Love Crisis - [1D]

Emma Bright på 17 år. Bor i en mindre by lidt fra London. Hun inviterer en dag sin bedsteveninde med til en koncert. En koncert hvor hun ikke engang er fan af dem, der optræder. Hele forløbet ender helt anerledes end troet...

5Likes
5Kommentarer
997Visninger
AA

2. The perfect gift, for the perfect friend.

 

Jeg sad på mit værelse, og kiggede ud gennem mit vindue, mens tankerne kørte rundt i mit hoved. Hvad skulle jeg dog give June i fødselsdagsgave. June har snart været min bedsteveninde i 15 år, så jeg kunne ikke bare give hende et par billige øreringe. Jeg sad og nynnede med på en populær sang, der hele tiden blev spillet i radioen. Sangen blev brat stoppet, og en mandestemme reklammerede for billetter til en koncert, med et boyband, hvis navn lød bekendt. Stemmen fortalte ivrigt, at billetterne blev sat til salg om præcis 5 min. Reklamen stoppede lige så hurtigt som den startede, og sangen fra før hørtes igen. Hvor var det nu jeg havde hørt det navn fra?..

Nårh ja! June snakkede jo hele tiden om dem. Uden at tænke over det, satte jeg mig hen til min bærbar og trykkede mig hurtigt ind på den hjemmeside som manden fra reklamen havde nævnt. Der var stadig 2 min. tilbage. Skulle jeg virkelig gøre det her? Jeg kan jo ikke engang lide bandet. Men på den anden side så er jeg sikker på, at June ville elske mig for det her. Så jeg må altså bare tage mig sammen, og klare en dag med hendes snak om dem, og tonsvis af fans, der enten skriger eller græder, nogle måske begge dele.

30 sekunder tilbage. Jeg skulle bare koncentrere mig, om hurtigt at få bestilt de billetter. 3, 2, 1, nu! Jeg trykkede mig hurtigt ind, indtastede E-mail, kode, osv. Jeg satsede på to pladser på første række. Wow jeg måtte egentlig have været hurtigt siden, der stadig var nogle pladser på første række tilbage. Uden at tænke nærmere over det, trykkede jeg hurtigt 'bestil'.

 

*  *  *

 

Jeg stod foran June's hoveddør. Hvor mange gange jeg egentlig havde stået her, vidste jeg ikke. Håndstaget blev presset ned, og døren blev åbnet. Jeg så lige ind i June's flotte nøddebrune øjne. "Hey smukke. Tillykke med fødselsdagen." Sagde jeg. "Nurh tak søde." smilede hun, og gav mig et kram, inden hun trak mig med indenfor.

Vi havde lige spist, og planen var nu, at hygge med ansigtsmasker og tøsefilm, som vi altid gjorde. "Nå.. June. Åbn nu min gave" smilede jeg spændt, og rakte hende gaveposen med billetterne. "Okay, hvis du insisterer." Fniste June, og tog imod gaveposen. June åbnede langsomt posen. Et lykkeligt smil bredte sig på hendes læber, da hun hæv billetterne op. "Ej.. Emma, det gjorde du bare ikke." udbrød hun, og overfaldt mig med kys og kram.

Vi sad nu foran tv'et med ansigtsmasker, og snakkede. Vi havde set den her film en million gange før, så der var masser af tid til at snakke. Vi var inde på emnet om kærester, Og eftersom June havde fundet den sødeste fyr til mig. Hun havde skaftet en blinddate mellem Jason og Jeg. Alt det hun havde gjort for mig, ville jeg sikkert aldrig kunne gengælde, men jeg kunne da altid prøve, at splæjse hende sammen en virkelig sød fyr. Den svære del var så bare, at finde en sød fyr til hende.

 

*  *  *

 

Jeg stod nu igen foran June's hoveddør. Døren blev åbnet, og en smilende June stod i døråbningen. June smilede altid, det var én af de mange ting jeg elskede ved hende. I dag nåede smilet bare fra fra øre til øre. "Hey smukke, flot skjorte." Sagde hun, og pegede, på den skjorte jeg havde på samt en par stramme jeans. "Nurh.. Tak søde." Smilede jeg, og gav hende et kram, mens jeg gav hende en komplement, om den søde sommerkjole hun havde på.

Vi gik de 500 meter til det nærmeste busstoppested, for at tage den næste bus til London, der skulle koncerten nemlig holdes. Der gik kun 5 min. før bussen kom. Vi steg på, betalte og satte os ned på nogle sæder. Hele busturen derud snakkede June løs om boybandet, som hun tydeligvis var totalt besat af. Jeg ville væde med, at hvis der var bare ti gange så mange June's, ville jeg sikkert få hovedpine inden den første time. Det jeg så bare skulle koncentrere mig om de næste timer, var ikke at få en for slem hovedpine, og så gøre det til en super oplevelse for June, som er helt op at køre over den her koncert. Og lige præcis derfor, lod jeg hende bare snakke videre.

Jeg sad og kiggede lidt ud af vinduet, mens jeg kun hørte halvt med hvad June fortalte. Jeg kunne se en stor slags hal, vi nærmede os. Det var helt sikkert dér koncerten skulle holdes, da busstoppestedet, hvor vi skulle af, var nogle små 200 meter, fra halen, så vi skulle heldigvis ikke gå så langt. Bussen kørte nu ind ad ind sidevej, og parkerede på en stor parkeringsplads. June og jeg rejste os, og gik langsomt ud af bussen. Jeg kunne se på June's flakkende øjne, at hun var nervøs. Det kunne jeg egentlig også godt forstå, da den stakkels pige var helt forgabt i de drenge. Jeg tog forsigtigt hendes hånd, og sendte hende en smil, mens vi sammen begyndte, at gå mod den store hal. Vi holdte godt fast i hinandens hænder, da vi så alle de fans, der strømmede mod indgangen til hallen.

Efter godt 10 minutter i kø, med skrigende fans omkring en, kom vi endelig hen til indgangen, hvor der stod en stor mand i døråbningen. Jeg hæv billetterne op af min håndtaske, og viste dem til manden i døren, han godkendte dem straks, og gjorde tegn til, at vi kunne passére.

Vi maste os videre ind gennem den store dør, og vi opdagede straks, at der var overfyldt med mennesker, eller det vil sige, der var overfyldt med teenagepiger. Hvordan skulle vi nogensinde finde vores pladser, når vi ikke engang kunne se en halv meter frem for sig.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Jeg håber I kunne lide det, selvom det er kort.

Og undskyld for at jeg er så langsom til at få skrevet nogle kapitler.

  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...