A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4609Visninger
AA

14. Tanker

 

Hej igen! :D

Så er der nyt kapitel!

Jeg er ked af, at jeg har været så langsom, men til gengæld er dette kapitel et af de længste jeg har skrevet:)

ENJOY!

 

Det var juleaftensdag og hele slottet ventede spændt på ballet om aftenen. Piger diskuterede højlydt om deres tøjvalg, eller deres partner sammen med deres veninder. Scorpius passerede en del af dem på vej op til sin opholdsstue. Selv drengene virkede en smule nervøse, selvom de fleste ikke lod sig mærke med det. Scorpius havde svært ved at glæde sig til det, for en tung sky af bekymring lå over ham, som en ballast han ikke kunne slippe af med. Hans far havde overhovedet ikke brudt sig om at høre at han skulle til bal med Rose. Oprindeligt var det overhovedet ikke meningen, at han skulle have det af vide før Scorpius kom hjem på ferie. Men da hans mor havde glemt, at lægge brevet han havde skrevet til hende om det væk, var Draco, hans far, kommet til at læse det. Ikke godt. Hans mor, Astoria, havde aldrig haft et problem med Rose og Albus familie. Ret usædvanligt for en fra Slytherin kollegiet, men Scorpius var mere end taknemmelig for det. Hvis bare hans far havde haft det på samme måde. 


Hans far var nemlig ikke ligefrem blevet overlykkelig over det, og havde også udtrykt det klart i det brev han havde sendt tilbage til Scorpius, hvor han forklarede, at Scorpius skulle holde sig væk fra alle på Gryffindor kollegiet. Det havde ikke været rart at få det vide fra sin egen far, men det var på sådan nogle tidspunkter Scorpius var glad for, at han gik på Hogwarts. 

For hvordan skulle hans far nogensinde finde ud af om han var sammen med nogle fra Gryffindor? Han vidste godt, at det kun var en midlertidig løsning, for de gik jo ikke på Hogwarts for evigt, men hver ting til sin tid. Og lige nu kom ballet i første række. 

Tidligere på dagen havde han snakket med Albus. Han havde ikke ligefrem virket begejstret, da han fortalte, at han skulle følges med Sabrina Howell. Ret underligt, for Sabrina var en af de rigtig pæne piger på deres årgang, og der var rigtig mange af drengene, der gerne ville følges med hende. Men over de sidste par uger var det begyndt at gå op for Scorpius hvad der var galt med Albus. Han tilbragte mere og mere tid med Miriana, og når Rose ikke var der, snakkede han næsten konstant om hende, og hvordan han ønskede at hende og Rose ville blive gode venner igen. Han var helt sikkert lun på hende! Scorpius havde aldrig rigtig snakket med Miriana, men udfra Albus' synspunkt virkede hun sød nok. Desværre var hun også en af de ret ombejlede piger på deres årgang. Han vidste ikke om han skulle snakke med Albus om det. Det ville nok virke lidt underligt. Måske skulle han bare vente til Albus selv bragte det på bane, hvis han ellers gjorde det. 

 

______________________________

 

Senere den samme dag, stod Miriana foran spejlet i sin sovesal. De andre piger løb rundt mellem hinanden, mens de gjorde sig klar. Rose stod i den anden ende af rummet og øvede sig i at gå i de højhælede sko hun havde taget på. Hun så smuk ud. Miriana var egentlig færdig, men hun stod foran spejlet et øjeblik og tog mod til sig. Hun fortrød lidt, at hun havde sagt ja til Joshua. Hun havde godt vidst, at han kun havde spurgt hende på grund af hendes udseende, for han havde været kærester med rigtig mange af pigerne på deres årgang. Han var hvad man ville kalde, lidt af en player. Pæn, men overhovedet ikke noget for hende. Og det vidste hun jo godt. Men nu var det altså forsent. Hun måtte bare prøve at slippe af med ham, så hurtigt som muligt, og så håbe på at hun kunne hænge ud med Albus i stedet. Hun tog et sidste blik på sig selv, før hun gik ud af sovesalen og ned i opholdsstuen. Hun havde en lang mørkeblå kjole på med stropper. Den sad forholdvist løst, og det lette stof føltes rart mod hendes hud. Hun havde sat håret op, og hun var godt tilfreds med sit udseende. Alligevel ville hun ønske, at hun i stedet kunne låse sig inde på biblioteket med en god bog. Mange mennesker have undret sig over, at hun var endt på Ravenclaw, og det var med god grund. Miriana havde aldrig virket specielt nørdet, men når hun havde brug for at slappe af, var det altid med en god bog. 

