My Mothers Boyfriend. {One Direction} BLIVER IKKE SKREVET PÅ MERE :'(

Hun kunne får alle de ting, hun pegede på, alle de ting, som alle andre piger på hendes alder ville gør alt for at eje . Det var det bedste ved at være Caroline Flack's datter. Men det eneste hun gerne ville have, var drengen med det krøllet hår og de fantastiske øjne. Hendes mors kæreste, unge Harry Styles.

253Likes
276Kommentarer
24386Visninger
AA

9. Totalt pervers

Jeg vågnede næste morgen, da jeg var ved at falde ud af sengen. Harrys arme lå stadig rundt om mig og føles så beskyttede. Jeg vendte mig forsigtig i hans varme favn, mens jeg rykkede tættere på ham for ikke at falde ned. Han sov stadig, og jeg havde ingen planer om at vække ham. I stedet gav jeg mig til at studerede ham. Lækker var han jo også, når han sov.
Lækker og sød, ligesom chokolade.
Uhhh... Jeg elsker chokolade.
Langsomt lod jeg mine finger stryge gemmen de forreste krøller og fjernede en, der var smuttet foran hans øjne. Så langsomt og forsigtig, da jeg var bange for at vække ham. Han rykkede sig ikke, men lå stadig med øjnene lukket og læberne presset sammen i et smil, hvilket fik mig til at smile. Igen og igen lod jeg mine finger glide igennem hans tykke hår, ligesom jeg havde gjort med Niall.
Gad vide om han kunne mærke det?
Gad vide om det var derfor han smilte?
Men man havde da lov til at håbe, når man bare var en håbløs forelsket teenager på sytten. Han rullede langsomt om på ryggen, hvilket fik mig til hurtig at trække hånden til mig. Dynen var faldet halvt af ham og havde afslørede hans veltrænede mave.
Havde han sovet med bar mave? Dumt spørgsmål, men det var også bare typisk mig.
"Nå, det er her du gemmer dig?" sagde en stemme pludselig og fik mig til at springe ti meter op i luften. Altså ikke bogstavligtalt, da det ville se sjovt ud.
Mit blik flakkede hen på Louis, der stod i døren i pyjamas.
Shit den fyr forskrækkede mig!
Ham og hans underlige opførsel.
Han kiggede på mig og løftede øjenbrynene en smule, før hans blik vandrede over på Harry, der stille rørte på sig. Og med ét lykkes det ham at lægge en plus en sammen på en helt forkert måde. Hvis man altså kunne det, hvilket han åbenbart kunne.
"Har i.. Jeg mener havde i.. du ved.." begyndte han og spærrede øjnene op så hans øjenbryn steg en takt.
Hurtigt slog jeg mig for panden for at bevise, hvor forkert han var på den.
Nej Louis nej.
Tænk at han troede at vi.. du ved.. lavede noget frækt!
Desvære Louis desvære. Sikke en pervers tankegang jeg har lige nu, men det har alle vel engang imellem, i hvertfald når man hedder Carrie og var... Ja det andre ville kalde sær. Louis var sær.
Sær, sær, sær,
Den eneste grund til at jeg var gået ind til Harry, var at han havde skræmt mig med sin zombie-stirren.
Det var egentlig hans skyld.
Ikke min, aldrig min.
Louis bed sig eftertænksomt i læben, mens han helt sikkert spekulerede over, hvorfor jeg var gået ind til Harry, hvis det ikke var for sex.
Kære Louis, du har meget at lære.
"Du ved godt, at du skræmmer mig, ikk?" sagde jeg med et alvorligt tonefald.
Louis vippede et par gange frem og tilbage på fødderne, før han sendte mig et roligt smil.
"Skræmmer dig? Hvordan?" sagde ham træk langsomt på skulderne, meget langsom.
"Med din zombie-stirren!" råbte jeg frustreret og slog ud med armen så voldsomt, at jeg ramte Harry i hoved.
Shit, Carrie få styr på dine spasser bevægelser.
Harry rullede om på siden, hvor han gav sig til at gnide sine perfekte øjne, indtil de vendte sig til det skarpe lys.
Stakkels dreng.
Et fnis undslap Louis læber og udviklede sig hurtigt til et snøret grin, som bare blev ved.
Var det virkelig så sjov? Jeg mener, jeg kunne have skadet den skal stakkels dreng med mine syge armebevægelser, og så blev vi nød til at ringe efter en ambulance, og min min mor ville opdage, at jeg prøvede at stjæle hendes kæreste, og at jeg løj for hende, hvilket ville ende med, at mit liv ville være forbi.
Og jeg ville få rynker, blive gammel og grim og ende med at dø alene med 35 katte.
Okay, nu overdrev jeg en smule, men tro mig. Det ville være slutningen på mit liv, hvis min mor nogensinde fandt ud af, hvad jeg var ude på. Jeg havde ligesom overfaldt hendes kæreste og havde tvunget ham til at kysse mig. Hvis ikke hun var kommet hjem den dag og havde overrasket os, har jeg ingen anelse om, hvor lang vi så ville været gået.
Måske til vi begge var nøgne?
For helvedet Carrie, få styr på dine perverse tanker inden de overtager hele din hjerne.
"Carrie!"

