

18Likes
8Kommentarer
2302Visninger
AA

4. OHH OHH, SOMETIMES I GET A GOOD FEELING, YEAH!

 

Mit hjerte havde flyttet sig fra brystet til halsen, og den uendelige dunken den medbragte sig gjorde at jeg et øjeblik troede jeg skulle dø. Alting føltes ligegyldigt. ”Hallo Nicole!” næsten råbte Kate desperat efter et svar. Hendes fod trippede mod stengulvet. Jeg stirrede bare, stirrede ud i luften, alt var ligegyldigt nu, hun var jo den kønneste person jeg havde set. Hvis han så kunne kende mig, ville han ikke ligge mærke til mig når han først så hende, hun var jo den alle ville have. Kate viftede med hendes hånd foran mit ansigt for at se om jeg var faldet i søvn igen. ”Nicole det er altså ikke sjovt, sig dog noget!” sagde hun vredt, mens hun kiggede på mig med det ondeste blik. Tjeneren med den blå skjorte gik forvirret rundt i restauranten. ”Hvorfor skal du altid være så skide sær?” sagde Kate mens hun ondskabsfuldt kiggede på mig og rystede på hovedet. Jeg kiggede ned i bordet, flot Nicole, nu har du ødelagt det hele igen, og så over en dreng der ikke engang aner hvem du er mere, flot. ”Vi vil gerne betale nu” sagde Kate englesødt mens hun rakte hånden i vejret og flyttede sit blik hen mod tjeneren. Jeg kunne dufte hans deodorant da han nærmede sig. ”Så gerne, det bliver 10 dollars (ca. 60kr.)” Sagde tjeneren mens han smilte venligt.

 

***

”Nu siger du altså hvad der er galt, altså kan du også li Harry eller hvad?” sagde Kate mest af alt irriteret mens hun satte sig til rette i hotel-sengen. Vinden angreb mig fra vinduet, som vist havde stået åbent siden i morges. ”Undskyld, jeg er vist bare lidt træt” svarede jeg mens jeg prøvede at få det til at lyde troværdigt. Hun rynkede brynene. Væggen bag hende var svagt gul, og det undrede mig hvorfor de ikke bare havde malt den hvid. ”Ved du hvad, det er os lige meget, skal vi ikke have det sjovt, du ved hvordan jeg har det, jeg kan ikke være sur på dig mere” sagde hun mens hun sukkede. Derfor elsker jeg Kate så højt, hun har evnen til at ligge ting bag sig når hun ikke gider diskutere dem mere. Hun et stort smil mens hun gik hen mod radioen og begyndte at skrue på den. ”Jeg elsker dig!” sagde jeg med det største smil plantet i fjæset, jeg må have lignet en lalleglad idiot! Jeg rejste mig op og gik hen mod hende. ”OHH OHH, SOMETIMES I GET GOOD FEELING, YEAH” skrålede hun så højt hun kunne, mens hun hev mig i armen og begyndte at hoppe rundt som en der havde taget amfetamin (speed). ”I GET A FEELING THAT I NEVER NEVER NEVER NEVER HAD BEFORE, NO NO, I GET A GOOD FEELING, YEAH” skreg jeg med mens jeg hoppede tosset rundt sammen med hende.  

***

Kate klemte min hånd så hårdt at den burde være blå, mens hun hoppede ganske let og smilte det største tandpastasmil jeg længe har set. Jeg smilede så stort jeg kunne tilbage mens jeg hoppede lidt med. ”Må jeg se jeres billetter?” sagde billetmanden tørt med hans dybe stemme. Kate rodede i hendes taske og trak så billetterne op. Man kunne høre folk bag os snakke løs og grine. Da Kate endnu engang klemte min hånd smilte jeg ikke bare udenpå, men også helt indeni. ”Så det nu, så det nu!” sagde hun så lalleglad man vist overhoved kan. Jeg var lige ved at dø af hjertestop da alle begyndte at skrige som om de lige havde set en mand blive skudt. ”Nicole, det er drengene, det er ONE DIRECTION, de går lige der, de kan se os!!” sagde hun begejstret, mens hun hoppede og rakte ud efter dem. Jeg stod bare helt stille mens alle gik amok! Drengene var omringet af bodyguards, og kunne knap se ud for de bredskuldrede 2 meter høje mænd, med deres sorte jakkesæt. Jeg undrede mig lidt over hvor deres normale bodyguards var henne, men lod det ligge. ”AHHHHHHAAAAHHH AHHA AHHHH!” skreg Kate ved siden af mig. Jeg holdte mig for ørene mens jeg prøvede at finde ud af hvor mange penge hun skyldte mig til et høreapparat. Og så skete det, det umulige, Harry og de andre drenge kom et øjeblik fri fra bodyguardene. Mit hjerte hamrede vildt og voldsomt, og jeg fik lyst til at skrige som alle de andre, men kunne ikke, i stedet så jeg det hele for mig: Solen havde åbenbart planlagt at give min hedeslag den dag, jeg burde sagsøge den, for sådan noget hedeslag var vist ikke helt ufarligt. Harry kiggede på mig med hans grønne øjne, det var så smukke! ”Jeg elsker dig” hans perfekte læber formede det mine øre og mit hjerte længes efter at høre. Jeg kan huske mit mistroiske blik og mit skæve smil. Jeg kiggede ned mod sandet. Han løftede mit hoved blidt med hans bløde fingre, så jeg kiggede ham i øjnene. ”Bevis det” sagde jeg lidt genert. Han trak mit hoved tættere mod hans og kyssede mig blidt på læberne. Alt føltes så godt, så rigtigt, ja et øjeblik troede jeg at jeg havde fået vinger. Jeg fløj et øjeblik uden frygt for at falde ned, for han holdt mig oppe, han gav mig vinger ……… Jeg blev revet  ud af mit flashback da alle maste omkring mig, jeg forstod ikke hvorfor, men så så jeg det, der stod Harry lige foran mig! ”Hej” sagde han kort mens han smilte. Bodyguardene havde fået de andre drenge ind i deres beskyttende cirkel og rev nu Harry med. ”HARRY SAGDE HEJ TIL DIG! HARRY!!!!” råbte Kate mig ind i hovedt mens hun uforstående hoppede rundt af glæde! .. Jeg stod helt stille som en stolpe, mens jeg stille hviskede for mig selv, ”hej”. 

_______________________________________________________________

Mange tak til alle jer læsere, som støtter os og skriver kommentarer m.m., håber i kunne lide det her kapitel. Hyg jer, Knus Stephanie/ S.L. Højgaard

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...