One Direction i filippinerne 7'er

Alberte og Nathalie står imod nye udfodringer.
De har nu været sammen med drengene i to år og det er blevet normal hverdag at være deres kærester.
Nathalie og Alberte nyder sommeren og har det godt, indtil der sker noget drastisk i Nathalies liv - som i den grad knækker hende.
Nathalie og Alberte kommer op at skændes da Alberte måske ikke er så støttende som Nathalie ville have.
Tingene eskalerer da Alberte holder en stor hemmelighed hemmelig for Nathalie - hendes bedsteveninde. - En hemmelighed som måske kan ændre deres venskab.

168Likes
273Kommentarer
17995Visninger
AA

4. Et svigt

Alberte sad stadig og tænkte over tingene. ”Jamen… Har alle det fint med det? – Er jeg til besvær? – Kan jeg nå at pakke og…” Sagde Alberte men blev afbrudt.

”Lev livet Alberte!” Grinede Niall. Alberte smilede stort. Han havde ret.

”Jeg kommer, hvem henter mig, og hvor?” Sagde Alberte og var allerede spændt og glad.

Det var aften og Alberte var endelig blevet færdig med at pakke. Hun blev hentet i Kastrup af en stewardesse som var ansat på drengenes transportfly. Pludselig ringede telefonen igen.

”Det er Alberte” Sagde Alberte glad. ”Det er Nathalie… jeg har det ikke så godt” Sagde hun og snøftede stille.

Alberte stoppede hurtigt med at smile, og satte sig ned på en stol. ”Hvad er der?” Sagde Alberte stille.

”Min mor og far skændes… konstant” Sagde Nathalie og hendes stemme knækkede over. ”Åh søde – Alle forhold har gode og dårlige perioder” Sagde Alberte opmuntrende.

”Jeg har bare brug for at du er hos mig” Sagde Nathalie og man kunne høre at hun virkelig havde brug for det. Hun virkede meget desperat.

Alberte sad lidt og kiggede. Hun anede ikke hvordan hun skulle forklare at hun var på vej ud af landet.

”Men du ville jo også komme i weekenden” Sagde Nathalie og snøftede. Alberte sad og skar ansigt. Hun havde fuldstændig glemt at hun havde lavet en aftale med Nathalie.

”Du er meget stille” Sagde Nathalie og kunne fornemme at der var noget galt.

Der blev endnu engang stille i telefonen.

”Nathalie?” Sagde Alberte, og vidste godt at det her umuligt ville blive en god samtale.

”Åh nej, hvad har du nu lavet?” Sagde Nathalie, og nu kunne man vidst også høre frygt i hendes stemme.

Alberte sad i noget tid og forsøgte at få sig selv til at snakke. Det var svært for hende at få taget sig sammen.

”Jeg tager til Filippinerne i morgen” Sagde Alberte og kneb øjnene sammen, som om at hun var klar til at Nathalie ville hoppe ud af telefonen og tæske hende.

”Mener du det?” Sagde Nathalie koldt. En måde som Alberte udmærket kendte. Nathalie var desværre ikke typen som blev sur, hun blev skuffet – og det var slemmere.

”Han spurgte mig i dag… Han er min kæreste” Sagde Alberte og kunne mærke tårerne som pressede sig på.

”Jeg er din bedsteveninde! – Vi kendte hinanden før at du mødte Niall!” Sagde Nathalie, og nu var hun vred.

”Påstå ikke at du ikke ville gøre det samme for Harry!” Sagde Alberte og nu var hun vred. Nu var hun vred over at Nathalie ikke kunne forstå det.

”Du er min bedsteveninde Alberte! – jeg troede også at jeg var… din” Sagde Nathalie.

Der blev stille i telefonen – utrolig stille. ”Jamen fint – dejligt at vide hvor at jeg har dig” Sagde Nathalie efter lang tid.

Alberte rullede med øjnene. Hun syntes at Nathalie var ekstremt barnlig.

”Seriøst Nathalie! – jeg ser ham jo aldrig!” Sagde Alberte, og tørrede en tårer væk som havde løsrevet sig øjenkrogen.

”Det handler om at være der for sine veninder!” Råbte Nathalie.

”Jeg kan ikke diskutere med en som råber” Sagde Alberte, og lukkede træt øjnene. Hendes dag havde vendt sig fra fantastisk til forfærdelig.

Pludselig slukkede samtalen, og Alberte vidste at Nathalie havde slukket for samtalen. ”Hold kæft hvor barnlig!” Skreg Alberte ned i puden.

 

Nathalie sad derhjemme og græd. Hun havde brug for Alberte – og nu vidste hun at Alberte bedre kunne lide Niall end hende. Nathalie kunne også bedre lide Harry end Alberte, men det var alligevel svært at høre det. Det var svært at høre at Alberte prioriterede Niall, frem for hende.

Nathalie huskede tilbage på dengang de var kommet hjem fra Campen. De havde siddet inde på Albertes værelse.

”Du lover at vi altid vil vælge hinanden frem for kærester, ikke?” Sagde Alberte og smilede stort. Nathalie havde grinet og slået Alberte blidt i hovedet.

”Er du en idiot? – Selvfølgelig vil vi det… Intet kan komme imellem os” Sagde Nathalie og smilede til Alberte.

Nathalie kunne tydeligt huske det. Hun kunne huske at de havde siddet og spist nachos, som de elskede at gøre om lørdagen.

De skulle bare have vidst at drengene ikke bare var nogle ”Kærester” men at de blev en ekstrem stor del af deres liv. Måske næsten for stor, syntes Nathalie ligenu.

I et øjeblik savnede hun de ukomplicerede dage.

___________________________________________________________

Jeg tager på ferie på onsdag - jeg håber at i kan klare syv dage uden min historie. :P

- dag vil der kommer nogle eksklusive facts om pigerne på instagram.

Kan vi komme op på 90 likes? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...