A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4649Visninger
AA

4. Tråde redes ud

 

 

 

Så er der endelig kommet et nyt kapitel! :)

Har haft en lille skriveblokade, men bær over med mig ;)

Tak til alle der læser novellen, det betyder super meget for mig :D

ENJOY! XD 

_____________________________________________________________________________

 

 

Da eliksirer endelig var slut, måtte Rose finde sig i, at blive overdynget med spørgsmål af Miriana. "Hvor har du været? Hvorfor vågnede du mig ikke?! Har du hørt om juleballet?", var bare nogle af dem hun fik kastet hovedet. Til sidst måtte hun skrue bissen på. "Miriana! Slap af!", sagde hun til sidst, da hun blev træt af at høre på Mirianas bekymrede og vrede spørgsmål. "Det er kompliceret. Jeg skal nok forklare dig det i frikvarteret.", sagde hun tilsidst. Klokken ringede et sekund efter, og de hastede begge to ind i klasselokalet, hvor de fandt en plads aller bagerst sammen med Albus. Rose kastede et hurtigt sideblik på Albus, men det så ikke ud som om, han havde noget i mod det. Gode, gamle Albus. Han kunne altså ikke være sur ret længe.

 

"Eftersom jeres U.G.L eksamener nærmer sig, skal vi nu i gang med nogle af besværgelser, i kan komme til at skulle fremvise. I dag skal vi prøve svulme-besværgelsen.", sagde professor Harper og begyndte at dele tudser ud til formålet. Professor Harper var en lille lavstammet kvinde. med høje kindben og en lille indsnerpet mund. På trods af sit udseende, var hun en af de sødeste lærere på skolen. De store tudser hoppede ivrigt rundt på bordet, så de havde sit hyr, med bare at holde dem på bordet. Miriana prøvede besværgelsen, men det eneste der skete, var at tudsen gav et højt ræb fra sig. Albus og Rose lo, da Miriana irriteret stak til tudsen med spidsen af sin tryllestav. Efter et par minutter mestrede både Rose og Albus besværgelsen til fulde. Professor Harper smilede glad til dem, mens hun tildelte fem point til Gryffindor og Ravenclaw. Miriana skulede ondt til dem begge. Hendes tudse var halvt svulmet op, så den nu hang ynkeligt og dinglede med den ene side ned af. Miriana skyndte sig at vise hende hvad man gjorde forkert, og det muntrede hende lidt op.

 

Da det ringede ud, fulgte de tre venner med strømmen af elever der enten bevægede sig hen til Storsalen eller diverse opholdsstuer. De sagde farvel til Albus og gik så ned mod søen. Miriana gjorde intet for at skjule sin u tålmodighed. De satte sig under træ, hvorfra de havde en skøn udsigt over søen. Det var lidt småkoldt, så Rose trak sin kappe lidt tættere om sig, inden hun begyndte at forklare: "I går aftes fik jeg et brev. ", sagde hun og pakkede den lille seddel frem fra sin lomme. "Faktisk et digt." 

Hun holdt en lille pause mens Miriana læste det smukke digt. Hun gispede. "Hvem end det er, er han da noget af en romantiker!", sagde hun imponeret, mens hun rakte sedlen tilbage til Rose. "Skrev du tilbage til ham?", spurgte hun nysgerrigt. Al vrede over den manglede opvågning var som blæst væk. "Ja det gjorde jeg faktisk! Jeg spurgte hvem han var." Miriana rynkede brynene. "Tror du at han har tænkt sig at svare på det?", spurgte hun tvivlende. "Ikke rigtigt", svarede Rose og rystede på hovedet. "Og det var derfor at jeg ikke vågnede dig! Jeg stod tidligt op, fordi jeg ville finde ud af, hvem det er." Miriana lignede et spørgsmåltegn. "Hvordan ville du dog finde ud af det?", spurgte hun. "Har du da ikke regnet det ud endnu din dumpap?", sagde hun drillende og tjattede til hende. "Han ville modtage uglen i morges, og så kunne jeg se, hvem det var!", sagde hun endelig. "Men uglen var alt for almindelig. Jeg kunne simpelthen ikke skelne den fra de andre.", sagde hun lidt nedtrykt.

 

"Tror du det kan være ham der fra Gryffindor? Du ved, ham med det over lækre hår?", spurgte Miriana efter lidt tavshed. Rose grinede. "Ej, det håber jeg altså ikke!", sagde hun og rystede på hovedet. Miriana så fornærmet ud. "Hvorfor ikke?", sagde hun og sendte et flirtende blik over mod ham og hans venner, der sad et par meter væk fra dem. De kiggede alle sammen op. Hun gjorde et lille kast med håret (bare for at få deres fulde opmærksomhed) og fortsatte: "Han er da for over lækker! Og jeg tror altså at han kan li dig!", sagde hun sendte et smil over mod de stirrende drenge. Rose smilede opgivende. Miriana havde altid været den mere udsvævende af de to. Hun havde også udseendet til det. Hendes valnødebrune hår kombineret med hendes forfinede og detaljerede ansigtsudtryk, gjorde hende til en af de mest eftertragtede på deres årgang. Og hun forstod at udnytte det. Hun kunne sno hvilken som helst dreng om sin lillefinger, og det havde hun så sandelig også bevist masser af gange. Det var skam ikke fordi at Rose ikke selv var pæn. Hun havde bare aldrig udnyttet det på samme måde som Miriana gjorde det. Én gang havde hun haft en kæreste. En stor fejltagelse. Han havde pænt sagt været noget af en nar, og siden da havde hun ikke haft en kæreste, selvom der havde været mange drenge. Pludselig afbrød Mirianas stemme hendes tankegang. "Rose! Vågn lige op! Jeg spurgte, hvem du vil følges med til ballet?" Hun slog et irriteret klik med tungen. "Ballet?", sagde Rose desorienteret. "Ja tumpe! Ballet! Juleballet selvfølgelig! Det de kun holder hvert syvende år, selvfølgelig!", sagde hun irriteret. "Nåår det! Undskyld, jeg faldt lige hen i mine egne tanker.", sagde Rose og rejste sig op. Frikvarteret var ved at være slut, og de fulgte med strømmen af elever op mod slottet til deres næste time. "Jeg ved det egentlig ikke endnu", sagde hun til sidst til Miriana, da de gik ind af de store døre til slottet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...