Boyfriend (1D)

Larry Stylinson. Dette er det navn Harry og Louis bliver kaldt når de er sammen.

Harry har siden bandet blev sat sammen, været vild med en af de andre drenge fra bandet - nemlig Louis. Men manegement er hårde ved dem, og vil ikke lade dem være sammen. Men det vil Harry ikke finde sig i. Han får snakket med dem, og får dem til sidst overtalt til at lade dem være sammen, men kun i smug - det må for ALT i verden ikke blive opdaget, så der må derfor tænkes grundigt hver gang de er sammen. Eleanor bliver hyret, til at være Louis' kæreste, da han er den der mest bliver anklaget for at være bøsse.

Kan deres forhold blive holdt skjult, eller kan de ikke klare presset? Hvad sker der hvis det bliver opdaget, og hvad siger de andre drenge i bandet til det? Læs meed!

OBS! VIL IKKE HAVE HATE KOMMENTARE FOR DENNE HER NOVELLE, DA DEN ER LAVET MED EN GOD BAGGRUND! ((siger ikke at de er bøsser, men orgh ja... LÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆS!) :D<3

73Likes
82Kommentarer
12264Visninger
AA

5. Sandhedens time

"Hej Louis!" Sagde jeg. Louis løb ind ad døren, så snart den var åben nok til at han kunne klemme sig ind. "LUK DØREN!" Beordrede han. Jeg lukkede døren som han sagde, hvordan kunne jeg gøre andet? Jeg kunne ikke modsige mig noget af det, denne helt igennem perfekte dreng sagde. Jeg hørte med det samme skrig udenfor, og da jeg kiggede ud af døren, så jeg til min store forskrækkelse, en hel klump af piger, komme løbende. "Pas på!" Råbte Louis, og kastede sig ind i døren, lige inden der lød et stort bump, som tegn på, at pigerne ikke var stoppet op tids nok. "Pyyh det var tæt på!" Sagde Louis, og grinede. "Hov! Og undskyld jeg først kommer nu, men som du kunne se, var det en smule usikkert, bare at gå direkte herned... Kan du mon tilgive mig??" Spurgte han sukkersødt, bøjede hovedet, og kiggede op på mig. Jeg svarede at det kunne jeg da selvfølgelig godt, hvorefter jeg kiggede ned i gulvet. "Louis? Louis der er noget vi må snakke om." Sagde jeg, stadig med blikket rettet imod gulvet. "Kom." Sagde jeg, og gik ind i stuen, jeg regnede med at han fulgte efter. Det gjorde han.

"Hvad så?" Spurgte Louis, da vi sad overfor hinanden inde i stuen. Hvordan skulle jeg spørge? Hvordan kunne jeg lettest udspørge drengen overfor mig, hvordan han havde det med mig? Jeg tog en dyb indånding, og åndede så ud i et hurtigt, kort suk. "Louis? Hvordan har du det med... Med mig?" Spurgte jeg, med blikket rettet imod bordet. Jeg kunne ikke se ham i øjnene lige nu, uanset hvor meget jeg ønskede det. "Dig? Hvad er det dog for et underligt spørgsmål? Jeg holder af dig Harry! Er der da nogen der har sagt noget andet? Hvem? Hvor har du hørt det?!" Sagde han. "Nej... Det var ikke det jeg mente... Lad mig omformulere det. Louis hvad mener du om.. om os? Hvordan ville du have det med det?" Spurgte jeg, og var lige ved at bide min tunge af bagefter. Fedt. Jeg kunne da også bare samle et band, og få det til at synge en kærlighedssang skrevet specielt til ham, og så få scenen til at eksplodere med fyrværkeri og blomster bagefter, hvorefter jeg ville komme løbende ind på scenen stille mig på knæ midt i det hele, og række ham en æske med chokolade og spørge om han ville være min.... Smukt Harry! Rigtig flot!

"Os? Harry kig på mig!" Sagde Louis. Jeg kiggede op i hans smukke øjne, og så hvordan de blev helt blide, i det øjeblik jeg kiggede ind i dem."Harry... Lige siden jeg så dig for første gang, har jeg været overbevist om, at vi to skulle være sammen for evigt, men jeg vidste ikke om du havde det på samme måde. Hver eneste nat og hver eneste dag, har jeg brugt på at tænke over hvordan du ville have det med det!" Sagde han, og smilte til mig. Jeg drog et lettelsens suk."Mener du det?" Spurgte jeg, og han nikkede."Hvor er det fantastisk Lou! Jeg har haft det på præcist den samme måde! Hele tiden!" Sagde jeg glad, og det var som om stemningen lettede med det samme.

