Boyfriend (1D)

Larry Stylinson. Dette er det navn Harry og Louis bliver kaldt når de er sammen.

Harry har siden bandet blev sat sammen, været vild med en af de andre drenge fra bandet - nemlig Louis. Men manegement er hårde ved dem, og vil ikke lade dem være sammen. Men det vil Harry ikke finde sig i. Han får snakket med dem, og får dem til sidst overtalt til at lade dem være sammen, men kun i smug - det må for ALT i verden ikke blive opdaget, så der må derfor tænkes grundigt hver gang de er sammen. Eleanor bliver hyret, til at være Louis' kæreste, da han er den der mest bliver anklaget for at være bøsse.

Kan deres forhold blive holdt skjult, eller kan de ikke klare presset? Hvad sker der hvis det bliver opdaget, og hvad siger de andre drenge i bandet til det? Læs meed!

OBS! VIL IKKE HAVE HATE KOMMENTARE FOR DENNE HER NOVELLE, DA DEN ER LAVET MED EN GOD BAGGRUND! ((siger ikke at de er bøsser, men orgh ja... LÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆS!) :D<3

73Likes
82Kommentarer
12052Visninger
AA

13. Monster eller prinsesse?

"Ej Harry! Tag nu noget ordentligt tøj på! Niall du skal ikke spise mere nu! Det har du ikke godt af! Zayn! Gå ud med skraldet Og hvor er Louis og Liam?!" Råbte Eleanor. Klokken var 9 om morgenen, og det var nu snart en måned siden vi havde indgået aftalen med Simon. Jeg var efterhånden begyndt at fortryde det en smule. Ikke fordi jeg ikke ville være sammen med Louis - den tanke ville aldrig komme frem i mit hoved - nej det var simpelthen på grund af det sindsyge kvindemenneske, der nu stod i døren mellem køkkenet og stuen, og skreg kommandoer ud til os allesammen."Harry! Jeg spurgte dig om noget!" Sagde hun. "Jamen jeg ved det da virkelig ikke prinsesse!" Svarede jeg vredt igen, og vandrede så ind til mit og Liams værelse. Døren var helt som forventet låst, og da jeg bankede hårdt på døren, lød der et tøvende svar derinde fra. "Hvem der?" Spurgte Liam. "Bare rolig drenge. Det er bare mig." Svarede jeg, og kunne ikke helt kvæle den latter, der kæmpede en brag kamp, for at komme ud af min mund.

De lød (og så ud for den sags skyld) som om Eleanor var en eller anden syg heks. Det var hun måske også til en vis grad, men hvis man vidste hvad man skulle svare hende, var hun ikke så slem endda. Dog havde jeg ikke længere dårlig samvittighed over noget - overhovedet. Faktisk syntes jeg et eller andet sted, at hun havde en smule godt af det der var sket.

Det havde nemlig vist sig, at grunden til at hun overhovedet var kommet ind i vores liv, var et væddemål med en veninde, der gik ud på, om hun turde ligge pillerne ind til os eller ej. Og det gjorde hun jo så. Hun havde vundet 1000$ for det... Og 9 måneders betalt date med Louis for at det ikke engang skulle være løgn. For jo, hun fik faktisk penge for at være med i dette skuespil.

Efter det gik op for vores crew, at hun jo faktisk bare kunne dolke os i ryggen, hvis det var det hun ville, fik de snakket med Simon, der gik med til at betale hende 25000$ om måneden, for at spille Louis' kæreste. Jeg havde flippet fuldstændigt ud, men det havde intet hjulpet. Tværtimod faktisk, for egentligt skulle hun "kun" have haft 10000$ for det, men nej nej, for så fik de ondt af hende, fordi hun skulle hænge på mig i 9 måneder. Tsk.

"Kommer hun også?" Spurgte Liam uroligt, da de endelig havde ladet mig kommet ind, og låst døren igen. "Det ved jeg ikke? Det er jeg rimelig sikker på at hun ikke gør, men man kan jo aldrig vide?" Svarede jeg. Faktisk var jeg hundrede procent sikker på at hun ikke fulgte efter mig, for jeg kunne høre hende have en højlydt diskution med Niall ude i køkkenet om hvorvidt Niall skulle have mere at spise eller ej. Jeg var faktisk ikke helt sikker på, hvem der ville vinde den kamp, hvilket var en smule skræmmende. 

