Den Blinde Vinkel

En dagbog fra mit liv som blind! :D For jer der nogensinde har overvejet hvad vi halvt om halvt underlige blinde mennesker tænker om diverse ting i hverdagen, og hvad jeg som person laver!

5Likes
16Kommentarer
1895Visninger
AA

10. Bag om den blinde vinkel, hvem er jeg? :D

 

I undrer jeg måske over hvorfor den her ”dagboog-agtiget-ting” hedder den blinde vinkel. Godt spørgsmål egentlig, og jeg vil da med glæde forklare det lidt. For hey, det er jo det den er her for ikke? Eller noget,.. tror jeg.. lol

I hvert fald. Jeg byder hermed jer alle sammen velkommen til en sindssyg verden af underlige former, slørede billeder, tankespin og fall-outs. En verden hvor personal-space ikke eksisterer – bare spørg Fluen, hun ved det – udover i særtilfælde, hvor det med at gå ind i glasdøre er en selvfølge mere end en tilfældighed, hvor kantstene er livsfarlige og stier i skoven er selvmordsmissioner.

”Don’t follow in my footsteps, I walk into walls..” mere relevant citat kan nok egentlig ikke findes om mig, det er simpelthen så sandt. Uden omsvøb, jeg går ind i ALTING. Igen, I kan spørge Fluen hvis i tror jeg lyver. Så sent som i mandags blev jeg for eksempel enig med mig selv om at jeg ville tegne, med der skulle altså så være lidt lys og noget musik. Godt så, i mørket famler jeg mig efter min gulvlampe, knalder øjenbrynet ned i min radio, rejser mig op i en pludselig bevægelse og banker hovedet ind i hjørnet af min skråvæg. Ja undskyld mig, men det kan altså IKKE anbefales. Det gør så at siger fantastisk-ubeskriveligt-meget-ondt.

Anyway, tilbage til pointen. Jeg er en kegle. Med stort K og stumt q. Eller.. I hvert fald ret keglet. Eller også er jeg bare uheldig. Jeg ved det faktisk ikke. For ærligtalt.. Jeg synes ikke det er fair at det altid er mig der kommer til skade, snubler over ting og går ind i glasdøre. Hvilket minder mig om noget.

Der er en butik derhjemme hvor jeg bor (eller, tæt på.. For der er ingen butikker hvor jeg bor..) hvor jeg kontinuerligt gik ind i glasdøren. Jeg har seriøst ikke tal på hvor mange næse aftryk jeg har lavet på den dør i forskellige højder. Hvad gør de flinke butiksdamer så? Meget enkelt. De sørgede for at have en plakat hængende, som så blev flyttet i takt med at jeg blev højere. Og nej, det er ikke opdigtet det her. I kan selv gå ned og spørge i Bent Møller i St. Heddinge. Hvis i altså kan finde det. Det er ret meget ude hvor kragerne vender.

Nå, tilbage til virkeligheden. (Igen) Vi har engelsk. Eller.. Der er faktisk dansk men vi ser Geronimo, en film jeg pænt fik at vide at jeg gerne måtte låne (læs: downloade) af min engelsklærer. Such a crimerider I am.  Men jeg var mega flink elev som pænt downloadede filmen da jeg endelig fandt et link der virkede, så nu sidder hele klassen og ser den. Og spiser, slik. Og kage LOL Ej men seriøst, vi har en sød engelsklærer.  Som kommer med godter til os når vi skal se film.

Okay, det her kapitel kan jeg ikke stte dato på, det er faktisk skrevet over en hel uge, og ja, det er nok lidt forvirrende, jeg ved det got.

Fluen er i øvrigt ramt af savn til vores nordjyde, og jeg savner hende også rigtig meget. Stakkels Flue, er ved at gå helt ned, men ak. Jyden kommer ikke hjme før lørdag. Dumme hende, ager til Berlin uden os, smadder strengt. (har utrolig meget lyst til at indsætte trist smiley her.. Must. Not. Type. Smiley.)

Anyway, jeg var til Karate i går, (av av, stur stur smerte) og fik at vide hvornår jeg skal til graduering! :D 27 september, yes sir, så bliver jeg gulbælte! Det siger min Sensei i hvert fald. (seriøst det er svært ikke at måtte indsætte smiley’er..)

Og nu har vi biotek. Jeg har som sædvanlig ingn koncentration overhiovedet, min nye movella sværmer rundt og gør mig forvirret. Jeg vil virkelig gerne skrive på den men den ligger på min Evernote fordi jeg skrev den på min mobil sent i gpr aftes. Hvilken hovedpine det er at skulle skrive på en mobil! Selv en stor en som min Note men stadigvæk. Jeg skal have installeret Evernote på mine computere også, det er lidt gået op for mig. Fandens til langsomt internet på skolen der ikke vil downloade det skide program.

I øvrigt har jeg virkelig meget behov for at snakke med Courtney. Sådan, utrolig meget. Jeg savner at snakke med hende men hun arbejder virkelig meget, ”Pumpkin season” er lige gået ind, og de har rigtig travlt i butikken. Så nu sidder lille mig og må nøjes med en hyperaktiv Flue og en lettere asocial saltlakrids. Men hey, de er søde nok, til tider.

Okay, back to what’s important. Jeg glæder mig rigtig meget til at I skal til at læse min nye movella, den blev publiceret i dag (REKLAME!) og jeg er spændt på hvordan den bliver modtaget.

Og nu vil jeg slutte og skrive videre på Hvis Bare, see you guys! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...