A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4614Visninger
AA

12. En stor skuffelse

Nyt kapitel!

Ja, jeg har virkelig overgået mig selv, for her er endnu et nyt kapitel! :P

Enjooooooooooy! :D

Rose sad i opholdsstuen foran kaminen, med hovedet i skødet og småsov. Det var sent om aftenen, og de sidste par elever var lige gået i seng. De havde vundet kampen, og festen havde varet hele aftenen, så selvom hun gerne ville have nogle lektier klaret, opgav hun det hurtigt. Hun var så træt at hun næsten ikke kunne overskue bare at gå op i seng. De havde vundet kampen med 140 point mod Gryffindors 60, da Johanna havde snuppet lynet lige for næsen af Gryffindors søger. En af Gryffindors angribere havde været syge, så derfor havde James været nødsaget til at tage hans plads i stedet for at være søger. Det havde helt sikkert skaffet dem sejren. Rose havde holdt lidt øje med Johanna igennem kampen, og selvom der var et par chancer hun missede, fordi hun var usikker, så havde pigen et kæmpestort potientale. "Hende skal der nok blive en god søger ud af", tænkte Rose, før hun besværet slæbte sig selv op af trapperne til sin sovesal. 

 

_____________________________

 

Efter kampen gik Albus sammen med Phillip, Daniel og Adrian ned mod slottet, men da de nåede inden for dørene smuttede han fra dem. "Vi ses i opholdsstuen. Jeg skal lige noget", sagde han til dem over skulderen før han smuttede op af trappen. Det han havde fået øje på, var Miriana der for en gangs skyld gik helt alene og ikke sammen med de to frygtelige nye veninder hun havde fået. Det her var den chance han havde ventet på! Han bad til, at hun ikke allerede var blevet spurgt, men da der stadig var lang tid til ballet, regnede han ikke ligefrem med det. Han havde næsten indhentet hende, da hun drejede til højre ad en ny gang. Han smuttede hurtigt efter og skulle lige til at sige hendes navn, da han hørte stemmer. 

"Hej Miriana", sagde en mørk drengestemme. Albus syntes at han havde hørt den før, men han kunne ikke huske hvor.

"Hej Joshua", sagde Miriana. Hun lød ret overrasket og Albus blev også meget chokeret. Joshua var en 6. års elev fra Ravenclaw. Albus havde altid spekuleret over, hvordan han mon var endt i Ravenclaw, for han virkede slet ikke som som typen. Han var høj, og havde lyst hår og brede skuldre. Sådan en som pigerne sværmer om. Men ja, det gjorde Miriana jo så heller ikke. Han stoppede brat sin tankegang, for at følge med i samtalen. Et øjeblik stod de bare i tavshed, men så brød Miriana tavsheden.

"Var der noget du ville?", spurgte hun venligt men med en snert af utålmodighed i stemmen. Albus overvejede et øjeblik at gå frem, eller måske så bare gå. Alligevel besluttede han sig bare for at blive stående, og vente på at de var færdige med at snakke.

"Ehm..Ja, det var der faktisk. Jeg tænkte på om du havde lyst til at følge med mig til juleballet?", spurgte Joshua. Albus havde lyst til at smadre det maleri der hang ved siden af ham. Han var altid uheldig! Sig nej, sig nej, sig nej, gentog han desperat i sit hoved. Han vidste at det ville virke meget upassende hvis han gik frem nu, for så ville Miriana sikkert bare tro, at han havde udspioneret hende. 

"Tjo..", Miriana overvejede det et øjeblik. "Det vil jeg da godt.", sagde hun til sidst. "For pokker!". tænkte Albus arrigt. Af bar arrigskab slog han sin hånd ind i væggen. Han fortrød det øjeblikkeligt, og mens han holdt om sin dunkende hånd, håbede han på at de ikke havde hørt det.

"Super! Vi ses", sagde Joshua. Albus kunne høre skridt, og hurtigt kom han i tanke om, at Joshua var på vej i den her retning. Han sprang op, og skyndte sig at løbe ind af den nærmeste dør og ind i et tomt klasseværelse. Han lyttede efter og da Joshua var gået, smuttede han ud igen. Miriana var allerede væk. Hun var sikkert gået op i sin opholdsstue. Modløst satte han kursen mod sin egen, mens han forbandede Joshua langt væk.

 

______________________________

 

Miriana trådte ind i opholdsstuen. Den var pyntet flot op, og musik fyldte rummet. Veronica vinkede til hende for at få hende derhen, men Miriana lod som om hun ikke havde set det. Hun havde sådan en forfærdelig lyst til at snakke med Rose. Hun ville fortælle hende hvor ked af det hun var, og hun ville fortælle hende om Joshua. Pludselig fik hun øje på hende. Hun sad i et hjørne og snakkede med nogle af de mange elever der stod rundt om hende og ved siden af hende sad Scorpius der også deltog i snakken, selvom de fleste sendte ham mistroiske blikke. En snert af vrede skød op i hende, men den blev straks skyllet væk af længslen efter sin bedsteveninde. Rose kiggede op og fik øje på hende. Et øjeblik mødtes deres øjne. Rose blik var fyldt med vrede, men Miriana syntes også at hun kunne skimte et glimt af sørgmodighed i dem. Så vendte Rose hovedet og kiggede demonstrativt væk.

Miriana havde brug for at være lidt alene, så hun løb hurtig op på sovesalen for at hente sine ting. Så gik hun over på biblioteket. Det var helt mærkeligt at være der uden Rose, men én gang skulle jo være den første.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...