Just Remember (1D)

Nicole (16) og Harry mødtes på en sommerferie i Frankrig.
De tilbragte deres tid i Frankrig sammen, og Nicole blev Harry's ferie kæreste. Men siden dengang, har de ikke set hinanden. Nicole har stadig Harry's nummer på sin telefon, og har overvejet mange gange at skrive til ham, men hun er bange for at han har glemt hende. En dag vinder hendes veninde biletter til en One Direction koncert + ét billede, og hun vil have Nicole med. Først siger hun nej, men bare tanken om at se Harry igen, for hende til at ændre mening. Kan han stadig huske hende?..

18Likes
8Kommentarer
2265Visninger
AA

3. Godmorgen solstråle

 

”Vågn op!” sagde Kate mens hun blidt strøg mig over håret. Jeg ville sove, bare lige fem-ti-tyve minutter mere. Jeg kunne høre et suk, men så let gav hun ikke op. ”Kom nu op din dovne tøs” sagde hun desperat mens hun ruskede i mig. Jeg åbnede det ene øje, det føltes som var det limet fast, solskinnet angreb mig fra hotel-vinduet, og hvis jeg havde haft en sky i baglommen havde jeg kastet den efter solen. Jeg satte mig op på sengekanten. ”Glæder du dig ikke bare til at se drengene, sådan for real?” nærmest råbte Kate ind i hovedet på mig mens hun hoppede ned ved siden af mig i hotel-sengen. Jeg rejste mig og gik hen mod min sorte kuffert, som lå forenden af min seng. Vinden blæste koldt fra vinduet. Det Harry sagde til mig den sommer var nok bare noget han sagde til alle, han mente det nok ikke, var det ikke sådan en traditionel misbrugt sætning, det der med jeg glemmer dig aldrig? Han vidste sikkert ikke engang hvem jeg var, og han havde sikkert glemt alt om hans mobil nummer, kysset ved stranden, og ordene, jeg elsker dig. Jeg kunne høre Kate’s fod trippe utålmodigt mod trægulvet. Jeg skyndte mig at hive en sort hættetrøje og et par cowboybukser op. Kate trækkede på smilebåndet mens hun gik hen mod hendes kuffert. ”Grib”, et par shorts og en T-shirt landede med et klask i mit skød. Jeg rykkede mig så jeg havde ansigtet mod hende, og jeg tror godt hun kunne se at jeg var ret forvirret. ”Der er 30 grader udenfor, og jeg har ikke lyst til at ende i nyhederne, for hende pigen med veninden der døde af hede-slag!” Jeg kiggede grinende mod hende. ”Tak” mumlede jeg med et smil på læben. Jeg åbnede døren til badeværelset og var ved at faldne da jeg mødte mig selv i spejlet. Harry ville da umuligt kunne kende mig, jeg lignede mest af alt en død fugl der var faldet ud af reden. Jeg kunne høre Kate som desperat forsøgte at finde noget hun ville høre i radioen. ”IM AT THE PAYPHONE TRYING TO CALL HOME, ALL OF MY CHANGE I SPENT ON YOU. WHERE HAVE THE TIMES GONE, BABY IT’S ALL WRONG, WHERE ARE THE PLANS WE MADE FOR TWO?” sang hun glad. Jeg trak de korte shorts op over min lår, de var lidt for store, men ikke så store at jeg ikke kunne holde dem oppe. Min hjerne fortsatte sangen i mit hoved: Yeah, I, I know it’s hard to remember the people we used to be, it’s even harder to picture, that you’re not here next to me..  Han havde glemt mig, jeg var næsten hundred, og det var da også helt fint, mit problem var bare at jeg langt fra havde glemt ham! Jeg kunne høre Kate danse rundt, mens jeg lagde min make-up på.  

………..

”Hallo, jeg troede jeg havde vækket dig en gang” råbte Kate grinende. Jeg var åbenbart faldet i søvn på den restaurant vi havde fundet tæt ved hotellet. ”Øhm, undskyld” mumlede jeg søvnigt. Kate lavede et stort smil, mens hun rystede på hovedet. Jeg tog en slurk af min cola, og kiggede mod uret i restauranten, halv 2. ”Hvem kan du bedst lide fra bandet?” spurgte Kate ivrigt mens hun tog en bid af hendes burger. Hvorfor skulle bare tanker om ham gøre mig så nervøs, så sårbar, så glad og ulykkelig samtidig, hvorfor? ”Øhh, det ved jeg ikke helt”, sagde jeg og løj, for jeg vidste præcis hvem jeg bedst kunne lide, faktisk havde jeg overhovedet ikke styr på hvad de andre hed. Jeg rykkede min stol tættere mod bordet. ”Altså jeg kan bedst lide Harry, du ved Harry Styles” smilede hun stort..  

 

-Mange tak til alle dem der læser vores movella og har liket, det gør mig/os rigtig glade. .. håber i fortsat vil blive ved med at læse.  Knus Stephanie/ S.L. Højgaard

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...