Louis der sad på sengen, løftede blikket, og sendte mig et smil. "Har jeg mig ikke bare en helt fantastisk kæreste?" Spurgte han ironisk. "Jo jeg synes han er helt fantastisk." Svarede jeg i en drillende tone. Det virkede som forventet, Louis begyndte at grine. Noget, jeg sådan havde savnet at høre. "Det var nu godt nok Eleanor jeg talte om, men du er nu også meget rar!" Sagde han, og sendte mig et kærligt blik. "Tak tak!" Sagde jeg med et smil plantet på læberne. Han fangede mit blik, og fastholdt det. Jeg har ingen anelse om hvor lang tid der gik - overhovedet, men jeg var faktisk også rimelig ligeglad. Jeg lod mine øjne svømme rundt i hans, lige indtil Liam afbrød det hele. "Wow okay, jeg er her faktisk også stadigvæk venner!" Sagde han dramatisk. Jeg grinede, uden at fjerne mine øjne fra Louis´. "Okay, hvis det er et problem, kan du jo bare gå ud og chille med Eleanor?" Sagde jeg drillende, og gik tættere på Louis. Jeg stoppede ikke med at gå, før jeg stod helt foran ham. Jeg bøjede mig ned, og kyssede ham. Og så - bare lige for at være rigtig træls overfor Liam, udviklede jeg kysset, indtil Louis, og jeg nærmest var helt smeltet sammen til én. 

BANK BANK BANK!!!! Lød det insisterende henne fra døren. "Harry?! Hvad LAVER du? Du burde være kommet ud for LANG tid siden!" Sagde Eleanor strengt ude fra den anden side af døren. Jeg sukkede, og trak mig en smule væk fra Louis. Man kunne ikke undgå at høre det lille lettede suk, der kom fra Liam. Jeg hævede mit ene øjenbryn, som for at spørge om han havde et problem, og han rystede lynhurtigt på hovedet. "Uuuh du vil SLET ikke vide hvad jeg laver skat!" Stønnede jeg, kun for at få en smule sjov ud af det. "HARRY! Ad! Det gør du BARE ikke vel?!" Råbte hun, med afsky i stemmen. Liam og Louis fnes lavt, og jeg selv havde også meget svært ved at holde latteren inde. "ÅRGH!" Råbte jeg højt. De andre drenge på værelset, flækkede nu af grin, men sørgede for at hun ikke kunne høre det. 

"Åh det må du undskylde Eleanor! Gider du ikke lige tørre op?" Spurgte jeg, og kæmpede med latteren, da jeg åbnede døren, og stirrede direkte ind i hendes rasende ansigt. "Aldrig! Ad!" Sagde hun, og styrtede ud i stuen igen. Jeg kunne simpelthen ikke holde det tilbage længere, og det samme gjaldt vidst Liam og Louis, for så snart hun var uden for vores synsfelt, skreg vi allesammen af grin. 

                                                                                 *************************

Den dag gik utroligt langsomt. Louis og Eleanor skulle være sammen hele dagen, for ligesom at vise at de nu dannede par. Vi havde fri den dag, da vores crew skulle have lidt tid til at planlægge vores koncerter igen. Og eftersom Louis var sammen med Eleanor, Liam sammen med Danielle, og Zayn på en eller anden "hemmelig mission", var der kun Niall og jeg i vores lille "lejlighed".

"Nå." Sagde Niall, da klokken nærmede sig de 18.00. "Hvaa? Tror du snart der kommer nogen hjem eller?" Spurgte han ligegyldigt, og gad ikke engang dreje hovedet væk fra fjernsynet. "Ingen anelse." Svarede jeg ærligt og uinterresseret. "Hvorfor?" Spurgte jeg. "Her er stille." Sagde han bare, rejste sig fra sofaen, og gik ud i køkkenet.

"Skal du have noget?" Spurgte han sløvt. "Næh ellers tak du." Svarede jeg. Jeg kunne høre nogle skabe og skuffer blive åbnet og lukket, og kort efter sad Niall igen ved siden af mig, denne gang med en propfyldt tallerken. Jeg rystede opgivende på hovedet. "Du spiser for meget." Sagde jeg. "Nu ikke også dig vel?" Sagde Niall opgivende. "Hey slap af dude, det var bare for sjov. Du kan bare spise alt det du vil for min skyld." Sagde jeg oprigtigt. "Tak. Gid Eleanor også syntes det." Sagde han, og så døde samtalen. 

