Boyfriend (1D)

Larry Stylinson. Dette er det navn Harry og Louis bliver kaldt når de er sammen.

Harry har siden bandet blev sat sammen, været vild med en af de andre drenge fra bandet - nemlig Louis. Men manegement er hårde ved dem, og vil ikke lade dem være sammen. Men det vil Harry ikke finde sig i. Han får snakket med dem, og får dem til sidst overtalt til at lade dem være sammen, men kun i smug - det må for ALT i verden ikke blive opdaget, så der må derfor tænkes grundigt hver gang de er sammen. Eleanor bliver hyret, til at være Louis' kæreste, da han er den der mest bliver anklaget for at være bøsse.

Kan deres forhold blive holdt skjult, eller kan de ikke klare presset? Hvad sker der hvis det bliver opdaget, og hvad siger de andre drenge i bandet til det? Læs meed!

OBS! VIL IKKE HAVE HATE KOMMENTARE FOR DENNE HER NOVELLE, DA DEN ER LAVET MED EN GOD BAGGRUND! ((siger ikke at de er bøsser, men orgh ja... LÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆS!) :D<3

73Likes
82Kommentarer
12075Visninger
AA

11. Vrede udråb

"Sid ned." Sagde damen, da vi kom ind i noget, der mindede om et kontor. "Nej tak." Snerrede jeg, og stirrede ondt på damen. Louis derimod, havde sat sig, og jeg kunne ikke lade være med at kigge såret på ham. Havde han bare tænkt sig at give op? Nej, det havde han ikke. Han ville bare kæmpe en smule mere afdæmpet, end jeg havde tænkt mig at gøre det. Han sendte mig et bedende blik, som for at få mig til at behage kvinden overfor mig, men jeg rystede bestemt på hovedet. Aldrig i livet, om jeg skulle behage hende! 

 

"Som du vil." Sagde hun, og satte sig ned, på den anden side af bordet. "Nå drenge. I ved sikkert godt hvorfor i er kommet." Sagde hun. "Nej, vi har ingen anelse, vil De være venlig at forklare os det?" Spurgte Louis, og så overbevisende ærlig ud."Og hvem er du forresten?" Spurgte han. "Åh hvor uhøfligt af mig! Mit navn er Marie. Jeg er en af de mange mennesker, der arbejder for eller skulle jeg sige over jer. Jeg skal sørge for at alt hvad i laver, siger, synger og tænker, ikke har noget med noget forkert at gøre. Jeg sørger for, at i drenge fremstår perfekte og som nogle drenge man på den ene eller den anden måde, bare må holde af." Svarede hun. "Og jeg har bemærket en rimelig stor ændring hos jer her på det sidste. Specielt ved jer to, Louis og Harry. Er der noget i gerne vil fortælle?" Spurgte hun venligt. Haha! Som om hun nogensinde fik det mindste ud af os. Aldrig. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at skæve til Louis, der var begyndt at se en smule nervøs ud. Jeg gav hans hånd et klem, og sendte ham så et formanende blik. Han måtte ikke fortælle hende noget. Ikke endnu i hvertfald. 

Jeg kiggede hårdt på hende. "Nej." Sagde jeg." Nuvel, men i er vel klar over, at i faktisk har brudt jeres kontrakt, og dermed kan fyres ikke?" Spurgte hun, i den samme venlige tone. "Nej, jeg ved ikke hvad du snakker om." Sagde jeg hårdt, og stirrede hende i øjnene. "Det tror jeg nu nok du gør!" Sagde hun, og smed et blad op på bordet."Hvad skal det nu betyde?" Spurgte jeg, og løftede undrende et øjenbryn. "Dette her skal det betyde min søde ven. Alle så hvad i to havde gang i, ude foran jeres hotel i New York." Svarede hun, og slog op på en side midt i bladet. Og ganske rigtigt, var der billeder på begge sider, af Louis og jeg, ude foran hotellet i New York. 

Et eller andet sted, burde jeg nok have tænkt noget i retningen af "Fuck nu bliver vi fyret" eller sådan noget, men nej nej. I stedet begynder jeg at gå i kriger-mode, også selvom jeg udemærket godt vidste, at det højest sandsynligt ikke ville komme os specielt meget til gavn. Men altså? Hvorfor var det egentligt at det var så stort et problem, som det åbenbart var? Hvorfor kunne de ikke bare lade os være? Hvorfor kunne de ikke bare være ligeglade? Så længe vi sang vores sange og opførte os ordentligt, og ikke havnede i alt muligt snavs, hvad var så problemet i at vi var bøsser? Jeg kunne simpelthen ikke forstå det.

