My Mothers Boyfriend. {One Direction} BLIVER IKKE SKREVET PÅ MERE :'(

Hun kunne får alle de ting, hun pegede på, alle de ting, som alle andre piger på hendes alder ville gør alt for at eje . Det var det bedste ved at være Caroline Flack's datter. Men det eneste hun gerne ville have, var drengen med det krøllet hår og de fantastiske øjne. Hendes mors kæreste, unge Harry Styles.

252Likes
276Kommentarer
23876Visninger
AA

6. Mødet.

Jeg var målløs.
For mig var der ingenting der passet.
Der måtte selvfølgelig være en forklaring, men det var som om ingenting gav mening.
117 spørgsmål fløj igennem mig og fyldte mit hovedet, mens jeg stadig stod og kiggede ind i Harrys grønne øjne, som bare slugte mig.
"Carrie, er du okay?" gentog han lavt.
Jeg kneb øjnene sammen og prøvede at fokusere. Da han rejste sig og bevægede sig hen imod mig, lyste panikken ud af øjnene på mig. Han lagde forsigtig en hånd på min skulder, og jeg stivede. Sidste gang han havde lagt en hånd på min skulder, var før jeg havde kysset ham. Mån han tænkte ligeså meget på kysset, som jeg gjorde? Et roligt smil gled over han ansigt, da jeg smilede svagt.
"Jeg har det fint" sagde jeg og blev overrasket over, hvor usikker min stemme lød.
Han løftede et øjenbryn og så mistroisk på mig, men sukkede så tilsidst, og lød det ligge.
"Kom" smilede han og tog min hånd. "Der er lige nogle, du skal møde"
Arh... Han mente Zayn, drengen som bar en totalt-beruset-mig hjem på ryggen, hvorefter han kysset mig, Selfølgelig!
Fem drengeøjne hvilede på mig, da vi nærmede os bordet. Den lyshåret dreng rejste sig op med et ryk, så stolen næsten vippede baglæns. Han havde en lidt mørke grøn kasket på, som fik hans blå øjne til at lyste op.
"Jeg er Niall og du må være... Caroline?" sagde han tøvede. Jeg mærkede varmen i kinderne og kiggede lidt nervøst væk. Han havde en sød irsk accent, som passede perfekt til ham, og han kaldte mig Caroline, så han kendte altså min mor. Jeg grinede kort.
"Ehm.. Nej jeg hedder Carrie" smilede jeg.
Niall slog blikket ned, og en dreng med brunt hår gav sig til at grine af ham.
Rødmede han?
Hvor sødt!
"Jeg har jo lige kaldt hende Carrie, din nød" frøs Harry og slog til Niall med sin albue.
"Men min mor er Caroline, Caroline Flack" tilføjede jeg og sendte ham et smil, mens jeg desperat prøvede på at ignorer Zayns blik, som kun prøvede på, at fange min opmærksomhed.
Hans blik irriterede mig grænseløst, og jeg vidste egentlig ikke hvorfor.
Han sad bare der og gloede på mig, mens jeg mærkede hvordan vreden kogte i mig.
"Har du fået glo suppe?" sagde jeg koldt, med hovedet vendt imod han i et skabt blik.
Han drejede forvirret blikket væk, mens han bed tænderne sammen.
Hvorfor var jeg så kold overfor ham? Jeg havde jo været knust, fordi jeg var sikker på, at jeg aldrig kom til at se ham igen. Men nu da han sad her, var det eneste jeg kunne finde ud af, var at nedgøre ham.
Hvad fanden er der galt med dig Carrie?
En brunhåret dreng hoppede ned ved siden af Zayn og klappede ham på skulderen.
"Det er bare fordi, han synes, du er lækker" grinede han og blinkede hurtigt til mig.
Lækker? Jeg bed mig lidt hårdt i læben, mens jeg kiggede på drengen med det brune hår og de... grønne øjne?
Nej de var da blå?
Shit Carrie, er du nu også ved at blive farveblind!
Det er bare slet ikke din dag i dag.
"Carrie." sagde jeg og rakte ham min hånd.
Han kiggede et øjeblik meget mærkeligt på mig, før det gik op for han, hvad jeg havde gang i.
"Louis. Du må undskyld, at jeg ikke har hilst på dig endnu, men jeg troede bare at du allerede vidste, hvem jeg er, hvem vi er" svarede han smilende pg tog min hånd.
"Burde jeg vide det?"
Han kiggede på mig og pressede læberne sammen i et smil.
"Du har aldrig hørt om os?" kom det fra en drengen, der stod lige bag mig.
Jeg vendte mig forskrækket om og fik øjne på en høj brunhåret fyr med helt mørkebrune øjne, som fik mig til at tænke på chokolade.
"Forskrækkede jeg dig? Det må du undskylde. Jeg hedder Liam" sagde ham med et smil på læben.
Liam hvor sødt!
Et sødt navn til en sød fyr, og Liam virkede som en rigtig sød fyr.
"Og det her er så Zayn" sagde Liam med det venlige øjne og pegede på Zayn.
Jeg nikkede roligt og lod mit blik vandre over i hans. Ligesom i går, var det som hans blik slugte mit. Pludselig rejste han sig hurtig op og forsvandt ud af døren, mens ham fiskede efter sin lighter i sin lomme.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...