Den Blinde Vinkel

En dagbog fra mit liv som blind! :D For jer der nogensinde har overvejet hvad vi halvt om halvt underlige blinde mennesker tænker om diverse ting i hverdagen, og hvad jeg som person laver!

5Likes
16Kommentarer
1992Visninger
AA

2. Torsdag d. 28. Juni

Ugh.. Ugh ugh ugh!

Følelsen af et andet menneskes hænder der ligger sig stramt omkring min hals er bare et no go! Og så er det egentlig fuldstændigt ligemeget om det er i det virkelige liv hvor det er pisse seriøst og farligt, eller om det (som det heldigvis var) sker i dojo'en på en træningsmåtte og sammen med min sempai - ja det hedder sempai fordi han kun er 1.dan. - som i øvrigt er en fantastisk flink man der altid er glad og smilende. Men det at tage kvælertag MED BEGGE HÆNDER på mig, det er altså bare alt for grænseoverskridende, og selvom det er et par timer siden nu kan jeg så absolut stadig fornemme hand hænder der holdt fast på mig. Og som i øvrigt ikke ville slippe før jeg lavede den teknik vi var i gang med korrekt. Hvilket desværre tog et par forsøg og resulterede i at han holdt fast sådan i rimelig lang tid. Mens han stod med et opmuntrende smil der sagde "Rolig nu. Der sker ikke noget, du lærer det nok. Og jeg er jo ikke farlig." Ikke farlig?! Nej NU må jeg le, HA HA HA. Ikke farlig burde IKKE komme fra en mand med 1. dan i karate og som i øvrigt kan samdre 4 mursten der er stablet med sin albue. I AM JUST SAYING!! Og så vil jeg da nok LIGE sige at de forsøg det tog mig at gøre det rigtigt føltes som flere timer for mig, fordi hans hænder var ret varme og ru og jeg ret så tydeligt kunne mærke hans tommelfinger der med et enkelt tryk kunne lukke for mit blodomløb hvis den ville. Hvad den heldigvis ikke havde intentioner om.. Stadigvæk.. En ret så skræmmende oplevelse! At jeg så lærte hvordan man slipper ud af det greb er på den anden side rart. For han havde ikke fat i mere end 3 sekunder resten af den øvelse før han var blevet sparket/slået/skubbet væk af lille mig. Som i øvrigt kun er 10. kyu indtil videre. Aligevel får jeg allerede af vide at jeg sparker som en hest og kan ramme højere end de fleste grønbelter. Proud? Yes I am! :D Okay, væk fra alt det dystre og over til alt det mystiske.

HVOR IND I AL HELVEDE ER MIN HÅRBØRSTE?!?!

Jeg havde den efter mit bad, og pludselig var den bare pist væk forsvundet! Jeg sværger, den er altså ikke pakket ned endnu! D: Og jeg har endevendt mit værelse for at finde den men den er her altså bare ikke. HVOR ER MIN MOR NÅR JEG SKAL BRUGE HENDE?!?!?! Nårh ja.. Ssshhh...! Hun sover jo, det kære barn. Eller skulle man sige gamling.? Nårh, nok om det, tilbage til: 

MYSTERIET OM DEN FORSVUNDNE HÅRBØRSTE!

Jeg havde den da jeg komk ud af badet. Eller ville min pelstilstand være kritisk og ikke kun lettere kriseramt. For ligenu har jeg en fin høj, virkelig høj! hestehale der er flettet. Det er ligesom nemmest til karate ikke? Og delvom den ikke sidder såå pænt som jeg gerne ville at den skulle er det okay når jeg ikke havde nogen børste. De er egentlige nogle snu nogle, de hårbørster. De kræver at blive tømt hver anden dag, ellers smider de din DNA rundt om sig som enhjørninger smider tryllestøv. Og når man så egentlig skal bruge skidtet så~! *POOF! BRUSH AWAAAAAYYY!!* Møg frustrende og helt igennem grusomt forvirrende. For den er her vel for fanden et eller andet sted.. Ikke? D: OKAY. Jeg er træt. Jeg har hele dagen til at pakke i morgen. Så har den fandenfiserme bare at dukke op nå!! OG! Min mor synes jeg er fuldstændig skør og har et madproblem. Madproblem siger hun? Nej slet ikke.... Snarere et jeg-spiser-ingenting-problem. For det gør jeg faktisk ikke! Det jeg har fået indenbords i dag kan kortlægges ganske simpelt:

I lille yoghurt med jordbær! Mums! :D

En grovbolle med ost.

Fem glas appelsin juice. (jeg er ved at blive afhængig)

Og det værste ved det hele? Selv lige efter træning i to timer var jeg overhovedet ikke sulten. Heller ikke selvmom hun lokkede med lækre pitabrød med tun og salat. Niks du. Ikke sulten, food away please! Kender i slet ikke den der følelse af ikke at have appetit til noget som helst? Jeg kender den ret så godt. Jeg spiser INGENTING i hverdagen. Kød siger mig heller ikke en skid, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg foretrækker kylling hvis jeg skal, og ellers nogle lækre salater eller frugter. Yep. That's me and my weird habits!   

Og nu, kære læser, føler jeg at jeg har belemret dig så rigeligt med min underlige tankegang og spøjse udsavn. Og så vil jeg i øvrigt lige påpege at det med at oversætte "tisset på hendes sukkermad" til engelsk klokken sen om natten altså bare ikke fungerer. NOT AT ALL! Det er absolut IKKE det samme som "peed in her sugar" just saying! XD Okay.. Jeg er træt, sidder og halvsover ved tastaturet og snakker med mig selv, mens jeg diskuterer om jeg skal slikke på min rubiks cube eller råbe af den... Sengetid? Oh yes I believe.!

 

Kram fra mig! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...