What are words? I'm still a human.

Lucca Tomlinson er Louis Tomlinsons søster, og han forlader hende alene med deres sindssyge far alene hjemme i Doncaster, da han melder sig til X-Factor. Lucca har ikke snakket med Louis i knap 2 år, men hvad sker der når de pludselig mødes? Vil de blive genforenet eller vil Luccas had til Louis fortsætte?

Ved godt at Louis's familie ikke er sådan i virkeligheden, men sådan er den i denne novelle. I må meget gerne komme med ris, ros og kritik. Fortæl gerne hvad jeg kan gøre bedre og ændre!:-)
Enjoy.

5Likes
1Kommentarer
735Visninger
AA

1. More than just a one night stand?

"Slip mig" hvæsede jeg imellem mine sammenbidte tænder. "Opfør dig ordentligt" råbte han i en bestemt tone. Ham, jeg hadede mere end nogen anden. Ikke hvilken som helst person - min far. Han holdte en fast greb med den venstre hånd, om min højre overarm. Det eneste jeg kunne tænke på i det øjeblik, var at der helt sikkert ville komme et blåt mærke. Hvorfor min eneste tanke gik ud på et blåt mærke, vidste jeg ikke. Jeg vred og vendte mig i hans greb, men det gjorde kun smerten større, og jeg skar tænder. "Slip mig" beordrede jeg ham, med en mine der var følelsesløs. Jeg havde efterhånden lært at altid have denne kolde facade oppe. "Jeg sender dig væk!" råbte han ind i mit hoved. "Og hvor vil du så sende mig hen, far?" råbte jeg og med de ord vred jeg mig ud af hans greb og løb op på mit værelse.

Mit navn er Lucca Tomlinson, Louis Tomlinsons lille søster. Jeg har mørkebrunt, meget langt krøllet hår og de samme grå-blå øjne som min bror. Min krop er slank, dog lidt trænet og jeg er rimelig høj, guess what. Lige som min bror! Vi kunne sagtens gå for at være tvillinger, så meget ligner vi hinanden. Jeg er 17 år gammel og kommer fra Doncaster, South Yorkshire. Jeg bor alene med min far i et lille hus, i udkanten af Doncaster. Hele mit liv forandrede sig, jeg forandrede mig, og min far forandrede sig, den dag Louis meldte sig til X-Factor og forlod mig ene og alene tilbage med min far. Vores far. Min døde da jeg var blot 5 år gammel, så det er begrænset hvor meget jeg huskede om hende. (Louis og Lucca har ikke samme mor) Jeg fester hele tiden, ryger og hænger ud med de forkerte. Skolen droppede jeg for længe siden. Det var det min far mente med at sende mig væk. Han mener ikke at jeg lever op til kravene som Louis Tomlinsons søster. Hans ih så perfekte søn. Men han forlod os! Siden har jeg ikke snakket med ham, han har dog skrevet og ringet utallige gange, men lige lidt hjalp det. Jeg ignorede ham, jeg hader ham. Han lod mig i stikken, lod mig klare mig selv. Ærlig talt, så går det ikke så godt. Men jeg har lært at klare mig selv, efter Louis lod mig i stikken for knap 2 år siden.

