Rosen der sprang ud

Der her er mit forslag til LOL konkurrencen, hvor man skal skrive et one shot om unge og nettet.


49Likes
31Kommentarer
1935Visninger
AA

1. Rosen der sprang ud

Skulle vi ikke tage og mødes en dag? Vi har jo skrevet sammen i snart et halvt år:) Jeg stirrer på skærmen. Chatfeltet lyser hvidt mod mig. Sort på hvidt.

,,Anna, du skal huske, at på nettet kan man være hvem som helst. Det er der nogle mænd som udnytter. De bruger forskellige chatrooms, hvor de skriver, at de måske er 12-13 år, men i virkeligheden er de meget ældre. Derfor må du aldrig – ligemeget hvor gode venner i er, og hvor godt du tror du kender ham - mødes med en dreng du har mødt på nettet, medmindre du altså har en voksen med. Forstår du det?"

,,Ja, mor.”

Mors formanende stemme flyver gennem mit hoved. Det er flere år siden hun sagde det, jeg var bare en lille 12-årig, der endelig havde fået lov til at bruget internettet - som desuden ikke var andet end et redskab til at lege med påklædningsdukker og spille andre spil. Jeg viste vist ikke engang, hvad et chatroom var.

Det ændrede sig dog hurtigt. Lige efter jeg var fyldt tretten, kom der en ny pige i klassen. Mercedes hed hun. Hendes far var amerikaner, og de var flyttet til Danmark i sommerferien før syvende. Vi klikkede hurtigt godt sammen.

,,Jeg kender denne her side, hvor man kan møde mennesker fra hele verden. Er det ikke fedt?” hun ser på mig med opspilede øjne og et grin i mundvigen.

,,Det lyder da meget sjovt. Hvad hedder den?” Jeg smiler til hende, men føler mig lidt usikker. Mors ord sidder stadig dybt i mig.

,,Chatroulette. Prøv og se,” sagde hun, og taster energisk med sine lange fingre.

Jeg stirrer halv chokeret på skærmen, en hel gruppe asiater dukker op. Tænkt, at man kan møde mennesker fra den anden side af jorden, også endda så nemt!

Jeg smiler lidt for mig selv. Senere den aften opdagede jeg, at den side ikke var helt så uskyldig, som jeg først troede. Der mistede jeg for første gang noget af barnet i mig.

Jeg ser ned på chatfeltet igen, det er et minut siden han skrev, måske skulle jeg svare. Men så er spørgsmålet bare, hvad?

Min usikkerhed minder mig om de første teenage år. Der var en stor pærevælling af usikkerhed, nye følelser og en masse mod på livet.

Mathias ser med røde kinder på mig. ,,Ehm Anna, vil du være min kæreste?” Jeg ser overrasket på ham, men smiler og nikker så. Han tager forsigtigt min hånd, vi har begge svedige hænder, så de klistre helt sammen. Han rømmer sig, og ser kort væk. ,,Hvad ville du gøre, hvis jeg kyssede dig”

Et pludselig mod strømmer igennem mig, og jeg giver hans læber et lille kys.

Mit første kys. Jeg bliver altid helt varm ved tanken. Jeg var så ung og naiv dengang, troede alt i verden var godt, og man som kærester kun holdte i hånden og kyssede hinanden sommerfugleblidt. At man var hinanden tro for evigt.

Jeg blev klogere.

,,Jeg er ked af det Anna, men jeg Mathias nærmest overfaldt mig! Jeg sværger, jeg ville aldrig kysse ham med vilje,” Mercedes' stemme er så overdrevet fuld af sorg og medfølelse, at jeg umuligt kan tro på hende. Alligevel tilgiver jeg hende, hun er trods alt min bedste veninde.

,,Så er det vel derfor han ikke har svaret de sidste par dage,” kommer det hikstende fra mig.

Irriteret ryster jeg mindet af mig. 14-årige mig, var ikke den skarpeste kniv i skuffen – især ikke når det kom til drenge.

 

iPhonen ved siden af mig lyser op. Det er Mercedes. Kristian holder fest i aften. Kommer du?:*

Selvfølgelig, er der kl. 9 <3, svare jeg, og kommer i tanke min første fest. Det var Mercedes 15 års fødselsdag, og hendes forældre havde givet hende lov til at holde fest i kælderen.

,,Koooom nu! Bare et enkelt shot. Det sker ikke noget Anna!” Mercedes lyse stemme skærer gennem musikken.

,,Jeg ved ikke helt Mercedes, jeg lovede mor..”

,,Argh hold nu op Anna. Lillemor er her ikke, hun får ikke noget at vide!”

Jeg kan stadig huske følelsen, da jeg vågnede op og ikke anede, hvor jeg var. Det ene shot, havde udviklet sig til lidt for mange, men for første gang havde jeg følt mig næsten voksen.

 

Faktisk var det ikke engang alkohol der var skyld i mit første skænderi med mor, det var en dreng.

,,Nej Anna, du må ikke overnatte hos Ben!”

,,Men mor, hvorfor ikke?

,,Anna, du er kun femten, men tror du ikke jeg ved hvad i vil lave? Desuden er du slet ikke klar til sådan noget endnu” siger mor, og ser med strengt blik på mig.

,,Mor..” jeg når ikke længere, får det går op for mig, hvad hun mener. Med knaldrøde kinder, spurter jeg op værelset, og smækker efterfølgende med døren.

Jeg rødmer ved mindet. Aldrig i mit liv, har jeg følt mig så ydmyget. Jeg var femten og mor så stadig på mig, som var jeg fem!

Præcis derfor valgte jeg at snige mig ud den aften, den kriblende følelse af frihed sidder stadig i mig. Det var spændende, og forbudt!

Et par sten klirrer mod Bens vindue. Det bliver åbnet og en søvndrukken stemme bryder stilheden: ,,Hvem der?”

,,Anna, må jeg komme ind?” Jeg smiler op til ham.

,,Selvfølgelig, min forældre er ikke hjemme, så du kan bare gå til fordøren, jeg kommer om et øjeblik!” Vinduet bliver lukket igen, og jeg går med bankende hjerte om mod fordøren.

Jeg mistede den sidste rest barnlig uskyld den nat. Morgen efter da jeg sneg mig hjem igen, kunne jeg føle det. Det var så tydeligt, at jeg næsten kunne røre ved det. Jeg var ikke et barn mere.

Det var lidt ligesom en rose. Langsomt havde nye dele af mig åbnet sig, og til sidst var jeg sprunget ud, og var blevet en smuk rød rose. Jeg var blevet voksen.

 

Wow, har vi virkelig skrevet sammen så længe? Men det lyder som en god ide! Kan du næste weekend?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...