A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4611Visninger
AA

9. Èn tilgivelse og to nye venner

Nyt kapitel!

Sorry fordi jeg er så lang tid om kapitlerne lige for øjeblikket.. Ved ikke rigtigt hvad der sker :/

Men i hvert fald, her er der et nyt LANGT kapitel.

ENJOY! :D

________________________________________________________________________

 

Da Albus den samme morgen kom ned til Storsalen, sad Rose alene ved den ene ende af Ravenclaw bordet, mens Miriana sad i den anden ende omgivet af to piger der begge sendte dræberblikke i Roses retning. Albus undrede sig lidt, da han satte sig ned ved siden af en af sine venner ved Gryffindor bordet. Han skubbede det dog hurtigt ud af hovedet, indtil Rose pludselig satte sig hurtigt ned ved siden af ham med et forsigtigt smil. Han kiggede spørgende på hende. "Jeg har ikke rigtigt lyst til at sidde alene ved Ravenclaw bordet.", sagde hun og kiggede over sin skulder i den retning. Albus kiggede bare hurtigt rundt, men ingen lærere lod til at have bemærket noget. Hurtigt rakte han hende toasten, og inden længe sad hun og sludrede med Albus og James der snart slog sig til. Men den gode stemning kunne ikke skjule, at der helt sikkert var noget galt. Da Rose heller ikke fulgtes med Miriana til den første time, kunne Albus ikke lade være med at spørge hende. "Hvad er der sket mellem dig og Miriana?", spurgte han da de indfandt sig i Oldtidens Runer-klasselokalet. Læreren var ikke kommet, og Rose skyndte sig at kaste en Muffliato-besværgelse ud i rummet, før hun begyndte på sin forklaring.

 

"Ehm... Altså det hele startede faktisk med, at Scorpius Malfoy inviterede mig med til juleballet..", sagde hun og blev overhovedet ikke overrasket over Albus vrede udbrud. "A'hva gjorde han!?", spurgte han vredt, men før han kunne fortsætte afbrød Rose ham. "Ja det gjorde han, okay? Og ja, jeg sagde ja, men det forklarer jeg bagefter." Albus så bestemt ikke tilfreds ud, men gav hende alligevel lov til at fortsætte. "Miriana var overbevist om at Scorpius prøver at lokke mig i en fælde, og vi kom op og skændes i morges." Albus mumlede vredt: "Hun har nu fat i noget", men Rose fortsatte bare: "Hun ville ikke tro på, at Scorpius slet ikke er så slem som han opfører sig. Hun gik sin vej, og da jeg kom ned til morgenmad, sad hun sammen med Veronica og Natalie." Hun sluttede sin forklaring af med at sende et trist blik over mod Miriana der sad ved et bord sammen med de to piger, der begge sendte skarpe blikke over mod hende. Hun vendte hovedet igen, mens hun tænkte lidt over det. Hun kunne ikke forestille sig, at Miriana havde fortalt dem om, at hun skulle følges med Scorpius. De havde været veninder for længe til det, og så kendte Rose jo også til nogle ting om Miriana, som hun helst så, blev holdt hemmeligt. Hun havde sikkert bare nøjes med at fortælle dem at de havde skændes over et eller andet latterligt.

 

Pludselig blev hun brat revet ud af sin tankegang, da Al udbrød: "Har du tænkt dig at forklare mig, hvorfor pokker du sagde ja til den tyranniske egoist eller hvad?" Hun kiggede forvirret på ham, indtil hun fattede hvad han snakkede om. Hun skulle lige til at åbne munden for at komme med hidsigt svar, da deres lærer gik ind af døren. Istedet mumlede hun bare. "Frikvarteret", og skyndte sig at finde sin bog frem.

Da klokken ringede ud, og eleverne kunne holde frikvarter, blev Rose stoppet på gangen af James. "Hey Rose!" Råbte han, da hun sammen med Albus gik ned mod udendørsarealerne. "Hej James", sagde hun da James gik over til dem. Efter at have rusket sin lillebror i håret, der tilgengæld sendte ham et blik der ku' dræbe, vendte James sig igen mod Rose. "Såå der er Quidditch udvælgelse i eftermiddag. Kom og overvær det, ikke? Måske kan i få nogle gode tips, så i ikke behøver tabe igen", sagde han grinende. "Jeg syntes nu ikke du skal være så sikker i år. Denne gang skal vi nok tæve jer! ", svarede hun tilbage og tænkte tilbage på sidste år. Det havde været meget lige mellem Ravenclaw og Gryffindor, men efter en gyser af en kamp, havde Gryffindor alligevel vundet med sølle ti point. Rose huskede hvor nedtrykte hende og resten af holdet havde været. Sidste år havde hun været angriber, efter adskillige opfordringer fra sin far, der plagede hende om at stille op til holdet. Hende og Albus sagde farvel til James og gik så ned til søen.

 

På vejen spurgte Albus mut: "Har du tænkt dig at stille op igen for Ravenclaw?" Rose tænkte lidt over spørgsmålet før hun svarede. "Jeg ved det faktisk ikke rigtigt. Måske har jeg ikke lyst. Det tager jo ligesom også en stor del af ens tid, ikke?" Han svarede ikke, men gik bare videre. "Der er vigtigere ting at tale om end Quidditch.", sagde han tilsidst. Hun ransagede forbløffet sit hoved for at finde ud af, hvad han var så sur over. Pludselig skyllede minderne om mødet med Scorpius og skænderiet med Miriana ind over hende. Hun fik en klump i halsen ved tanken om Miriana, men tog sig alligevel sammen og sagde: "Prøv og hør Albus. Da jeg mødtes med Scorpius forklarede han mig noget. I al den tid han har været på Hogwarts, har han været ensom. På grund af hans familie og hans efternavn kan folk ikke li' ham, og det påvirker hans vennekreds. Han bliver nødt til at mobbe, bare for at have nogle venner. Derfor sagde jeg ja til ham. Fordi at jeg vil have ham til at stoppe med at mobbe dig, og fordi jeg godt vil være hans ven. Fordi jeg ikke tror på, at han er sådan i vikeligheden." Han stoppede op. Han så ikke helt overbevist ud, men det så ud som om, at han godt forstod hvad hun mente. "Okay. Jeg vil give ham en chance, men så har han bare ikke at ødelægge den!"

 

De satte sig op af et træ for at få lavet nogle lektier, da Scorpius pludselig kom gående over mod dem. Han gik langsomt, som om han gerne ville udsætte det længst muligt. Da han kom frem til dem, kiggede Albus endelig op. "Hvad vil du?", spurgte han vredt, og inkasserede et irriteret blik fra Rose. "Jeg vil.. Jeg vil godt sige undskyld for min opførsel over for dig." Han holdt sit blik rettet mod jorden da han fortsatte:" Rose har sikkert forklaret hvorfor, men det gør det stadig ikke ok. Jeg forstår godt hvis du ikke har lyst til at være venner med mig, men jeg håber, at du i det mindste vil tilgive mig." Rose lod sit blik flakke fra den høje lyshårede dreng, og den lidt lavere mørkhårede dreng. Albus rejste sig op. Rose var i et øjeblik bange for, at han ville slå ham, men i stedet rakte han bare hånden frem mod den tavse Slytherin dreng. Taknemmeligt tog han den og Rose smilede stort til dem begge. "Det er ok.", sagde Albus. "Du er tilgivet, så længe du ikke gør det igen." Scorpius smilede og slog sig ned mellem dem.

"Aldrig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...