Da klokken var omkring de 22.00, var alle drengene vendt hjem, pånær lige Louis. Det irriterede mig en smule, men det var vel fint nok. Louis og jeg skulle nok få tid sammen. For eftersom Danielle var taget med Liam hjem til os, skulle jeg flytte ind til Louis i nat. Det generede mig tilgengæld overhovedet ikke. Jeg undrede mig bare en smule over, hvor de dog blev af. Jeg håbede virkelig ikke at de havde lejet et hotelværelse et eller andet sted, for ligesom at fuldføre skuespillet. Havde de det, ventede der altså et ordentligt stort møgfald på dem, når de engang kom hjem. 

Så langt nåede det da heldigvis ikke at komme. For der gik ikke lang tid, før de kom ind i stuen hånd i hånd, begge grinende. De lod blikket vandre rundt over alle vores ansigter, og dernæst lod de sig dumpe ned i sofaen længst væk fra mig. Louis prøvede at rejse sig, men Eleanor trak ham ned igen, og kyssede ham på kinden. Hvad var det egentligt lige hun havde gang i?

"Ehm i ved godt at i er kommet hjem ikke?" Spurgte jeg syrligt. Jeg ved ikke lige hvad der gik af mig, for jeg vidste jo udemærket godt, at der overhovedet ingen følelser var indblandet i deres forhold. "Gud er det sandt?" Spurgte Eleanor ironisk, og sendte mig et iskoldt blik. Okay, der var da vidst nogen der var i dårligt humør der. Det var sikkert "Den tid på måneden". Det var altså ikke lige de dage man gik og drømte om at være sammen med en pige. Hun kunne gå fra at spinde som en kat, til at æde dig som en ulv, på ganske få sekunder. "Ja det tror jeg da vidst nok det er." Svarede jeg i en lidt mere munter tone, for ligesom at lette stemningen en smule. Ikke for hendes skyld, nej hun kunne så sandlig være så sur som hun havde lyst til. Det her var udelukkende for drengenes, Danielles, og min egen skyld. 

Det endte dog med, at Louis fik viklet sig fri af en noget surmulende Eleanor, og kom hen til mig." Haft en god dag?" Spurgte han mig om. "Tjoo den har vel været fin nok?" Svarede jeg undvigende. Faktisk havde jeg bare ikke kunnet vente til den var overstået. Det var seriøst en af de kedeligste dage, jeg længe havde oplevet. Og det sagde ikke så lidt, hvis man tænkte på, hvor mange dage jeg havde tilbragt ombord på forskellige fly. "Hvad med din?" Fortsatte jeg mit svar. "Den har faktisk været bedre end forventet. Hun er faktisk ikke så slem at du ved det." Sagde han og kiggede mig alvorligt. 

Ikke så slem? Drengen måtte have spist søm.

"Okay så. Skal vi ikke gå i seng nu?" Spurgte jeg. Han tøvede. Der var et eller andet han holdt skjult for mig. "Jeg havde faktisk lovet både Eleanor og Paul at jeg skulle sove med hende." Sagde han. 

Eleanor sendte mig et triumferende smil, rejste sig, og gik ind på Louis' værelse. Jeg ville helt sikkert tabe den her diskution, så jeg gad ikke engang at begynde på den. Jeg sendte bare Louis et såret blik. Hvor kunne han?

_____________________________________________________________________________________________

 

HEJ! ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅNSKYYYYYYLD for at jeg ikke har skrevet i LANG tid, men mit internet + min computer kan altså virkelig ikke lide mig! :( Håber i kan tilgive mig. Også for at dette kapitel blev en smule kort.

Btw. Så ville jeg altså blive glad, hvis man (såfremt man self. kan lide denne her movella ikk´?) gad at kommentere ris/ros, eller så meget som bare et "mere", for jeg er i tvivl om, hvor mange der rent faktisk synes den er okay?? :) i SKAL jo overhovedet ikke, men det er bare sårn? Tjaaa u know ;p 

Hov og bare lige så vi kan få det hele på det rene: Jeg har INTET imod Eleanor! Jeg synes hun er en FANTASTISK person, men det passer altså bedst i mit hovede, hvis hun er, som hun jo er i denne her historie! 

Håber i kan bære over med mig, skal nok begynde at opdatere en smule oftere fra nu af! :)

 

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...