Did you know that it hurts? [Oneshot]

- Det skal lige siges, at dette er en virkelig historie. Hovedpersonen, Sophie, gennemgår ting, jeg selv har gennemgået. Jeg er blevet mobbet på nettet. Jeg har læst de ord, der bliver sagt til Sophie. Jeg har følt det, Sophie føler. Dette oneshot handler altså om mobning på nettet, hvilket jeg selv har været offer for. Jeg fortæller ikke dette, for at få medlidenhed fra jer, men fordi det er sandheden. Det har været hårdt for mig at skrive, da jeg skulle opfriske gamle minder og ting, jeg helst ville glemme. Men god fornøjelse med læsningen. -

144Likes
143Kommentarer
3897Visninger

1. Hurt

Jeg sætter mig tungt i stolen og tænder min computer. Det har været en lang dag, men den er endelig slut. Jeg skriver min kode og kommer ind. Jeg logger med det samme på internettet, da jeg vil på Facebook. Jeg får logget på og ser, jeg har fået en notifikation. Nysgerrigt tjekker jeg, da det er et billede. Billedet er af mig og min klasse fra nogle dage før. Der er allerede en del kommentarer. Mest fra folk der brokker sig over, hvordan de ser ud. Jeg kommenterer på en af mine klassekammerater, der ligner, han er ved at falde. Straks får vi en samtale i gang, omkring hvordan vi ser ud.

Klokken nærmer sig fire, og jeg har siddet og kommenteret på billedet i to timer! Jeg lukker dog ikke min computer ned, da det er hyggeligt at sidde og kommentere.

Hvem har tagget klamme på mig? skriver jeg, da jeg opdager tagget. Jeg mærker en lille uro i maven, da jeg næsten godt ved det. Pigen, der har lagt billedet op, og jeg er ikke ligefrem de bedste venner. Det er sikkert hende eller nogle af hendes veninder. Ja okay, jeg ved da godt, at jeg ikke er den mest populære pige i klassen, men ligefrem at tagge klamme...

Mig hihi :-) skriver hende, der ejer billedet, Clara. Jeg knytter hænderne og lader igen minde fingre glide hen over tastaturet.

Er du stolt af det?

Ja da. Jeg siger sandheden ;-) skriver hun, og jeg måber. Sandheden?

Det er jo ikke sandheden

Jo det er

Nej.

Jo det er klamme! Jeg indser, at jeg det ikke hjælper at skændes med hende. Jeg ignorerer hendes kommentar og kigger videre rundt på Facebook. Kort efter får jeg en notifikation, hvor der står, at der er kommet en ny kommentar til billedet. Jeg går ind og kigger.

Skal vi stemme om det, Sophie? Hvem synes Sophie er klam? skriver en af drengene fra min klasse.

Mig! 1-0 :-)  skriver Maria.

2-0 kommer det lidt efter. Jeg orker dem ikke, så jeg lukker min computer. Tårerne presser på, men jeg blinker dem hastigt væk. Jeg skal ikke tude! Mine klassekammerater er nogle idioter, og jeg skal ikke lade dem vinde. De vinder, hvis de får mig til at knække.

Dog logger jeg på igen efter få minutter, da nysgerrigheden trækker i mig. Jeg vil - på en eller anden underlig måde - gerne se, hvad de skriver om mig. Jeg ved godt, at jeg bliver såret, men jeg kan heller ikke bare ignorere det, vel?

6-0 du taber Sophie! :-) skriver Clara. Jeg ser på billedet, hvor der er blevet tagget flere ting på mig. Ting som 'klamme so', 'fede læs' og 'taber'. Egentlig i sig selv er det ikke så slemt, da jeg godt ved, de ikke kan lide mig. Det der sårer mest, er, at de ikke lægger skjult på det.

Hvem er det der sidder og tagger alt muligt på mig? skriver jeg, og vil egentlig ikke høre svaret.

Mig :-) skriver drengen, der startede afstemningen. Den er nu oppe på 8-0.

Hvorfor er har du tagger det?

Fordi det er rigtigt so!

Seriøst lad være med at kommentere hele tiden! :-) skriver Clara, der tydeligvis er irriteret over de mange kommentarer.

Næh!

Du kan bare slette billedet? :) foreslår en af Claras veninder.

Jamen det er jo et fint billede :-) de skal bare lade være med at kommentere skriver Clara, og jeg kan næsten forestille mig hende sidde og fryde sig over, at afstemningen er til hendes og de andres fordel. Det gør ondt indeni, men jeg må ikke... En tåre triller langsomt ned af min kind, mens kommentarerne vælter ind.

Ikke når Sophie er på

Nej den klamme ko burde være blevet væk!

Hun er så klam mand!

9-0 :)

Fuck af med dig Sophie! Hadekommentarer er der nok af, og de bliver flere og flere. Jeg kan dårligt holde tårerne tilbage.

Hvorfor er i så onde? skriver jeg, men fortryder så.

Vi er ikke onde. Vi siger sandheden, so :-)

Enig med Clara. Du er så klam mand!

Fuck nu bare af med dig klamme sæk!

Hov hov, tal pænt! ;-)  skriver Clara.

Du taler sku da også selv sådan, C :-)

Jaja, men tal lige pænt alligevel ;-)

Gør det selv. Hun er altså stadig en klam sæk...

Ja hun er så :-) Jeg lukker skærmen ned, mens der fortsat kommer kommentarer.

Har i ikke noget bedre at lave? skriver jeg i håb om, at de vil stoppe. Jeg kan ikke holde det ud!

Næh :-)  skriver Clara.

Få jer dog et liv!

Det er dig der ikke har et liv klamme! Claras ord bliver hårdere og hårdere. Mit humør bliver værre og værre, mens tårer triller ned af mine kinder. Jeg forstår ikke det pludselige had, de har til mig. Hvad har jeg gjort, for at de skal hade mig sådan? Jeg har aldrig snakket grimt til dem, disset dem på nogen måde eller været ond over for dem på andre måder. De hader mig for at være mig. Det må være sådan!

Jeg har et liv

Fuck nu bare af Sophie! flere og flere blander sig i samtalen, og afstemningen stiger til 17-0. Tårerne kommer ikke længere. Det er som om, jeg har grædt dem alle væk. Som om jeg slet ikke kan græde mere. Jeg er tom for tårer, tom for ord, tom for følelser. Jeg sukker og åbner billedet igen. Der er nu 197 kommentarer. Jeg kigger igennem den del af samtalen, jeg ikke deltog i.

I er alle sammen kønne, undtagen Sophie :)

Hvordan kan man være så klam? ad!

Kan man ikke skære hende væk?

Ad! Hold kæft hvor er hun grim mand!

Føj for helvede! Sådan fortsætter de hele vejen ned. Jeg orker ikke at læse dem alle sammen, for de giver mig kvalme. Hvad har jeg nogensinde gjort dem? Jeg sukker og skal til at lukke min computer. Jeg gider dem ikke længere. Endnu en kommentar kommer ind.

20-0 :-)

Du er langsom! :-D skriver ham, der havde skrevet den første kommentar til afstemningen.

Få jer et liv... skriver jeg.

Du burde få dig et liv

Du skal ikke give hende gode råd! :-)

Nå nej... :-) skriver Clara, og jeg gør igen mine til at lukke computeren. Ligesom før kommer endnu en kommentar på. Den giver mig gåsehud over hele kroppen, mens jeg holder vejret.

Du burde skydes! Kommentaren har 25 likes... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...