Ja, råb bare af mig.

Jeg fortjener det!


"Hvad laver du her?" lød det chokeret fra Harry. Hurtigt vågnede jeg op fra mit perverse sind og fløj tilbage til virkeligheden. Harry borede sine grønne øjne ind i mine, der strålede af forvirring.

Agh.. Fuck, det er bare typisk mig. Når jeg bliver usikker, tænker jeg enten perverst eller begynder at stille dumme spørgsmål til mig selv. Ja det er dumt, men det er bare en dårlig vane. Dårlig, dårlig vane.

"Jeg sov her" svarede jeg med en flabet stemme, som om det var indlysende.
Straks fortrød jeg mit flabet tonefald, da Harrys dybe øjne blev kolde og blanke. Han kneb øjnene let sammen og så opgivende på mig. Hans arme, der havde ligget trygt om mig hele natten, var nu krydsede, og langsomt gled hans blik ned ad mig. Ned ad Louis' sort-hvid strippet bluse (som han frivilligt havde lånt mig i går, da vi skulle sove) til min bare ben, som jeg måtte indrømme, jeg var lidt stolt af, da de var lækker solbrune. En kildende og fantastisk følelse startede i maven, og fik den til at krympe sig sammen. Hans øjnene fangede mine igen med et spørgende blik.
"Det er Louis' skyld" sagde jeg barnligt og pegede på Louis, der bare bare reageret med et rolig skulderkast, mens han kæmpede for ikke at flække af grin. "Seriøst, i nat fik han mig til at tro, at jeg var med i den nyeste gyserfilm med sit zombie blik"

Den sætning fik både Harry og Louis til at udstøde et lavt grin og slå en high-five, der gav genlyd i hele rummet.
"Glemte jeg at fortælle dig, at Louis går i søvne?"

What!

" Hmm... Ja, det gjorde du vidst" sagde jeg en smule irriteret, mens jeg lod mine øjne borre sig ind i Louis', der bare smilede bredt til mig.
"Hey, hvad sker der her?" lød det fra døren. Jeg kastede et blik op på Niall, der stod lænet opad dørkammen med et eller andet sort i hånden. "Carrie, din mor har ringet" sagde han roligt, mens han rakte mig min iPhone. Jeg lavede store øjne til ham, da jeg tog imod den. Havde de taget den og snakket med min mor? Hvis de havde, var jeg så godt som død! Hurigt og en smule anspændt låste jeg den op og fik øjne på en besked fra Hannah og et ubesvaret opkald.