 

Folk havde altid regnet hende, for at være overfladisk og hun var ved at være træt af det. Måske skulle hun begynde at vise dem, at hun ikke var sådan. Hun ville bare ikke stemples som en nørd. Som en outsider. Det var bare svært at opretholde en facade. Alt havde været nemmere, da hun kunne snakke med Rose. Hun behøvede aldrig at have en facade på overfor hende. De sidste mange par uger, havde været ulidelige, hvis hun ikke havde haft Albus. Tiden med ham havde været hendes pusterum. Det var de eneste tidspunkter hvor hun kunne være sig selv, og hvor hun ikke behøvede at bagtale eller blive bagtalt hele tiden. Men hvor hun dog savnede Rose. Tænk hvis de aldrig mere blev venner igen? Tårerne pressede sig ivrigt på i øjenkrogen, men Miriana tørrede dem hidsigt væk. Hun skulle i hvert fald ikke have røde øjne til ballet. Hun skyndte sig ned af trapperne, og ind i indgangshallen, der var fyldt med elever der alle ledte efter deres partnere. Miriana gik lidt rundt og ledte efter Joshua før hun fandt ham. Han stod og snakkede med et par venner, der alle gav hende elevatorblikket da hun kom over mod dem. Hun ignorerede dem bare, og sendte dem et falsk smil. De skulle i hvert fald ikke få hende ned med nakken! Joshua gav hende elevatorblikket, og smilede så et smil, der sikkert skulle forestille at være charmerende, men i stedet endte med at give hende kvalme. Miriana havde allermest lyst til at løbe op af trappen igen, men hun sendte ham bar endnu et falsk smil og begyndte at gå med ham hen mod storsalen. 

 

______________________________

 

Scorpius stod i indgangshallen og ventede. De fleste havde fundet deres partnere, og det begyndte at tynde ud i mængden efterhånden, som folk gik ind i storsalen. Han tog et hurtigt blik på sit ur. Ballet startede om ca. 5 minutter, og Scorpius vippede lidt utålmodigt på tæerne. Pludselig slog en frygtelig tanke ned i ham. Hvad nu hvis hun havde om bestemt sig? Hvad nu hvis hendes forældre havde sagt hun ikke måtte gå til bal med ham?

Et øjeblik stod han og tænkte over det. Han havde jo set hende om morgenen, og der havde hun opført sig helt normalt. Desuden lignede det ikke Rose at gøre sådan noget. Eller gjorde det? Så lang tid havde han jo heller ikke kendt hende. Hans tanker fløj rundt mellem hinanden, og han lagde slet ikke mærke til noget, før han hørte fodtrin. Det gik op for ham, at han var den eneste tilbage i storsalen. Han kiggede op, og så Rose. Hun var på vej ned af trappen mod ham. Scorpius mimede "Wow", helt overrumplet, men Rose lagde ikke mærke til det. Hun havde travlt med at holde styr på, at hun ikke væltede i de højhælede sko. Hun havde en mellemlang sort kjole på. Den var pyntet med forskellige draperinger og fik den til at se enkel og elegant ud på samme tid. Hendes hår var sat op i en knold, med enkelte hår der faldt ned ved siden af ørerne. Hendes sko var sorte og klassiske og hun havde en lille smule makeup på. Hun så fuldstændig fantastisk ud, og Scorpius stod helt lammet og kiggede på hende. 

Da hun nåede derned ruskede han op i sig selv, og skyndte sig at gribe fat i hendes arm, så hun ikke væltede. 

"Tak", sagde hun og smilte skævt til ham. "Jeg er ked af, at jeg var så lang tid om det, men de her forbandede sko er umulige at gå i".

Scorpius smilede bare tilbage til hende, og de skyndte sig (så hurtigt som det nu kunne gå) hen til storsalen. 

 

Folk havde sat sig ned da Scorpius og Rose smuttede ind og de skyndte sig at sætte sig ned ved siden af Albus og Sabrina, der havde spærret to pladser til dem. Netop som de satte sig ned blev rektoren færdig med sin tale, og maden dukkede frem. Scorpous kiggede rundt og opdagede at Miriana og hendes partner ikke sad så langt væk. Miriana sad og snakkede, men drengen hørte tydeligvis ikke efter, da han (til Scorpius forargelse) sad og gloede åbenlyst på Rose. "Sikke en idiot", tænkte Scorpius, og kiggede væk. I stedet for begyndte han at tage noget mad. Han vendte sig mod Rose. 

"Du ser virkelig smuk ud", sagde han og smilede til hende. Hun rødmede, og takkede stille, men han kunne alligevel ikke undgå at se, at hun blev glad. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...