Boyfriend (1D)

Larry Stylinson. Dette er det navn Harry og Louis bliver kaldt når de er sammen.

Harry har siden bandet blev sat sammen, været vild med en af de andre drenge fra bandet - nemlig Louis. Men manegement er hårde ved dem, og vil ikke lade dem være sammen. Men det vil Harry ikke finde sig i. Han får snakket med dem, og får dem til sidst overtalt til at lade dem være sammen, men kun i smug - det må for ALT i verden ikke blive opdaget, så der må derfor tænkes grundigt hver gang de er sammen. Eleanor bliver hyret, til at være Louis' kæreste, da han er den der mest bliver anklaget for at være bøsse.

Kan deres forhold blive holdt skjult, eller kan de ikke klare presset? Hvad sker der hvis det bliver opdaget, og hvad siger de andre drenge i bandet til det? Læs meed!

OBS! VIL IKKE HAVE HATE KOMMENTARE FOR DENNE HER NOVELLE, DA DEN ER LAVET MED EN GOD BAGGRUND! ((siger ikke at de er bøsser, men orgh ja... LÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆS!) :D<3

73Likes
82Kommentarer
12055Visninger
AA

9. Ignoreret

Det viste sig så senere hen, at jeg ingen grund havde til at være bekymret. De ignorerede vores opførsel fuldstændigt, uanset hvor meget vi sang om Larry. De lod som om det var en del af det hele. Som om det var helt efter planen, at vi alle 5 løb rundt på scenen og sang om hvor højt Louis og jeg elskede hinanden. De tog gas på os. Pigerne var vilde med det, og tjekkede man nettet, stod der over alt, noget om at der var mistanker om at Louis og jeg havde noget sammen. Godt set venner!

Det var ved at være et par uger siden, vi nær var blevet forgiftede, og vi havde siden da, ikke hørt det mindste til Eleanor. Ikke siden hun var kommet i hænderne på Paul ihvertfald. Jeg havde faktisk en smule ondt af hende, når jeg tænkte på hendes skræmte udtryk, og at hun så var havnet i hænderne på Paul. For ikke at tale om at hun jo før det, var havnet i hænderne på mig. Jeg havde en smule dårlig samvittighed over det, og det sidste stykke tid, havde jeg virkelig prøvet at være så åben, og så positiv og glad, som overhovedet muligt. Vores hotel lå lige pt. inde midt i New York, og vi skulle vores første koncert her i aften. Efter denne, ventede kun en enkelt i Orlando, og så skulle vi hjem til England, og holde en måneds ferie. Vi glædede os allesammen rigtig meget til at kunne være sammen med vores familie, og vores gamle venner igen, og Louis og jeg havde aftalt at være sammen det meste af vores korte pusterum.

Presset fra de få koncerter der var tilbage var stort, da vi virkelig var ved at være desperate. De kunne da ikke bare ignorere os for evigt kunne de? Jeg kendte allerede svaret på mit spørgsmål, endnu før jeg havde tænkt det færdigt. Nej. Nej det ville de ikke. Men jeg kunne bare ikke se, hvad det var vi havde gjort galt, hvad det var der var mislykkedes i vores plan. Vi havde til hver eneste koncert, sunget som gjaldt det livet, og Louis og jeg havde tit stået som var vi smeltet sammen. Men et eller andet måtte det jo have været. Noget vi havde overset.....

