A Magic World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2012
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Vi befinder os på Hogwarts 23 år efter Harry Potters exit fra skolen. Miriana går på femte årgang sammen med sin bedste veninde Rose Weasley (datter af Hermione Granger og Ron Weasley). Et julebal skal holdes på skolen, og oven i det store lektiepres spirer kærligheden frem overalt på Hogwarts. En hemmelig dreng er forelsket i Rose, men bliver hun skuffet når hun finder ud af, hvem det er?
*Dette er en fanfiction af Harry Potter universet. Al credit går til J. K. Rowling*

28Likes
55Kommentarer
4607Visninger
AA

1. Det nye skoleår

Miriana gik ind af døren til Storsalen. Udenfor var solen stået op, og dens klare lys skinnede ind af Storsalens massive vinduer. Hun gabte og strakte sig. Det var første skoledag i semestreret, og de var kommet ret sent i seng i går aftes. Hun manøvrede sig igennem Storsalen med kurs mod Ravenclaw bordet. Det var nu hendes femte år på dette kollegie og hun var overbevist om, at hun ikke kunne have kommet på et bedre kollegie. Hun satte sig ned ved den ene ende af bordet. Straks satte hendes bedste veninde Rose sig ned ved siden af hende. Hun slog sit lange ildrøde hår ud over sine skuldre, og kastede et flygtigt blik over mod den anden ende af rummet. Miriana fulgte hendes blik, men hun så ikke andet end nogle Slytherin elever. Slytherin. De var bare så indbildske! Pludselig afbrød Rose hendes tanker. "Jeg tror at vi får skemaer nu!", sagde hun ivrigt. Miriana rystede lidt på hovedet, mens hun skovlede cornflakes op i sin tallerken. Rose havde nu altid været en stræber.

 

"Rose Weasley!", sagde Professor Clark, en høj rundkindet og glad dame, da hun kom gående med dette års skemaer. Hun rakte det til Rose. De to piger havde hende i forvandling, hvor hendes gode humør altid gjorde timerne meget lettere. Rose gav sig straks til at studere hele ugens lektioner, for så senere at indprente dem i sin hukommelse. "Miriana Willis!", sagde Professor Clark, hvorefter Miriana også tog i mod sit skema. De to piger havde sørget for at tage de samme valgfag på andet år, så senere på ugen skulle de til Magiske Dyrs Pasning og Pleje og Oldtidens Runer. Hun jublede. "Sådan fritime som det første!!". Rose gloede undrende på hende. "Det er jo ligesom til lektielavning?!", sagde hun med en svag undertone af sarkasme i sin stemme. Miriana så "helt" skyldbetynget ud. "I know. Men stadig! Det er da ret rart. Ikke?". Rose ventede lidt med at svare. "Tjo, det er det da.", sagde hun så tilsidst. Miriana lyste op i et bredt smil. "Det er min Rosie!", sagde hun glad. Hun spiste de sidste cornflakes færdig, og hev så Rose med op i opholdsstuen, for at spille et parti troldmandsskak.

 

Et par knuste bønder og en mørbanket springer senere, gik de ned til deres første time. Miriana tjekkede hurtigt skemaet, da de gik ud af døren til udendørsarealerne, hvor Albus (Potter) hurtigt sluttede sig til dem. De gik alle tre på samme år, men han var røget på Gryffindor i stedet for Ravenclaw som dem. Det var et skønt vejr. Koldt og klart. Det frostklare græs knasede under deres fødder og alle femteårseleverne fra Gryffindor og Ravenclaw strømmede ned mod drivhusene. Albus sendte et bisterst blik over mod et par Slytheriner der var på vej til Magiske Dyrs Pasning og Plejning, deriblandt ingen andre end Scorpius Malfoy. "Hvad er der?", spurgte Rose, og kiggede i hans retning. Da hun fik øje på dem, sukkede hun dybt. "Helt ærligt Albus! Er du nu på nakken af dem igen? Hvorfor skal Gryffindor og Slytherin absolut hade hinanden?". Albus hidsede sig op. "Siger du at jeg er på nakken af dem!? Den idiot til Scorpius hældte alle mine bøger ud på gulvet her til morgen, bare fordi at jeg kom til at gå i vejen for ham! Jeg forstår godt at min far hadede hans far inderligt. En bunke skiderikker, det er hvad de er!". Og med disse ord forlod han dem, og gik hen til nogle af sine venner fra Gryffindor istedet. Rose sukkede bare, og kastede et sidste blik på Slytherin eleverne. Så gik hun hen for at finde et bord til hende og Miriana inde i drivhuset.

 

Miriana kunne slet ikke koncentrere sig resten af timen. Det lignede da overhovedet ikke Rosie? Hende og Albus havde altid været pot og pande, på grund af begges store stræben efter viden i timerne, og så måske fordi at de var fætter og kusine. I hvert fald havde Miriana aldrig set dem skændes før. Da timen var færdig, havde hun skrevet 2 og en halv linje om  Mimbulus Mibletonia. Hun sukkede, da hun fik at vide, at hun skulle skrive to sider. Nu forstod hun bedre hvad Rose mente med at lave lektier i fritimerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...