"Og?" Spurgte jeg krigerisk, og sendte kvinden et iskoldt blik. "OG?! Harry kan du ikke SE det? Det DRÆBER jeres karriere! Bøsser kan simpelthen ikke være kendte, og idoler for så mange mennesker. Hvad tænker pigerne ikke? De er jo forelskede i jer drenge! Og hvor stor er chancen for en pige, at havne sammen med en homoseksuel dreng? I bliver nødt til at indse det drenge! Det er FORKERT!" Sagde hun dybt alvorligt, og stirrede skiftevis på Louis og mig. "Hvad... sagde du lige? Sagde du lige at vi var forkerte?" Hviskede Louis.

Oh shit. En ting er, at hun sviner mig til. Det skal hun være mere end velkommen til - jeg kan klare det. Men at hun sviner Louis til! Det ville jeg simpelthen ikke finde mig i.

"Ja Louis det gjorde jeg. I er MEGET forkerte, kan i ikke bare indse det? Enten går i fra hinanden nu, og så glemmer vi bare det her, eller også er det slut for jer to i det her band." Sagde hun koldt. "Aldrig! Hvor VOVER du at tale sådan der til os?!" Hvæsede jeg, og farede hen til kvinden. "Gør du mig noget, er du færdig Harry. Du bliver før eller senere nødt til at indse at jeg bare gør det bedste for jer to." Sagde hun ligegyldigt." Det bedste for os to?! Er det virkelig hvad du tror, er det bedste for os to?! Hvordan kan du dog sige at du prøver på at HJÆLPE os?! Har du aldrig prøvet at være forelsket?" Snerrede jeg, og gik tilbage og satte mig ved siden af Louis. Jeg tog ham demostrativt i hånden, og kiggede iskoldt på damen. "Det er jo slet ikke det samme. Jeg var forelsket i en fra det modsatte køn, og så er følelserne meget stærkere." Sagde hun, og begyndte at samle nogle papire sammen. "Det ved du jo ikke en skid om!" Nærmest råbte jeg. "Det kan ikke sammenlignes." Sagde hun fuldstændigt upåvirket. 

Hvordan kunne man være så følelseskold? Hvordan kunne man helt seriøst sidde og svine os sådan til, fuldstændig upåvirket mens vi sad her, og kæmpede for vores fremtid som par? Jeg forstod virkelig ikke, hvad der var galt med denne kvinde, men et eller andet måtte der være galt i hendes forskruede hjerne. 

"Hvor er Simon? Lad os tale med ham!" Snerrede jeg iskoldt. "Åh Simon har så travlt, så travlt for tiden. Render rundt for at skaffe jer en stor fremtid, og så har han jo også tøsen der fra jeres ophold i Arizona, at tænke på. En eller anden form for straf skal hun jo have." Svarede hun distræt, og vinkede afvisende med hånden."Hvor. Er. Simon.?!" Spurgte jeg igen, med sammenbidte tænder. "Så travlt, så travlt." Gentog hun. "SVAR MIG!" Skreg jeg hende ind i hovedet. "Okay okay. Han sidder i rummet ved siden af, sammen med hende pigen, hvad var det nu hun hed? Emilia? Elena? Nå ligemeget, men han er derinde, og det var ham der ville have mig til at snakke med jer drenge." Svarede hun tilsidst. "Eleanor." Rettede Louis hende stille. 

Jeg rejste mig. "Kom." Sagde jeg til Louis. "Nej-nej drenge i kan ikke bare sådan gå ind til ham, sådan nu her, når klokken er så mange og det hele." Sagde Kvinden. "Skal vi vædde?" Mumlede jeg, og trak Louis med op. "I to bliver lige her." Sagde vagten, der nu også var vågnet. "Wow se engang! Fido er vågnet! Skal vi kaste en hundekiks og klø dig på maven før vi går?" Spurgte jeg bidende sarkastisk. "Pas nu på med hvad du siger knægt." Sagde han truende. Jeg fnøs, og fortsatte med at mase mig forbi ham. Han fangede min arm, og hev mig tilbage, med en sådan kraft, at jeg mistede balancen, og væltede ind i bordet, og kom til at skuppe en vase på gulvet, så den gik i tusinde stykker. Få sekunder efter stod Simon i døren "Hvad FOREGÅR her?!" Råbte han. "Kan i ikke godt være en smule stille herinde, mens jeg prøver at finde på noget til den møg-tøs derinde ved siden af, og få Harry og Louis til.... Oh! Hej drenge!" Sagde han, og så snart han så os, ændrede han sit toneffald, fra rasende til et mere mistænksomt. "Hvad laver i dog her?" Spurgte han. "Det tror jeg vidst godt at du ved!" Snerrede jeg. Jeg var træt af det her pis, hvor alle lod som om de intet vidste. "Vi var faktisk på vej ind efter dig Simon." Sagde Louis en smule mere afdæmpet, et sted bag mig. "Nå." Sagde han forvirret. "Jamen så tal drenge." Svarede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...