We are watching.. {1D}

Celine Payne, lillesøster til Liam Payne fra One Direction, lever et liv med fester og sprut. Efter hendes bror blev berømt har han ikke set til hendes side en gang, men hvad sker der når de mødes for første gang i to år, midt i den desperate Celines andet selvmordsforsøg.
Hvad vil Liam sige til at det første glimt han får af sin søster vil være når hun hopper ud af et vindue? Hvad vil Celine, hvis hun overlever, sige til at hele One Direction og hele verden kender til hendes problemer?
Vil hun kunne komme videre, tilgive sin bror eller vil hun sidde fast i fortiden og aldrig tilgive sin storebror? Vil Liam, få lov til at se sin søster levende igen? Eller vil hun være væk for evigt, som hun ønsker?

18Likes
20Kommentarer
1926Visninger
AA

5. Fighting (Liams synsvinkel)

Efter opkaldet brød helvede løs. De var vrede, nej, ikke bare vrede. Rasende. Jeg havde ødelagt deres koncert. Jeg havde måske ødelagt deres karriere. Hvis jeg ikke kunne koncentrere mig om bandet, skulle jeg måske forlade det. Hvis jeg ikke ville være en del af fællesskabet, skulle jeg forlade bandet. Jeg så bare på dem, med et tomt udtryk i ansigtet. Deres øjne lynede, deres stemmer var så sukkesøde at det var kvalmende, deres vrede var så kontrolleret at det var irriterende, deres ord var så fylde af agression at jeg blev skræmt. Alt i alt, viste de en hel ny side af sig selv. En side jeg aldrig ville have opdaget. De var ikke mine venner, ikek når det var sådan her de reagerede på min opførsel.

"Liam, hører du efter?" En af deres vrede stemmer nåede mit øre. Jeg kunne ikke høre hvem det var, i dette øjeblik lød de allesammen ens.

"Liam, svar!" Endnu en vred stemme, der forlangede en reaktion.

En, to, tre, fire... Jeg kunne godt klare det, ikke flippe ud. Ikke flippe ud, bare fordi de gør det. En, to, tre, fire.. Jeg skulle bare trække vejret stille og roligt. Dette er bare en proces de skal igennem, en proces jeg skal igennem. Om lidt er de okay igen...

"Liam, giv nu slip på Celine. hun vågner jo alligevel ikke. Hun er død," ved den sætning, mødte jeg deres blikke.  Mit blik lyste af alle de følelser jeg havde undertrykt. Had, sorg, smerte, vrede.

"Hvad sagde du?" Min stemme ulmede af det mine øjne viste. Følelserne kæmpede om at få en plads i mit sind. Og midt i det hele var Celines latter, smil og stemme. Minder, glade minder jeg havde med hende. Vandkampe på græsplænen, da jeg skræmte hende med en tudse, da hun slog benet og jeg skulle trøste hende. Hvis det ikke var fordi jeg var så vred og såret, ville jeg smilt. Kom nu, Liam, skyd nu bolden.. lød hendes stemme fra vores minde sammen, hvor vi skulle spille fodbold og jeg ikke kunne ramme bolden. Tårer trillede ned af mine kinder og jeg så på dem alle, skønt deres ansigter var sløret pågrundet af tårerne."I aner intet om, hvordan det er, gør I? I ved ikke hvordan det er at vide at man er grunden til at ens lillesøster, den person man elskede mest, sprang ud af et vindue! I tror, at det her er let. Men hvad ved I? Intet! I kan ikke se ind i mig, I kan ikke se mine følelser, I kan ikke se mine indre tårer, min indre smerte. I aner intet om hvad jeg gennemlever lige nu. Og I tillader jer at knuse mit håb om at se min elskede søster igen? Pågrund af det her fucking band?!"

De så forskrækket på mig, de havde nok forventet noget som det fra mig. Mig, 'Daddy Direction'. Mig, der skulle forestille at holde sammen på hele bandet. Mig, der skulle forestille at være den fornuftigste. Men min 'tale' var ikke slut, den var kun lige begyndt.

"Ved I hvad? Hvis I ikke engang kan klare at jeg ikke kan klare at stå på en scene, mens min søster ligger i koma, må I finde en anden Liam. Jeg er ude af bandet," jeg tog min mokrofon og hamrede den ind i Harrys bryst. Eller ihvertfald skubbede den ind mod ham, mens jeg skubbede mig forbi ham og Louis.

Jeg smækkede døren efter mig og løb ud af bygningen, tårerne løb ned af mine kinder og Celines stemme lød klarere end nogensinde i mit sind. En af drengenes ord lød stadig i mit sind, selvom jeg ville glemme dem. Liam, giv nu slip på Celine. hun vågner jo alligevel ikke. Hun er død. Hun måtte ikke være død, hun var så ung og der var så meget hun skulle opleve. Som jeg ville sørge for at hun oplevede. Jeg brød sammen, hele min krop rystede og for første gang græd jeg rigtigt. Jeg græd ikke bare, jeg hulkede, tudede. En pigestemme bag mig fik mig til at løfte blikket og vende mig rundt. Der mødte jeg den person jeg helst ville ses' blik. Danielle. Mine arme lagde sig om hendes spinkle krop og jeg begyndte at hulke igen. Hun kyssede mig i håret og fik mig hen på en bænk.

"Liam, sshh.. Liam, det skal nok gå. Rolig Liam.." hendes beroligende stemme, fik mig bare til at græde endnu mere. Da hun talte igen, kunne jeg høre fortvivlelsen i hendes stemme:"Liam, hvad siger du til at vi tager over og besøger Celine? Du akn jo fortælle mig om hende på vejen, ikke?"

Jeg så ind i hendes smukke øjne og nikkede, Danielle var perfekt. Hun kunne få mig op på beatet igen, selv når jeg var allerlængst nede. Som nu. Vi kørte derhen og på vejen, fotalte jeg Danielle om alle minderne jeg havde med Celine. Nogle gange gispede hun, andre gange lo hun, de sidste gange smilte hun bare. Og det bedste ved det hele, var at hun bare lyttede. Lyttede til hvad jeg havde at sige, lytte til hvad jeg mumlede når jeg brød sammen. Hun hjalp mig ind på hospitalet, selvom ejg strittede imod. Hun havde altså virkelig mange kræfter, af en pige på hendes størrelse at være. Jeg mener, hun var jo så tynd og så skrøbelig. Men lige nu? Hun var langt fra skrøbelig. Da vi kom ind på Celines stue, brød jeg sammen. Jeg tog hendes kolde hånd og strøg den med min tommeltot, i baggrunden kunne jeg høre Danielle og lægen snakke.

"Er hun vågen? Eller vil hun snart vågne?" Spurgte den fløjsbløde stemme, der tilhørte min elskede Danielle.

"Hun er ikke vågen," svarede den ru mandestemme, der nok tilhørte lægen.

 

____________________________

Heej, verdens bedste læsere :-D

Som I ved, eller ikke, så er dette mit bidrag til 1D konkurrencen. Så hvis I ville dele, favorisere og like, ville i gøre såsåsåså glad xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...