A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4615Visninger
AA

13. Juletiden nærmer sig

Hej folkens!

Så er der sørme nyt kapitel igen! Hurra! :D

*Klapsalve*

Nå, men så er der vist kun tilbage at sige:

ENJOY!

 

De næste par uger tilbragte eleverne på femte årgang med lektier. Da deres lærer i eliksirer, Professor Mcgregor, for 114. gang mindede dem om deres U. G. L. eksamen senere på året, blev selv Rose irriteret, og hun kunne ikke vente med at få en velfortjent pause. 

Heldigvis fløj tiden afsted. Lektier, Quidditch og ikke mindst venner fyldte meget af hendes tid, og før hun havde set sig om, var det blevet december. Rose blev vågnet tidligt om morgenen, ved at en af pigerne fra hendes sovesal var begyndt at synge "Jingle bells", mens hun sprang rundt og dansede. Rose satte sig forbløffet op i sin seng, og kiggede ud af vinduet. Selvom at solen endnu ikke var stået op, kunne man sagtens se det tynde lag af sne der lå som en dyne slottet og dets udendørsarealer. Resten af pigerne istemte sig den muntre julesang, og Rose kunne ikke lade være med at grine lidt af dem. Miriana stod ovre i den anden ende af rummet, og kiggede på hende. Da Rose kiggede op og de fik øjenkontakt, slog hun blikket ned, mens en rødmen bredte sig på hendes kinder. Hun skyndte sig at snuppe noget tøj og hastede så ud af rummet, og lod Rose stå tilbage med en følelse af: "Hvad pokker skete der lige der?".

Da pigerne var færdige med at synge, begyndte de at udspørge hinanden om deres tøjvalg og om hvem de skulle følges med til juleballet. "Hvem skal du følges med, Rose?", spurgte en af pigerne og de vendte alle deres opmærksomhed mod Rose, der stod med en bunke tøj i hånden. Rose tænkte sig om et øjeblik.  "Det er en overraskelse", sagde hun bare før hun gik ud af døren. Hun kunne høre et par af pigerne mumle lidt utilfreds, men hun tog sig ikke af det. Der var ingen grund til at skabe postyr ved at offentliggøre at hun skulle følges med en fra Slytherin. Hun sukkede. Hvor var det dog irriterende, at folk ikke bare kunne acceptere hinanden. Ja, selvfølgelig var det rigtigt at der var mange fra Slytherin der havde gjort nogle frygtelige ting, men det skulle da for pokker ikke gå ud over dem alle sammen! Ja, ja. De måtte altså bare blive nødt til at acceptere det.

 

______________________________

 

Da skoledagen var overstået skyndte Rose sig op i ugleriet. Som hun havde formodet sad Phillipa hendes egen ugle deroppe. Hun var tydeligvis lige ankommet, for hendes fjer var vindblæste og hun så meget pjusket ud. Rose skyndte sig at snuppe brevet og pakken som Phillipa havde lagt smidt ved siden af sig. Pakken var på størrelse med en bog, men den vejede ikke så meget. Hun åbnede konvolutten først, og skyndte sig at begynde at læse brevet.

"Hej Rose

Det går også godt herhjemme. Der er altid så stille når ingen af jer er hjemme. Men jeg har en god nyhed! Far er blevet forfremmet! Vi fejrede det igår aftes ved at spise ude. Nå, men nok om os. Hvordan går det på skolen? Jeg har forresten sendt din kjole til juleballet. Det er pakken der følger med. Har du fundet ud af hvem du skal følges med til ballet? Vi er blevet inviteret til juleaften hjemme hos Harry og Ginny. Hils Hugo fra mig og far. Hils også James, Lily og Albus.  

Kærlig hilsen mor"

Rose smilede da hun havde læst brevet færdigt. Hendes far var blevet forfremmet! Pludselig kom hun i tanke om pakken, og hun skyndte sig at åbne den. Hun havde helt glemt den derhjemme, selvom hun havde sagt hundrede gange til sig selv at hun skulle huske den. Hun pakkede den ud og holdt den op foran sig. Det bløde stof føltes godt mod hendes fingre, og kjolen var lige så flot, som hun huskede.

Hun foldede den sammen og skyndte sig hen til opholdsstuen, for at skrive et svar til sin mor. Et par elever var på vej ind af døren da hun kom, så hun smuttede ind bag ved dem. Hun lagde omhyggeligt kjolen ned i sin kuffert, før hun snuppede et stykke pergament, en fjerpen og en flaske blæk. Så gik hun ud af opholdsstuen og bevægede sig hen mod biblioteket. Da hun kom derhen, så hun at der heldigvis ikke var så mange elever. De fleste var ude og nyde den første sne, og de enkelte der sad der, lavede bare lektier i stilhed. Mens hun overvejede hvor hun skulle sætte sig, fik hun øje på Scorpius. Han sad ved et af bordene med et stykke pergament i hænderne. Hun skyndte sig at slå sig ned ved siden af ham, men hun nåede kun akkurat at sige "hej", før hun stoppede igen.

Scorpius kiggede op med et trist blik, men da han så hende, blev hans sørgmodighed straks afløst af et smil. Dog et knap så overbevisende smil. "Hvad er der galt?", spurgte Rose og kiggede spørgende på ham. "Ingenting", sagde han, men Rose var ikke helt overbevist. "Er du helt sikker? Du virker lidt fjern", sagde hun forsigtigt og fik så øje på papiret i hans hånd. "Hvad er det?", spurgte hun og pegede på papiret. "Ingenting", sagde han og gemte det hurtigt væk. Hun løftede vantro et øjenbryn. "Helt ærligt. Det er ingenting", sagde han og sendte hende et skævt smil. Hun besluttede sig for at holde op med at spørge, selvom hun ikke virkede helt overbevist.

De sad i et par minutter i tavshed, hvor kun den lavmælte skratten fra Rose's fjerpen hørtes. Så foldede hun pludselig det halvfærdige brev sammen, og kiggede på Scorpius. "Har du lyst til at gå ud i sneen? Det kan være at Albus også er derude" 
"Det lyder da sjovt. Jeg er med!", sagde han og pakkede hurtigt sine ting sammen. "Jeg skal lige hente mit vintertøj, men vi kan jo mødes derude"

Hun nikkede og de skyndte sig hen til deres sovesale. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...