"Jorden kalder Harry!" Sagde Louis, og bankede mig let oven i hovedet med hans knyttede hånd."Hvad tænkte du på?" Spurgte Niall. "Sikkert hende den søøøøde Eleanor!" Sagde Zayn, og lavede kysselyde, fra den anden ende af rummet. Han sad ved en computer, og var ved at tjekke alle de meddelelser, han nu måtte have modtaget." Åh ja Zayn! Du kender mig simpelthen for godt! Hun tiltrak mig simpelthen så meget! Det var godt i andre var der! Ellers havde jeg sikkert sprunget på hende!" Sagde jeg, meget dramatisk. " Ja du så også sådan ud!" Sagde Liam, og kiggede op fra de cornflakes, han vidst mere var ved at male til mel, end spise. "Smager det der overhovedet godt?" Spurgte jeg skeptisk, og kiggede på Niall, der lige nu var ved at smøre sig noget morgenmad. Hvis man da kunne kalde det, det. Den bestod simpelthen af en skive toastbrød, smør, peanutbutter, Marmelade, nutella, mere peanutbutter, et stykke banan, og så et stykke toastbrød mere. "Du skulle bare lige vide du!" Sagde han, og tog så en kæmpe stor bid af den. "Ad Niall! Hvor er det der dog ulækkert!" Sagde jeg, og grinede så af hans udtryk i hovedet." Du er bare jaloux over, at jeg kan finde ud af at lave mad!" Sagde han fornærmet. "Jep." Sagde jeg. "Såå jaloux!" Han daskede tl mig, og spiste så resten af den ulækre mad.

"Louis? Må jeg lige snakke med dig?" Spurgte jeg, da vi havde ryddet op efter vores morgenmad, og vi havde sat et stykke tid inde i stuen og set tv. Louis kiggede forvirret på mig, og rejste sig så. Det samme gjorde de andre, og de var alle på vej hen til mig. "Alene." Fortsatte jeg, og sendte de andre et skævt smil. De så meget forvirrede ud, men slog det så ligesom hen, og satte sig igen i sofaen.

"Hvad så?" Spurgte Louis, da vi begge stod inde i det lille værelse der var vores, i denne lejlighed. "Jeg er altså ikke sikker, men jeg har det som om der er noget vi har overset." Sagde jeg. Han kiggede forvirret på mig."Hvad mener du?" Spurgte han undrende. " Jeg mener, at til hver eneste af de koncerter vi har spillet her ovre, har vi sunget om os to, og ikke en eneste gang, er der nogen der har kommenteret det." Sagde jeg tålmodigt, og betragtede hans ansigt, efterhånden som forståelsen af det jeg lige havde sagt, skyllede ind over det. " Du mener? V har fejlet?" Spurgte han, og så med ét helt opgivende ud." Har det hele været forgæves?" Spurgte han trist. "øhm... øh... Neeej. Altså jeg tror bare at vi må give den et hak mere, her de sidste dage herovre." Sagde jeg, og sendte ham et opløftende smil. 

Jeg havde nemlig tænkt over det hele, i mens vi havde spist. Faktisk havde jeg tænkt så det knagede, og pludselig kunne jeg se, hvad det var vi havde gjort galt. Vi havde kun været sammen på vores værelse, og så på scenen. Det var så åbenlyst, at jeg slet ikke havde kunnet se det i starten. Vi havde været så opsatte på, at få showet til at se ud af noget, og så nærmest holde det hemmeligt, så snart vi kom ned derfra. Selvfølgelig havde manegement ikke sagt noget, vi havde jo reelt set, ikke gjort noget galt endnu. Hvor var det egentligt latterligt, at vi ikke havde set det før. Så snart vi var gået ned fra scenen, eller ud fra vores lejligheder, havde Louis og jeg, holdt os fra hinanden, præcist som der stod i vores regler. Vanen var simpelthen for stor til, at vi bare sådan lige kunne lave den om. Men det skulle slutte nu. Fra og med den dag, ville vi gøre alt vi kunne, for at frem promovere Larry Stylinson. Krigen ville faktisk først starte nu, og det ville blive slemt fra nu af. 

Som sagt, så gjort. Da vi tidligt på eftermiddagen, skulle til et interview midt inde i New York, stillede Louis og jeg os lige udenfor hotellet, og flettede vores tunger sammen. Niall der gik bagved, kiggede forfærdet på os. "Hvad er det lige i laver?!" Hviskede han, da han gik forbi os. " Kysser." Svarede Louis, som om Niall virkelig var blevet dum. Jeg blev nødt til at kvæle et grin.  

