A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4628Visninger
AA

8. Venner alle sammen?

 

Hej alle sammen!

Jeg er ked af, at det har taget mig så lang tid med at blive færdig med det her kapitel, men jeg lover, at det nok skal gå lidt hurtigere i fremtiden :)

ENJOY!

_____________________________________________________________________________________

Rose sad igen i tilbage i Ravenclaws opholdsstue. Hendes hoved var fuldt af en million forskellige tanker, som gjorde det umuligt for hende, at gå i seng endnu. Tankerne sværmede rundt i hovedet på hende, og hun havde svært ved at fatte, hvad der lige var sket. Hun havde aldrig tænkt på, at Scorpius kunne være ensom. Han var jo ligesom en af de seje typer, ikke? Alting var vendt på hovedet. Hun havde fået ham til at sige undskyld til Albus? Hvorfor skulle han dog gøre det for hende? Han kunne da ikke seriøst mene at han var forelsket i hende... Men på den anden side. Han havde jo inviteret hende med til ballet. Rose tog sig til hovedet. Det dunkede i hendes tinding, og det store ur mit i opholdsstuen fortalte hende, at hvis hun ikke snart gik i seng, ville hun slet ikke kunne komme op i morgen. Hun slæbte sig træt op af trapperne, mens hun prøvede at skubbe tankerne ud af hovedet. Hun var så meget i tvivl. Havde hun det på samme måde? Og hvad ville hendes forældre mon ikke sige til, at hun fulgtes med Scorpius? Hun rystede på hovedet. Hendes fars reaktion ville ikke være god, men hvorfor overhovedet spekulere på det nu? Det var jo ikke fordi at de var kærester.

 

Biiiip!....Biiiiip!.....Biiiiiiiiip!

Rose hamrede en knytnæve ned i sit vækkeur. "Aaaaav!", sagde hun irriteret og ømmede sig. Miriana grinede af hende. "Du ligner da én, der har fået det forkerte ben ud af sengen.", sagde hun mens hun rakte ud efter sin hårbørste. Rose gloede olmt på hende og mumlede: "Eller slet ikke noget ben" Miriana tjattede til hende. "Så må du da gå lidt tidligere i seng." Pludselig gik der et lys op for hende. "Skrev han tilbage! Hvem var det? Hvad skrev han? Ved Merlins underbukser Rose! Hvorfor vågnede du mig ikke?!" Hun sprang over i Roses seng, hvilket resulterede i, at Rose med et bump endte på gulvet. Rose stirrede irriteret på hende. Nogen gange var Miriana bare alt for nysgerrig. Hun mindede faktisk om Lily. Hun kunne heller ikke lade være med at stikke sin næse i alting. "Altså... Jo, han skrev tilbage i går aftes lige efter du var gået i seng." Hun rakte sedlen til Miriana og begyndte at tage tøj på. Miriana stirrede på den korte seddel. "Gik du seriøst ud for at møde ham midt om natten?", spurgte mens hun kiggede fra sedlen til Rose og så tilbage igen. "Jeg gik ud for at møde ham. Heldigvis mødte jeg ikke nogle lærere på vejen. På vejen blev jeg meget i tvivl. Det kunne jo bare ha' været en joke, ikke? Men da jeg nåede derop var han der faktisk." Miriana gispede. "Hvem?", spurgte hun ivrigt. "Ham fra Gryffindor? Eller var det Phillip fra Hufflepuff? Jeg er sikker på at jeg tog ham i at kigge i din retning i går", sagde hun alvorligt. Rose rystede på hovedet. "Nej det var ikke nogle af dem. Desuden er det dig Phillip kigger efter, og det ved du udemærket godt!", sagde hun og kastede en pude i hovedet på Miriana. "Nej... Nej, det var Scorpius. Scorpius Malfoy."

 

Miriana gloede på hende med åben mund. "Hvorfor skal hun altid reagere sådan der?!", tænkte Rose irriteret, men blev afbrudt af Miriana der nu gloede mistænkeligt på hende. "Sig mig laver du sjov?", spurgte hun, mens Rose blev mere og mere irriteret. "Nej jeg gør ej! Hvorfor skulle jeg da også det?", snerrede hun. Miriana kiggede såret på hende. "Undskyld!", sagde hun fornærmet. "Du afviste ham vel?", sagde hun i et lidt mere henkastet tonefald. Rose kiggede op fra sin halvpakkede taske og spurgte:"Hvorfor skulle jeg det?" "Fordi at han er sådan cirka den største idiot på hele skolen? Han har lige som været efter Albus hele året? Men det har du måske ikke bemærket?", sagde Miriana hårdt. Rose sukkede. Hun forstod jo ingenting. "Selvfølgelig har jeg det! Han er min fætter. Det jeg prøver at sige er bare, at måske vil han ikke selv være sådan!" Mirana rejste sig op. "Gider du godt forklare, hvad det er du mener?", spurgte hun og satte hænderne i siden. Rose rejste sig også op. "Da jeg mødte ham ved ugleriet i går forklarede ham mig noget. Du kender godt til hans familie, ikke? Hans efternavn skræmmer folk! Jeg ved godt at han har mobbet Albus og det er også forkert. Men dem han hænger ud med nu, vil ikke være sammen med ham medmindre han gør som dem." Miriana så opgivende på hende. "Du troede da forhåbentligt ikke på det, vel? Rosie! Han. Er. En. Slytherin! Og af værste skuffe! En Malfoy! Han prøver sikkert at lokke dig i en eller anden fælde. Hvorfor ville han overhovedet snakke med dig?", spurgte hun og kiggede på sit ur. "Fordi..Fordi at han ville spørge mig om jeg ville følges med ham til ballet.", sagde hun og skyndte sig at fortsætte før Miriana kunne bryde ind: "Og ja! Jeg sagde ja til ham. Han sagde at han havde kunnet lide mig i lang tid, og til forskel fra dig troede jeg faktisk på ham!" Rose sukkede da Miriana tydeligvis ikke så overbevist ud. "Mir. Er det ikke altid dig, der siger at man skal give folk en ny chance?" Hun kiggede lidt bedende op på hende, men Miriana fnyste bare. "Ikke om jeg nogensinde ville give Malfoy drengen en ny chance. Ikke som han har opført sig! Og jeg fatter slet ikke at du vil!", sagde hun vredt. "Helt ærligt Miriana! Det er overhovedet ikke fair! Det kan du da ikke mene! Jeg stoler på ham! Er det ikke nok?", spurgte hun, og håbede at Miriana for én gangs skyld ville give sig. "Nej Rose. Det er det altså ikke.", sagde hun og greb sin taske. Så drejede hun om på hælen og stormede ned til morgenmad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...