My Mothers Boyfriend. {One Direction} BLIVER IKKE SKREVET PÅ MERE :'(

Hun kunne får alle de ting, hun pegede på, alle de ting, som alle andre piger på hendes alder ville gør alt for at eje . Det var det bedste ved at være Caroline Flack's datter. Men det eneste hun gerne ville have, var drengen med det krøllet hår og de fantastiske øjne. Hendes mors kæreste, unge Harry Styles.

253Likes
276Kommentarer
24103Visninger
AA

7. Irritation

Hvad var hans problem?
Jeg ved godt, at jeg lige havde svinet han til, og sikkert var en sur kælling i hans øjne, men hvad fanden var hans problem?
Nu stod han der med en smøg i hånden, mens min vrede blev større og større.
"Bare ignorer Zayn. Han sikkert bare træt efter en vild aften igår" kom det fra Harry.
Du skulle bare vide, tænkte jeg med himmelvendte øjne.
Den aften sad som tatoveret i min hjerne, selv om jeg havde været pisse fuld og sikkert også urimelig.
Han havde derimod været venlig og betænksom. En fyr som kun ville mig det bedste, og hvad fik han til gengæld?
En flabet tøs som bare svinede ham til med sine dumme bemærkninger.
Jeg burde sige undskyld til ham. Han fortjente en undskyldning. Men jeg kunne ikke få mig selv til det.
Kunne ikke få mig selv til at rejse mig op og gå ud til ham, sætte mig ved side af ham og sige... Ja, hvad skulle jeg egentlig sige?
At jeg var ked af det?
At jeg havde ondt af ham?
Jeg vidste godt, at det var latterligt at tænke sådan, men jeg ville ikke virke som en svag tøs i hans øjne. Aldrig!
Vreden boblede i mig igen, indtil jeg mærkede en varm hånd om min. Jeg kiggede op, og håbede på at se ind i Harrys bekymrede øjne, men de øjne jeg så ind i, var lang fra Harrys. Ligesom i går borede de sig ind i mine og føles så forbandt tiltrækkende.
Zayn gav min hånd et klem, mens minderne fra igår dansede henover min nethinde, og fik det til at føles.. Ja næsten magisk.
Vent lige lidt... Zayn!
Jeg slog blik ned og træk hurtigt hånden til mig.
Fuck, fuck, fuck, bandede jeg indeni, mens jeg slog mig selv for panden. Zayns lusket smil irriterede mig, og fik mig til at sukke dybt.
Hvorfor havde jeg ikke set ham komme ind?
Distræt kan man vidst roligt kalde mig.
Harry kiggede overrasket over på mig.
"Liam siger, at du aldrig har hørt om os?"
"Det har jeg heller ikke" mumlede jeg og slog ud med armene.
En knasede lyd lød, efterfulgt af Zayns irriterende grin, som gik mig på nerverne.
Jeg behøvede slet ikke at kaste et blik for at vide, at jeg havde vældet to glas mere på gulvet.
Kloset som jeg var, sendte jeg Harry et lille smil, som kun fik ham til at vende øjne af mig. Niall brød forsinket sammen af grin, og hans vidunderlige latter fik mig til at fnise.
"Du bliver nok nødt til at følge med os, så du kan få noget tørt tøj på" sukkede Harry smilede og hentydet til min hvide Chanel t-shirt, hvor resterne af jordbær milkshaken havde lavet en stor våd plet midt på maven. Jeg pressede læberne sammen og nikkede svagt, mens jeg studerede pletten.
Som jeg sagde tidligere; Det er bare ikke min dag i dag.

