My Mothers Boyfriend. {One Direction} BLIVER IKKE SKREVET PÅ MERE :'(

Hun kunne får alle de ting, hun pegede på, alle de ting, som alle andre piger på hendes alder ville gør alt for at eje . Det var det bedste ved at være Caroline Flack's datter. Men det eneste hun gerne ville have, var drengen med det krøllet hår og de fantastiske øjne. Hendes mors kæreste, unge Harry Styles.

252Likes
276Kommentarer
23873Visninger
AA

3. Vreden

"Du græder jo" næsten hviskede han og kiggede på mig med et blik, der var fuld af omsorg.
Han lagde en beskyttende arm omkring mig og trak mig ind til sig. Jeg hulkede svagt mod hans skulder og mærkede, hvordan min krop rystede. Men lige nu føles alt andet lige meget. Jeg ved ikke, hvor længe vi sad der med armene om hinanden, imens han svagt hviskede trøstende ord i mit øre. Men lidt efter skubbede han mig blidt fra sig. Jeg sukkede lavt og kunne ikke skjule skuffelsen i mine øjne.
Kunne han ikke se det? Kunne han ikke se, hvor meget han betød for mig? Jeg mærkede pludselig vreden sitre i min krop, og jeg kneb øjne sammen. Hvor vreden kom fra, vidste jeg ikke. Lige før havde jeg grædt som aldrig før, og nu boblede vreden i hele min krop. Vreden over at han ikke havde det ligesom mig. At han ikke følte det samme. Med en hurtig bevægelse rejste jeg mig op. Det gav et lille sæt i Harry over min pludselig reaktion, men det stoppede mig ikke. Jeg gik lige hen til han, og vores blikke mødtes. Jeg tog fat i hans sorte ramones t-shirt, og mærkede varmen fra hans veltrænede krop. Hans spørgende blik hang på mig, da jeg skubbede ham tilbage hen imod væggen. Overraskende nok sagde ingen af os noget. Jeg gik tættere og tættere på ham, og for at være helt ærligt, så vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg havde gang i. Det slog vidst klik for mig, men jeg gjorde ingenting for at stoppe det. Vreden sad stadig i kroppen, da jeg lænede mig frem mod ham, så vores læber kun var få centimeter fra hinanden. Jeg følte, hvordan hans varme ånde ramte min kind, og hvordan min mave slog knuder. Men der var ingen vej tilbage nu. Harry funklende grønne øjne slugte mig som to dybe afgrunde, og jeg bemærke ikke, at han kiggede underligt på mig, da jeg helt forsigtigt lod en finger følge kanten af hans markerede læber. Han prøvede at trække sig væk, mens han mumlede noget svagt, men jeg lod han ikke gå. I stedet pressede jeg mine læber blidt mod hans. Jeg mærkede, hvordan hele hans krop stivnede, og hvordan hans læber gav efter for mine. Han prøvede forsigtigt at skubbe mig fra sig. Prøvede at trække sig væk, men jeg var stædig og gav ikke så let op.
"Carrie, stop! Hører du? Carrie?" mumlede han svagt mod mine læber. Han vendte langsomt hovedet væk, men jeg drejede det ligeså stille tilbage og kyssede hans læber lidt hårdere.
Langsomt mærkede jeg, hvordan han gav op. Han sukkede dybt og gengældte kyssene.
Om jeg nød det? Det behøvede jeg vel ikke at svare på.
Jeg smilede midt i et kys, da han lød sin hånd hvile om min nakke. Jeg vidste, at jeg havde vundet. En lyd fra døren fik os begge til at springe mindst en halv meter væk fra hinanden.
Hurtig rettede jeg på min tøj og Harry gjorde det samme.
"Hej" kom det glad for min mor. Hun stod i døren stadig med sin hvide frakke på og i sine højhælet sorte læderstøvler. Harry var den eneste, der svarede hende. Selv sad jeg anspændt i stolen, imens episoden fra før, sad fast i min nethinde. Men helt ærligt, hvorfor havde jeg overhovedet gjordt det? Nu var jeg da helt sikker på, at jeg aldrig ville kunne se min mor i øjnene mere. Aldrig. Jeg rejste mig lidt dramatisk op og satte kurs mod mit værelse, imens jeg ignorerede Harrys blik, der fulgte mig. Jeg havde set hadet i hans øjne, og jeg vidste med sikkerhed, at han slet ikke følte det samme som mig. Det ville slet ikke undre mig, hvis han hadet mig, hvilket han helt sikkert gjorde. Jeg slog mig irriteret for panden. Idiot! Idiot! Du burde spærres inden, for du er sku'da syg i hovedet, skældte jeg mig selv ud. Jeg satte mig på sengen og kiggede fortvivlet ud i luften. Jeg havde det ikke for godt. Kvalmen var der stadig, og jeg havde forfærdelig ondt i hovedet. Jeg skulle lige til at lægge mig ned, da min iphone bevægede sig på bordet. En sms, men fra hvem?
Jeg tjekkede og et smil gled frem på min læber.

"Klar til i aften smukke? Vi skal bare fyre den så meget af! ^-^"
##Hannah


Hold kæft, der er gang i den pige! Vi havde været i byen i går, hvor vi havde danset med lækre fyre til højt musik, og havde drukkede os stinke beruset, hvor vi derefter havde haft de vildeste tømmermænd og nu var hun allerede klar igen. Jeg burde ikke tage nogen steder hen i aften. Det var jeg helt sikkert for træt til. Men alligevel tøvede jeg ikke, da jeg lød mine finger susse hen over det smarte touch-tastertur.

"Mere end klar! Ses om en time:)" ##Carrie

---------------------------------------------------------

Husk og "like" hvis i kan lide den.
-Swag.Tøzen
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...