"Er i blevet VANVITTIGE?!" Råbte Liam, så snart vi var landet i bilen. Det var Liam der kørte, og Louis og jeg sad begge to bagi, nærmest på skødet af hinanden." Hvad mener du?" Spurgte jeg uskyldigt, og kiggede ham i øjnene med et spørgende blik." Det ved du UDEMÆRKET godt! Hvad var det for noget tunge-fletteri derude foran?!" Rasede han. "Rolig nu vense." Mumlede Louis med læberne plantet i mit hår. En lille kort latter, slap ud mellem mine læber. "Hvad er det nu der er så sjovt?!" Råbte Liam vredt. "At du overreagerer sådan! Tænk dig nu lige en smule om ikke?" Sagde jeg som om han havde overset noget vigtigt, hvilket han jo faktisk også havde."Hvad mener du?! Fortæl mig det dog i stedet for det der!" Råbte han. "Kan du virkelig ikke se det?" Spurgte jeg, oprigtigt forvirret. Kunne han virkelig ikke se det? På den anden side, havde jeg jo også først tænkt over det her til morgen, så jeg var jo faktisk heller ikke meget bedre selv. "NEJ! I går jo imod alle reglerne! Vi kan blive sparket ud ethvert øjeblik, hvis i bliver ved med det der." Råbte han, og hamrede hånden ned i rattet. Jeg havde virkelig aldrig set Liam så vred. Han måtte være meget bekymret over det. "Nemlig! Det er faktisk også lige præcist det vi har tænkt os! Eller... Altså nej ikke at få sparket vel, men at manegement henvender sig til os." Sagde jeg, som om det var det mest åbenlyse nogensinde. "Forklar mig hvad det er du mener." Sagde han hårdt. Og så forklarede jeg ham alt det jeg havde fundet ud af her til morgen. Han så pludselig ud som om det hele gav mening for ham. "Har i så tænkt jer at blive ved med at tiltrække jer opmærksomhed på den der måde?" Spurgte Niall, der for første gang siden vi forlod hotellet åbnede munden. "Jep. Lige indtil de tager sig sammen, og enten hiver os ind til dem, eller lader os være i fred, hvilket ikke er særlig sandsynligt." Svarede jeg med et smil.

Da vi langt om længe var kommet hen til stedet hvor interviewet skulle finde sted, blev Louis hevet til side af en kvinde et sted i trediverne. Han sendte mig et forvirret blik, og jeg trak på skulderen, inden han fulgte med. "Hvad tror du det der går ud på?" Spurgte jeg Zayn, der stod tættest, med blikket fæstnet på Louis ryg. "Jeg tror måske godt, at det kunne have noget at gøre med det lille stunt, i lavede ude foran." Svarede han, og trak mig med videre. "Men hvorfor tager de så kun ham?" Spurgte jeg, og løsrev blikket fra Louis, for at kunne se Zayn i øjnene. "Han er den svageste af jer." Svarede han ærligt. Med ét blev jeg helt kold indvendig.

"I sætter jer på den stol, hvorpå jeres eget navn er!" Sagde en stor mand formanende, da vi skulle til at ind til intervieweren. "jaja." Svarede jeg, fuldstændigt ligeglad med hvad han sagde. Jeg regnede ikke med at Louis og mit navn, ville være ved siden af hinandens, og jeg havde ganske ret. Louis skulle sidde på den bagerste række helt ude til venste, hvor jeg så også skulle sidde på den bagerste række, men helt ude i den højre side. Jeg stirrede vredt på skiltene, som om det kunne få dem til at rykke plads. "Vi bytter bare plads." Hviskede Niall i mit øre, lige inden vi skulle ind. Han skulle nemlig sidde i midten. Jeg nikkede, og så gik vi ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...