A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4697Visninger
AA

17. En smuk begyndelse

Rose hev efter vejret, men løb videre alligevel. På et splitsekund havde hendes liv ændret sig fra normalt og nogenlunde nemt, til kludret og kompliceret. Hendes følelser var én stor rodet bunke, som hun ikke kunne finde rede på. Hun vidste ikke hvorfor, men pludselig fandtes der ikke noget vigtigere end at finde Scorpius, og forklare ham, at der intet var mellem hende og Matthew. Hun havde virkelig brug for at snakke med ham. 

Rose havde ikke set hvor han løb hen, så hun fulgte sine instinkter og løb ud af indgangshallen.

Den kolde natteluft ramte hende i ansigtet som en spand koldt vand. Hun stoppede op for at få vejret, og den kølige luft beroligede hende en smule. Til gengæld fik hun også at mærke at hun ikke havde nogen sko på. Det var koldt - rigtig koldt. 

Hun løb videre i det tynde lag sne. Det var helt absurd koldt, men en lille varme besværgelse hjalp. Hun vidste at han var her et eller andet sted, og sandt nok sad han på en bænk nede ved søen.   

"Scorpius?", spurgte hun lidt forsigtigt og gik tættere på bænken.

"Hvad vil du?", svarede han muggent. Sneen og kulden havde dæmpet hans vrede, og han nægtede at gøre sig selv til grin. 

"Det er ikke hvad du tror. Mig og Matthew. Det ved du godt, ikke?" Hun gik tættere på omridset af Scorpius.

"Hvad er det så? Nej, ved du hvad bare glem det. Jeg er ligeglad. Du kan kysse hvem du vil", svarede han bistert.  Han rejste sig op. 

"Scorpius! Hør nu på mig! Han kyssede mig! Jeg kan slet ikke lide ham!" Hun begyndte at blive desperat. 
Han vendte sig endelig om, og kiggede på hende. 

"Hvorfor ikke?"

Spørgsmålet kom bag på hende, og hun blev helt paf. I stedet for at svare, gik hun endnu et par skridt frem mod ham.

Hun stod lige over for ham og kiggede ham dybt ind i øjnene. 
"Fordi det er dig jeg kan lide", hviskede hun. 

Han lænede sig fremover og fjernede den sidste afstand mellem dem. Hun mærkede hans læber mod sine, og hun kyssede ham som hun aldrig havde kysset nogen før.

Han trak hende tættere ind til sig. Det var som om alting faldt på plads. Al den tid brugt på at spekulere, om ens følelser mon var gengældte, om de nogensinde kunne blive til noget. Pludselig blev hun sikker på de følelser hun havde været i tvivl om. 

Sådan stod de i et stykke tid, før de brød for at få luft.

Hun smilede til ham, de var begge to lidt ståkandet. 

"Jeg tror aldrig jeg fortalte dig hvor glad jeg blev for det digt", sagde hun og hev ham over mod bænken ved siden af dem. 

Han lo en smule ved mindet om det. 
"Det var vist en smule fjollet, hva'?", svarede han. Han smilte stadig over hele hovedet.

"Nej, jeg kunne godt lide det. Det var det sødeste nogen nogensinde har gjort for mig." 

Han kærtegnede hendes kind. 

"Jeg er bare ked af, jeg ikke bare sagde det ligeud. Så ville alt det her aldrig være sket.", svarede han og kiggede ud over den mørke sø.

"Hey! Det førte jo noget godt med sig, ikke? Det er okay. Jeg tror ikke jeg kunne forestille mig en bedre aften", svarede hun og puffede muntert til ham.

"Du har ret", sagde han og lagde armen om hende. "Det kunne ikke blive meget bedre"

Og snart var de forsvundet fra verden, fortabt i hinanden. 

 

______________________________

 

"Rose?"

Miriana stod et par meter fra bænken hvor de to sad. Hun gik lidt fremad, og det gik op for hende, at det var Scorpius der sad ved siden af hende.

Rose vendte sig om, tydelig chokeret. De rejste sig begge to. 

"Albus?"

Det var Scorpius der talte nu. Han kiggede ned på Miriana og Albus fingre der stadig var flettet sammen. Alle var efterhånden forvirrede. 

"Så er i sammen, eller hvad?", spurgte Albus og prøvede så vidt muligt at lyde alvorlig. 

Rose og Scorpius rødmede. 

"Man kunne vel spørge jer om det samme", grinede Rose og nikkede mod deres hænder. 

Nu var det de andres tur til at rødme.

"Jeg tror der gælder et ja for os begge", lo Scorpius og tog sin arm rundt om Rose. 

Pigerne var pludselig blevet helt stille. 

"Rose?", spurgte Miriana, og gik et skridt frem mod hende. 

"Ja?", svarede hun og kiggede ned i jorden.

"Jeg er ked af det. Jeg er virkelig ked af det."

Pludselig brast de to veninder i gråd og omfavnede hinanden. Drengene gloede forvirret på hinanden, men kunne alligevel ikke lade være med at smile. Aftenen havde rent faktisk vist sig at blive endnu bedre.

"Jeg har savnet dig", sagde Rose, da de endelig gav slip. 

"I lige måde", svarede Miriana og tørrede en tåre væk fra sin kind. 

"Man kan da i hvert fald ikke sige, at det har været en uinteressant aften", sagde Albus for at bryde den lettere akavede stemning. Miriana puffede til ham, og de grinede alle fire. Scorpius kunne ikke lade være med at føle sig gladere end nogensinde.

Snart begyndte de at bevæge sig op mod slottet igen. Scorpius var så lykkelig, han var i tvivl om det overhovedet var sandt. Han glædede sig til fremtiden, han glædede sig til alting.

Et nyt kapitel af deres liv var begyndt. 

Tænk engang! Historien er slut! Det er virkelig ikke til at fatte.

Jeg beklager uendeligt mange gange for mine langsomme opdateringer, og alt (alt) for lange pauser. Sorry, jeg planlagde desværre ikke den her novelle så frygteligt godt.

Jeg vil dog gerne sige så fantastisk mange gange tak for al den support, jeg har fået. I ved virkelig ikke hvor glad det gør en forfatter, når folk læser det man skriver, og det skal i alle sammen have tak for.
Tak for at følge med i historien, tak for opbakningen :)

- Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...