**
"Du kan låne den her" sagde Harry og rakte mig en lilla sweatshirt, hvor der med hvidt stod JACK WILLS.
"Okay" svarede jeg og trak sweatshirten henover hovedet, mens jeg kæmpede for ikke at smile. Den duftede af ham og var alt for stor til lille mig. Men lige nu var alt andet ligemeget. Harry lo bare af mig, mens han smurte ærmerne op.
"Bedre?"
Jeg nikkede med et smil.
"Tak" svarede jeg, mens jeg lidt usikkert gemte mit hår bag øret og fulgte med Harry ind i stuen.
Louis fløjdede, da vi kom ind, hvilket fik mig til at rødme.
Mig, som ellers aldrig var genert eller usikker. Jeg slog bare kærligt til ham og satte mig i sofaen ved siden af Liam med de flotte chokolade øjne.
Ej, men helt seriøst!
Han øjne var lige til at spise.
Niall kom ind i stuen med det værste hattehår i verden. Hans hår lige bogstavligtalt en høstak. Jeg flækkede af grin og gemte mit hovedet i Liams skulder. Og før jeg vidste af det, havde Niall kastet sig oven på mig, og pludselig pressede ham kort sine varme læber mod min kind, inden han lagde sig med hovedet i mit skød.
Selv om jeg godt vidste at han gjorde det for sjovt, kunne jeg ikke lade vær med at forstille mig hans læber mod mine.
Ej, nu stopper du Carrie!
Jeg skubbede lidt irriteret til hans hoved, mens han sendte mig et skævt smil.
Han mindede om en baby med de strålende blå øjne.
Grinende lod jeg mine finger løb igennem hans lyse hår, helt stille. Min berøring fik ham til at lukke øjnene og putte sit hoved helt ind til mig.
Aww!
"Nå, men hvad skal vi lave?" næsten råbte Louis, hvor efter han slog sig ned ved siden af mig, og kom uheldigvis til at ramme Niall, som reagerede med en brummen.
"Jeg burde egentlig tage hjem. Min mor tror, at jeg sidder til jobsamtale" sukkede jeg og førte endnu en hånd igennem Nialls tykke hår.
"Går du?"
Zayn stod lænet op ad døren. Hans sorte øjne stirrede ind i mine, og jeg beherskede mig for ikke bare at spytte en hånlig bemærkning ud.
"Du kan da være ligeglad" snerrede jeg irriteret.
Han trak bare roligt på skulderne og vendte langsomt øjne af mig.
Det var nok!
Jeg skubbede Nialls hoved ned fra mit skød og sprang op af sofaen.
"Hvad fanden er dit problem?" hvæssede jeg ham op i hovedet.
Han trak endnu engang bare roligt på skulderne, kun for at irriterer mig.
Vreden sitrede i mig, og jeg mærkede, hvordan den voksede.
Den gav mig næsten tårer i øjnene.
Men han skulle ikke have den glæde ved at se mig græde.
Jeg kneb øjnene sammen. Jeg ønskede kun at komme så lang væk fra ham som muligt.

Fuck ham!

Idiot!

Jeg vendte mig om og åbnede døren til værelset bag mig.
Jeg måtte bare væk, og det kunne ikke gå for langsomt.
Hårdt og voldsomt smækkede jeg døren i, mens tårerne blændede mig. Jeg tvang øjnene sammen for at holde dem tilbage, men det var umulig.

Fuck ham!

Fuck det hele!

Jeg duppede ned på sengen og trak benene op, så jeg kunne gemme ansigtet i mine knæ. Mennesker som ham, kunne jeg ikke fordrage.
Mennesker, hvis humør skiftede som vejret. Den aften, hvor jeg havde mødt ham, havde han været sød og venlig. Han havde sørget for, at jeg kom godt hjem. Men nu var det som om, at han nød at se min irritation. Han havde bare siddet og gloet på mig uden at sige noget overhovedet.
Hvem fanden troede han at han var?
Døren blev langsomt åbent, og doven som jeg var, gad jeg ikke at kigge op.
Åh, please lad det være Harry, please..
Men det var det ikke, og det vidste jeg også godt.
Hans stemme var ikke til at tage fejl af og ligesom i går, havde den en blid og afslappet klang.
"Er du sur?" sagde stemmen efterfulgt af en grin.
Et grin som irriterede mig så meget, at jeg hårdt knyttede hånden, mens jeg tvang mig selv til at slappe af, selv om jeg allermest havde lyst til at flippe ud på ham.
Hvad regnede han med?
Var min scene lige før ikke nok til at overbevise ham om, hvor sur jeg var?
Åbenbart ikke.
Sengen rystede let, og jeg behøvede ikke at kigge op for at vide, at han havde sat sig lige ved siden af mig. Forsigtigt lagde han sin arm rundt om mig, og jeg stivede. Min mave slog knuder af afsky, og jeg gispede kort.
"Lad mig være!" hvæssede jeg og slog ud efter ham.
Han fangede min hænder og holdt dem fast.
Lige nu følte jeg mig hjælpeløs.
"Slip mig Zayn. Nu!" hvæssede jeg, mens tårerne løb ned ad mine kinder.
Han tvang mig ned på sengen og lagde sig oven på mig, stadig med hænder om mine stakkels håndled. Hans ansigt nærmede sig mit, og jeg kunne føle hans varme ånde ramme mit ansigt. Hans øjne stirrede bundløst ind i mine og studerede mit lille ansigt, hvor tårer lød ned ad mine røde kinder. Forsigtig kærtegnede han dem og fjernede en tårer. Et smil gled over hans læber og nåde hans øjne. Han bukkede sig ned og lød sine læber strejfe mine i et blidt kys.

-------------------------------
76 likes og 114 på faroritlisten ♥♥♥
Tusind tak!
Jeg håber virkelig, at i kan lide dem :)

- Swag.Tøzen
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...