***

Jeg sad i min vindueskarm og kiggede ud over den smukke eng, mens jeg røg en smøg. Den eng mig og Louis havde leget i da vi var mindre. Den eng vi havde klatret i træer i, jagtet kaniner, leget fangeleg, den eng vi altid opholdte os i. Solen var så småt ved at gå ned, men klokken nærmede sig også 22.00. Jeg besluttede mig for at tage et bad, og tage i byen for at drikke tankerne væk. Som enhver anden aften. Jeg smed skoddet ud af vinduet, og så det falde til jorden fuldstændig lydløst. Jeg hoppede forsigtigt ned af vindueskarmen, jeg ved dog ikke hvorfor jeg gjorde det forsigtigt. Jeg smuttede hurtigt ud på badeværelset og tændte for vandet så det kunne blive varmt. Jeg smed tøjet og kiggede mig selv i spejlet der gik fra gulvet til loftet. Jeg havde selv indrettet mit badeværelse, og det var rimelig stort. Faktisk meget stort, og så i nogle gyldne-cremefarvede farver. Jeg gav mig selv elevatorblikket og gispede af synet der mødte mig i spejlet. Jeg trak vægten frem og den stod på 47 kg. Jeg havde taget 4 kg på, og de skulle smides igen. Hvis jeg ikke var slank, så ville fyrene ikke lægge mærke til mig, og så var mit liv meningsløst. Hele mit liv gik op i at få folk til at synes om mig, huske mig og respektere mig. Jeg trådte ind under bruseren og lod vandet omfavne min nøgne krop. Det skulle dog være et hurtigt bad, hvis jeg ikke skulle komme alt for sent afsted. Hurtigt vaskede jeg mit hår og min krop, slukkede for vandet og svang et håndklæde om mit hår, og derefter tørrede jeg mig. Jeg traskede ind på mit værelse for at finde noget frækt kluns jeg kunne tage på. Det blev til en stram, kort og nedringet kjole (link i kommentaren). Jeg tog noget frækt undertøj på, og trak derefter kjolen over hovedet og fandt nogle matchende stilletter. Jeg føntørrede mit hår og glattede det, så det gik til lænden. Jeg puffede det lidt op med noget hårspray, og lod det eller bare hænge løst, da jeg vidste at fyrene elskede mit hår. Det var få mennesker der havde set mine ægte krøller, da jeg altid glattede det eller satte det op i en knold så man ikke kunne se dem. Jeg hadede mine krøller. Jeg tog lidt pudder på, en masse mascara og derefter lidt lipgloss. Jeg var ikke den store tilhænger af alt for meget makeup - no hate, men det passede bare ikke til mig. Snart var jeg good to go, så jeg greb min pung, min mobil og mine nøgler og smuttede ud af døren til min bil. Jeg satte mig ind, tændte den og kørte med hurtig hastighed mod centrum. 5 minutter efter, var jeg ved min yndlingsbar i Doncaster. Jeg parkerede et lille stykke derfra, slukkede bilen, steg ud og bevægede mig mod indgangen. Dørmændene kendte mig godt da jeg næsten kom der hver dag, og lukkede mig uden besvær ind. "Jake, Martin" nikkede jeg og sendte dem et lille smil. "Hey Luc" smilede de bare tilbage og åbnede døren for mig. Idét jeg trådte ind ramte en stærk duft af alkohol mig, og en tyk tåge af røg hang i luften. Dette var mit hjem. Jeg elskede det. Jeg elskede alkoholen der kørte rundt i mit blod, alle blikkene og ikke mindst - dansen. Jeg havde altid været god til at danse, men havde aldrig gjort yderligere ved det. Jeg stod og spejdede lidt rundt i lokalet, før jeg fandt det jeg søgte. Min 'bedste veninde', hvis man kunne kalde hende det. Vi havde altid en konkurrence kørende om hvem der kunne score flest drenge, havde fået de fedeste ting og så bedst ud. Hun sad på ryglænet af en sofa i en meget lille kjole og snavede med en fyr - en fyr jeg ikke havde set før. Jeg gik med faste skridt hen mod hende, prikkede hende på skulderen, og hun vendte sig langsomt om og undskyldte til ham fyren. "Lucca!" råbte hun begejstret, og smilte et kæmpe falskt smil. Jeg smilte bare et falskt smil tilbage, og lod hendes arme omfavne mig i et kort kram. "Cel?" råbte jeg for at overdøve musikken. Hun vendte hovedet og derved sin opmærksomhed mod mig og gav mig et blik der sagde jeg skulle fortsætte. "Hvem er ham fyren der? Han er sgu' da ret fræk" fortsatte jeg og gav et nik mod ham der sad i sofaen, længst væk fra os. "Nå ham. Han hedder vidst Harry" svarede hun og blinkede med det ene øje. Jeg sad og studerede ham, og han så ret bekendt ud, men jeg valgte at slå det hen. Han snakkede med en fyr på den anden side af bordet, en sorthåret en, der også var ret lækker. Men ingenting i forhold til ham den såkaldte Harry. Lige pludselig kiggede han mod mig, og vi fik øjenkontakt. Mit indre frøs til is, og jeg kunne ikke få mig selv til at kigge væk, selvom jeg så inderligt gerne ville. Et smil bredte sig over hans læber, og det voksede sig større og større. Af en eller anden grund, forholdt jeg mig kold. Mit ansigt foretrak ikke én mine. Jeg mærkede kvalmen stige op i min hals, og jeg rejste mig hurtigt op og lod Celine vide at jeg ville gå ud og trække noget luft. Jeg banede mig igennem alle de fulde unge mennesker, og ud til udgangen som så også var indgangen. Kvalmen voksede sig større og større, og det føltes som om jeg ikke kunne trække vejret. Jeg gik ud i den friske luft og tog en dyb indånding. Jeg hev en pakke smøger op af min pung og tog en ud og i munden. Pis også, jeg havde ikke nogen lighter! Jeg sukkede dybt for mig selv, da en lighter blev stukket ind foran min smøg og tændte den. Jeg inhalerede og pustede røgen ud, da jeg kiggede op og mødte de mest fantastiske grønne øjne jeg nogensinde havde set. Det var ham fra sofaen. Ham den lækre. Det var Harry. "Tak" sagde jeg med en mere usikker stemme end planlagt. Jeg kiggede hurtigt ned. Hvad skete der? Det her skete aldrig for mig, aldrig havde en fyr - endda en fremmed en - formået at få mig til at føle mig så usikker. Jeg kiggede ned på mine super høje stilletter og rettede hurtigt på min kjole før jeg igen kiggede op på ham Harry. "Det var så lidt smukke" smilte han charmerende. Han virkede ikke sådan fuld, men lidt beruset måske. Det var også alt. Jeg selv havde allerede drukket 7 drinks, så jeg var også ret beruset. Beruset nok til at ville have ham. Alt min selvtillid kom tilbage til mig, og jeg smilte forførende til ham ind jeg tog min hånd om hans nakke og trak ham hen til mig så han stod helt tæt op af mig. "Jeg ved du vil have mig" hviskede jeg forførende lige ud for hans øre, og jeg kunne mærke at han spændte i hele kroppen. Han lagde sin arm om mit liv, trykkede mig ind til ham og kyssede mig grådigt men dog blidt på læberne. Jeg udviklede hurtigt kyssede til snav, og rev ham blidt i nakkehåret, hvilket fik ham til at sukke. Jeg trak mig fra ham, efter lidt tid og tog ham i hånden. Jeg tog ham med hen til min bil og kastede bil nøglerne som han greb med det samme. "Du kører" smilte jeg frækt og satte mig ind på passagersædet. Harry satte sig ind og startede bilen. Efter lidt tid ankom vi til hans lejlighed. Vi kyssede hele vejen ind, og var ved at vælte diverse ting mens diverse tøj stykker fløj af. I kan vel selv regne resten ud.

Vil i have mere? :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...