My Mothers Boyfriend. {One Direction} BLIVER IKKE SKREVET PÅ MERE :'(

Hun kunne får alle de ting, hun pegede på, alle de ting, som alle andre piger på hendes alder ville gør alt for at eje . Det var det bedste ved at være Caroline Flack's datter. Men det eneste hun gerne ville have, var drengen med det krøllet hår og de fantastiske øjne. Hendes mors kæreste, unge Harry Styles.

252Likes
276Kommentarer
23870Visninger
AA

4. All Day, All Night...

Musikken rungede i gulvet og folk dansede ret så tæt derinde. Spotlamperne blinkede i takt med musikken, og blindede mig et par gange. Jeg prøvede at fokusere, men de mange mennesker gjorde mig forvirret, og jeg følte mig svimmel. Hannah trak mig hen til baren og bestilte nogle shots. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at drikke, men alligevel tog jeg fat om det lille glas, stirrede på den røde væske, før jeg med en hurtig bevægelse førte den op til mine læber og slugte det. En lidt sur-sød smag fordelte sig i min mund, og hvis jeg ikke tog helt fejl, smagte det af jordbær. Jeg kiggede hen på Hannah, som allerede var igang med sin trejde shots, som hun hurtigt fik skyllet ned.
Er du gal, den pige kunne drikke!
Drengen, der stod i baren, rakte mig endnu en shot. Vi fik øjenkontakt, og et skævt smil brede sig på hans læber. Jeg rødmede kort og tog imod det lille glas, og før jeg vidst af det, havde jeg mindst drukket ni af de stærke. Hannah rejste sig og tog fat i mine hænder, og træk mig med ud på dansegulvet.
Hvor mange havde hun mån drukket?
Vi begyndte at synge, mens vi dansede i takt til musikken, men lige pludselig vred jeg om og faldt baglæns. Jeg var sikker på, at jeg ville havde ramte gulvet hårdt, hvis det ikke lige var fordi, at en dreng bag mig var hurtig, og tog fat om livet på mig. Hans venlige mørkebrune øjne borede sig ind i mine, og gjorde mig svimmel.
Eller var det bare alkoholen? Nej, det kunne det da ikke være.
Jeg havde jo kun drukket nogle få shots.
"D-Det må du und-s-skylde" mumlede jeg svagt, men det var som om, jeg ikke rigtig kunne tale klart.
Hans blik søgte mit, mens et lidt lusket smil, gled frem på hans læber.
Han var ret pænt, faktisk ligefrem lækker.
Hvorfor havde jeg ikke fået øje på ham lidt før?
"Er du okay?" spurgte han og lagde en arm rundt om min skulder.
Jeg nikkede bare og bed mig i læben.
Godt nok følte jeg mig svimmel, men ellers havde jeg det fint. Måske havde jeg bare brug for noget frisk luft.
"Vil du med ud?" næsten råbte jeg for at overdøve musikken.
Han nikkede svagt og fulgte med mig ud gennem menneskemængden.

Puha, endelig ude. Den massen og tæthed, der var derinde, havde næsten givet mig claus.
Jeg pustede ud en ekstra gang og så over på den mørkhåret dreng. Han smilede skævt tilbage, før han puttede en smøg i munden og trak sin sorte lighter opad lommen.
Røg han? Dumt spørgsmål, når han nu sad der med en smøg i hånden. Jeg mærkede pludselig, hvordan hans blik hvilede på mig, og hvis jeg ikke tog helt fejl, så gav han mig lige elevator-blikket.
Jeg rødmede let og satte mig ved siden af ham.
"Har du det bedre?" spurgte han betænksomt.
Hans stemme havde en blidt klang, som fik mig til at slappe af.
"Lidt kvalme, men ellers fint" prøvede jeg at sige, men det blev vidst kun til en svag mumlen.
Pis, jeg vidste bare, at jeg var gået over stregen den her gang.
Ikke flere shots til dig Carrie!
Han udstødte noget som mindede om en let fnisen.
"Kom" sagde han og klappede let på mit ene lår. Hans berøring fik det til af sitre i hele kroppen.
"Jeg skal nok følge dig hjem"
Nå, så det var åbenbart gået op for han, at jeg var stang stiv. Heller ikke så svært at gætte. Jeg skulle lige til at gå med han, da en tanke slog mig. Tænk nu hvis han bare var en temmlig lækker voldtægtsmand? Jeg kendte ham jo slet ikke, så jeg kunne ikke være sikker. Han bemærkede, at jeg stoppede, så han vendte sig om og så spørgende på mig med sine mørke meget tiltrækkende øjne.
"Øh.. Du er ikke en eller anden morderisk voldtægtsmand, vel?" spurgte jeg forsigtigt om
Han grinte bare af mig, imens jeg slog blikket ned.
"Jeg hedder Zayn" sagde han venligt og rakte mig hånden. Zayn? Det lød ikke som et helt almindeligt navn her i England. Var han fra udlandet? Hmm.. Så han var en morder fra udlandet. Det gjorde mig bare mere bange. Hvad var mån hans næste træk? Hvad nu hvis... Tusind spørgsmål fyldte mit hoved. Tusind ret ligegyldige spørgsmål, men det var nok fordi, jeg ikke kunne tænke klart.
"Du stoler stadig ikke på mig, vel?"
Jeg rystede på hovedet.
"Så bliver jeg jo bare nødt til at bære dig" smilede han lumsk, og tog hurtigt fat om mine ben og tvang mig op på hans skulder. Jeg lagde forskrækket mine arme om hans hals, og klamrede mig til ham for ikke at falde af.
"Zayn forhelvedet! Sæt mig ned NU!" skreg jeg.
Han grinede bare ondskabsfuldt og gav sig til at løbe. Jeg gispede et par gange, mens jeg gemte hovedet i hans skulder.
"Hvilken vej?" spurgte han pludselig forvirret om. Jeg kiggede op fra mit skjulested og så, at vi var nået til et gadekryds.
Shit han løb hurtigt og så med en beruset pige på ryggen.
"Til højre" pegede jeg og var lige ved at falde bagover, da han igen gav sig til at løbe.
"STOP! Det er her" udbrød jeg, og han stoppede brat op.
"Se, det var da ikke så slemt"
"Bare sæt mig ned, og jeg skal nok lade vær med at lave en scene" næsten hvæssede jeg af han. Zayn satte mig forsigtigt ned og vendte sig om med et skyldigt blik i øjnene.
"Undskyld" smilede han svagt.
Jeg sukkede. Af en eller anden grund, kunne jeg bare ikke være sur på ham. Jeg lænede mig frem imod ham og blev med ét helt fortryllet af hans næsten sorte øjne, som bare kiggede ind i mine blå. Det hele gik pludselig meget hurtigt, da jeg mærkede at hans bløde læber, let strejfede mine. Han udviklede kysset til et snav, og jeg nød hver sekundet. Jeg nød, at Harry for engang skyld, ikke fyldte min hoved, og at jeg følte mig hel. Jeg træk mig forsigtigt væk fra Zayn og mærkede, hvordan han tog min hånd og gav den et kærligt klem. "Godnat" hviskede han sødt. "Godnat" smilede jeg og satte kurs mod huset.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...