One Direction i filippinerne 7'er

Alberte og Nathalie står imod nye udfodringer.
De har nu været sammen med drengene i to år og det er blevet normal hverdag at være deres kærester.
Nathalie og Alberte nyder sommeren og har det godt, indtil der sker noget drastisk i Nathalies liv - som i den grad knækker hende.
Nathalie og Alberte kommer op at skændes da Alberte måske ikke er så støttende som Nathalie ville have.
Tingene eskalerer da Alberte holder en stor hemmelighed hemmelig for Nathalie - hendes bedsteveninde. - En hemmelighed som måske kan ændre deres venskab.

168Likes
273Kommentarer
17422Visninger
AA

5. Farvel mor

Regnen bankede hårdt på taget, og tordenbrag kunne også høres i ny og næ.

Nathalie sad og kiggede på uret. Om en halv time ville Albertes fly lette, og hun ville være væk. Væk, i et helt andet land… Lang væk.

Det gjorde så ondt indeni hende. Hun kunne ikke klare at hun ikke selv kunne tage med dem. Alberte sad nok ligenu i et fly og spiste chips og hyggede sig, måske sad hun endda og grinede over en joke som drengenes sikkerhedsvagt Paul fyrede af.

Paul kom altid med drengenes transportfly, hvis deres kærester skulle hentes. Han var utrolig sjov, og en flytur kunne kun blive underholdende, når han var med.

Nathalie lå i sin seng og tjekkede twitter. Hvis hun kedede sig, så var twitter altid et skønt sted at være. Der var konstant nogle som ville have fat i hende.

#Pleas Notice me Babe!#

#Just love you and Harry#

#Get married! – What are you waiting for?!#

#Harrylie is just amazayn!#

Nathalie fik et lille smil på læben, på trods af hendes dårlige humør.

”Nathalie?” Råbte hendes mor inde fra stuen. Nathalie sukkede. Hun vidste godt hvad hendes mor ville. Det havde været under optræk længe, men nu var tiden kommet..

Nathalie gik ind i stuen. Hendes mor sad ved spisebordet, med jakke på, og en lille taske.

”Ja?” Sagde Nathalie, og løftede det ene øjenbryn. Nathalie mor løftede blikket fra bordet, og smilede til Nathalie.

Der var stille i et stykke tid. Man kunne kun høre regnen som bankede på taget. ”Du ville… snakke med mig?” Sagde Nathalie, da hun ikke kunne klare stilheden længere.

Nathalies mor rynkede panden, før at hun åbnede munden. ”Jeg tager væk i et stykke tid… jeg ved ikke hvornår jeg kommer tilbage” Sagde hun.

Nathalie blev ikke engang overrasket. Noget i hende havde været forberedt på det. At det ville ske. Hun havde ingen følelser. Hun stod og kiggede på sin mor, som om at hun var en fremmed.

”Jeg kender dig ikke mere” Sagde Nathalie.

Nathalies mor kiggede på hende, med et forvirret ansigtsudtryk. ”Hvad mener du lille skat?” Sagde hun, og lagde hovedet på skrå.

Nathalie havde kvalme. Hun havde kvalme af at se på hende. At se hvordan hun stod og ikke fattede en skid. ”Jeg kender dig ikke… hvis du flygter fra mit liv, så flygter jeg fra dig… Du skal enten blive her, når jeg har brug for dig – ellers må du smutte, men så kan du ikke komme tilbage” Sagde Nathalie hårdt.

Nathalies mor stod stadig og kunne ikke sige noget. ”Det er mit hjem” Sagde hun efter et stykke tid.

”Du må gerne komme tilbage, men… Hvis du går nu – så er du ikke længere min mor” Sagde Nathalie, og hun begyndte at få tårer i øjnene.

Nathalies mor stod i et stykke tid med rynket pande, og så meget trist ud. ”Går du – eller bliver du?!” Råbte Nathalie, som var blevet rød i hovedet af raseri.

 

Alberte trak høretelefonerne ud af ørene, da hun kunne se at Paul ville i kontakt med hende. ”Hvad nu?” Sagde Alberte, og kiggede træt på Paul, men med et lille smil.

”Vil du have noget mad frøken?” Sagde han og et stort grin formede sig på hans læber. ”Nårh ja… undskyld… jeg er lidt… fraværende” Sagde Alberte, som stadig kunne huske det grusomme skænderi med Nathalie.

”Personalet har stegt en kylling, skal vi dele?” Sagde Paul og kiggede omsorgsfuldt på Alberte.

Hun nikkede og gjorde plads til mad, på det lille bord foran hende.

Et transportfly var meget mere luksus end et normalt fly. Sæderne var af læder, og de var store og behagelige. Man sad lidt ligesom i et tog. Der var to sæder ved siden af hinanden, og så to sæder overfor, og et lille bord i midten.

”Hvorfor er du fraværende?” Sagde Paul, og skar den store kylling i nogle mindre og mere overskuelige stykker.

Alberte trak på skuldrene, men kunne huske det hele tydeligt.

”Du vil ikke snakke om det?” Sagde Paul, og kiggede op fra kyllingen.

Alberte rystede på hovedet. Hun ville slet ikke snakke om det. For det virkede stadig urealistisk.

Nathalie og Alberte havde været uvenner før, men så var de blevet gode venner i samme samtale. Deres længste skænderi havde varet i et par timer – ikke mere.

”Onkel Paul er her altid!” Grinede Paul, og gav Alberte et par stykker kylling.

Alberte grinede og smilede taknemmeligt.

__________________________________________

Kan vi komme op på 100 likes? - Nu er der tre dage til at jeg rejser. :-) - Glæder mig, men er ked af, ikke at kunne sætte movellas ind i den uge. :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...