Den blev dog hurtigt meget alvorlig igen, da Louis igen talte."Men... Manegement ville dræbe os hvis de fandt ud af det. Det ville aldrig nogensinde gå. De har allerede forbudt os, at blive set sammen, uden mindst én af de andre drenge. Alle de regler vi har fået. Der er ikke noget vi kan gøre ved det." Sagde han trist."Jo det er lige præcist det der er!" Svarede jeg. "Men hvordan?" Hviskede han sagte. "Jeg ved det ikke, men Liam har vidst en idé. Vi skal gå derop så snart som muligt." Svarede jeg."Liam? Ved Liam det?" Spurgte han forundret. Jeg nikkede, og fortalte ham alt der var sket i den tid vi havde været i Sverige.  

"Kom lad os gå op, og høre hvad de finder ud af." Sagde jeg, da jeg havde forklaret det hele for ham. Han nikkede, rejste sig op, og kom hen til mig, med arme strakt frem foran sig. Jeg gik ham i møde, og han omfavnede mig i et tæt kram." Du har slet ingen anelse om, hvor meget det her betyder for mig Lou. I så lang tid, har jeg gået og været bekymret for om du overhovedet kunne lide mig. Og nu? Det hele er vendt, og jeg er sikker på at vi finder en løsning på det hele." Hviskede jeg i hans øre. "Selvfølgelig gør vi det! Vi har været for adskildt i alt for lang tid nu! Ingen kan forhindre kærligheden i at komme frem i alle mennesker. Ingen kan forbyde det!" Hviskede han tilbage, men tonen han sagde det i, fik det til at lyde som et spørgsmål. "Jeg ved det ikke. Vi må hellere gå." Sagde jeg, og trak mig tilbage, og ud af hans arme. Han greb min hånd, og sammen gik vi hen til døren. Vi stoppede op, og lyttede efter. Der var stille. Pigerne måtte være blive smidt ud af hotellet.

Bank Bank! Sagde det, da jeg bankede på døren oppe ved de andre drenge."KOM IND!" Skreg Niall inde fra den anden side. "Der er åbent!" Jeg tog i håndtaget, og ganske rigtigt var døren åben, og vi gik ind i den lille lejlighed der udgjorde deres værelse her. Louis løsnede forsigtigt sit greb om min hånd, og sendte mig så et smil, som for at sige, at det vidst var bedre at holde lidt lav profil med det hele, uanset hvad. Jeg nikkede. Det var nu engang det bedste. "Vi er herinde." Kaldte Liam inde fra stuen."Kom herind." Opfordrede han os. Som sagt så gjort. Vi gik ind i stuen, nikkede til de andre drenge, og satte os ned i sofaen overfor de tre stole. Liams spørgende blik gennemborede mig. Jeg vidste udemærket godt hvad det var han mente - hvad sagde Louis? Jeg sendte ham et stort smil, og nikkede bekræftende. Han smilte til mig, og vendte dskret tommelfingeren opad.

"Okay drenge! Her er vores plan! I morgen når vi starter med koncerterne, skal i gøre ALT hvad i kan, for at være så tæt sammen som muligt, og hver eneste gang i har en solo, skal i gøre hvad i kan, for at få sunget den andens navn, eller et fælles navn. Ehm... Larry! Larry Stylinson! Det lyder godt, det tager vi. Nå, men fx. Gotta be you Harry. I stedet for at synge det, kan du synge It's gotta be lou, eller It's Hazza and Lou. Bare som et eksempel. Forstår i hvad jeg mener?" Spurgte han. "Ja." Svarede Louis og jeg i kor. Planen var god. Den var ikke overvældende, som jeg ellers godt kunne have haft Liam mistænkt for at have udtænkt."Godt. Niall, Zayn og jeg, vil gøre alt hvad vi kan, for at henlede opmærksomheden på Larry. Som i, vi gør ALT for det! På et tidspunkt får manegement nok, og vil kontakte os. Der skal vi så slå til. Vi skal kræve at i får lov til at forblive sammen uanset hvad! Jeg ved godt at det lyder en smule svært, og det bliver det sikkert også, men lad os nu give det et forsøg ikke? Eller hvad siger i drenge?" Spurgte han. "Jo lad os det, der lyder som en fantastisk plan! Det skal nok lykkes!" Sagde Louis entutiastisk. Jeg nikkede også. Jeg kiggede Louis dybt i øjnene, og vidste med mig selv, at jeg aldrig ville kunne leve uden ham, ikke nu. Ikke mere. "Det SKAL lykkes. Ellers nægter jeg at være her mere." Sagde jeg sammenbidt. "Rolig nu, det skal det nu nok. Alting skal nok løse sig - bare vent og se!" Sagde Zayn opmundtrende." Jeg er altså sulten! Kan vi ikke få noget at spise?" Sagde Niall klagende."Jo selvfølgelig. Skal vi gå?" Svarede Liam grinende. Vi andre grinede også, den trykkede stemning lettede pludseligt, og så gik vi allesammen lettede over at vi nu havde en plan, ud for at spise. Jeg mærkede Louis' hånd i min, og jeg ønskede at den for altid ville blive der. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...