"Din mor sagde, at du har sovet hjemme hos mig. What? :O"
## Hannah

BUSTED! Jeg var blevet så meget busted. Tænk nu, hvis hun allerede vidste, hvor jeg var. Så kunne jeg godt begynde at søge efter en ledig plads på kirkegården, for så var jeg så godt som død når jeg kom hjem.
"Jeg burde nok tage hjem" hørte jeg mig selv sige, og det passede bare slet ikke sammen med det, jeg lige havde tænkt.
Ja... Carrie, det er sikkert en god ide.
Niall kiggede på mig og lignede et stort spørgsmål tegn. Han blå øjne stirrede ind i mine, mens hans læber var formet i et Ò.
"Hvorfor?"
Tja, så jeg kan gå hjem og se døden i øjnene, for min mor ville helt sikkert myrde mig...
"Ehm, jeg tror bare at det er bedst, fordi min mor trorede, at jeg har sovet hos en veninde og jeg er lige blevet busted." sagde jeg, hvilket slet ikke var min mening at sige højt.
"Surt" kom det fra Liam. Hvornår var han lige kommet? Jeg havde da ikke set, at ham komme ind?
"Jeg kan godt tage dig hjem" smilede Zayn, der lige var dukket op i døråbningen.
Han lod en hånd glide igennem sit kulsorte hår, mens hans blik var som limet til mit.
"Så længe det ikke bliver på ryggen" smilede jeg drilsk, mens jeg ignorerede drenges forundrende blikke på os. Selvfølgelig havde de ingen anelse om, hvad vi talte om lige nu, og jeg havde ingen planer om at stoppe op for at give dem en forklaring. Det måtte de få af vide senere eller aldrig .

**

"Er du stadig sur på mig?" spurgte Zayn roligt, da vi kørte ud af indkørslen. Heldigvis havde han ikke taget mig på ryggen som aften efter festen, hvilket fik mig til at slappe af.
"Tja..-" sukkede jeg, mens jeg overvejede hans spørgsmål. Den aften hvor jeg mødte ham, havde jeg sagt til mig selv, at jeg umuligt kunne være sur på ham. Det var en løgn! Jeg kunne sagtes være sur på ham, men var jeg sur på ham nu?
"-Nej. Men du skal ikke tro at jeg tilgiver dig" sagde jeg med en hård stemme, som slet ikke var meningen. Han smilede lumsk, et smil som kun Zayn kunne smile. Et smil som fik det til at kilde i maven, og som fik mig til at se væk.
"Zayn, du skal dreje her" sagde jeg og forventede at se ham dreje bilen, men næh nej.
Havde den dreng dårlig hørelse?
"ZAYN DU SKAL DREJE NU!" råbte jeg dengang, men han måtte virkelig være døv.
Hurtigt forsatte han ligeud i krydset, istedet for at lytte til mig.
"Hvor drejede du ikke?" sagde jeg og så surt på ham.
Endeligt fangede jeg hans opmærksomhed og denne gang, havde jeg ikke talt specielt højt.
Han kiggede på mig og prøvede at skjule det smil, der sneg sig frem på hans læber.
"Fordi jeg ikke gad" svarede han ligegyldig.
"Men,"
"Ikke noget men! Lad os tage i biffen"
------------------------------------------------------------
Wow... 114 links!!!
Agh.. Det er mange. Håber virkelig, at i kan lide den.
Hvad synes i egentlig om historien indtil videre? Er den kedelig? Og hvad synes i om Carrie? Er hun en player?
Egentlig er historien ikke gået i gang for alvor! Men det gør den snart. Måske i næste kapitel, hvem ved? Er der nogle ting, jeg kunne gøre bedre? Og hvad synes i om det nye cover? Tja jeg ved god, at det er mange spørgsmål, men jeg skal nok stoppe nu. Ses i næste kapitel;)
- Swag.Tøzen♥
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...