Shock, Pain, Hope & Love.

Det her er min første Jalice fan fiction jeg har skrevet, den er forholdsvis lang og skrevet ud i et hug, men jeg vil dele den op så der er noget at se frem til.
Det hele er faktisk skrevet, men som sagt deler jeg den lidt op.

Selve historien handler om Alice og Jasper. Det hele starter med en forkert handling også kører det ellers.
Jeg kan ikke rigtig gå i dybden med handlingen da det ville afslører starten, men håber i alligevel vil nyde at læse min historie.

OBS: Titlen er blevet ændret til Shock, Pain, Hope & Love fra Chokket.

12Likes
26Kommentarer
2220Visninger
AA

10. Ro i sjælene.

Mit blik gled hurtigt hen over de forskellige stole, check in steder og de andre ting der var der, og jeg bevægede mig hurtigt hen til en tavle, hvor man kunne se, hvornår de forskellige fly ville ankomme, og jeg bed mig kort i læben, da Jaspers fly skulle lande om 10 minutter.

Jeg bevægede mig hurtigt hen til den gate, hvor flyet skulle ankomme, og jeg blev ved med at skimte ud i natten i håb om, at kunne se flyet, det var de længste 10 minutter i mit liv, og mit liv har altså været langt, men da jeg endelig så flyet, blev jeg grebet af en pludselig angst og panik. Hvad nu hvis han ikke så mig, eller hvis han bare vendte om på hælene og forsvandt, eller hvis han nu så mig, men bare ignorerede mig? Mine tanker var ved at få mig til at stikke af, da jeg hellere ville det end at blive afslået.

Mit blik fulgte flyet, da det landede, og da det begyndte at kører ind mod gaten, og måtte vente flere minutter får de første søvnige passagerer dukkede op, men Jasper var endnu ikke dukket op, og jeg skulle lige til at ringe til Edward.

Min krop frøs til is, da jeg så Jasper, selvom han havde lignet sig selv i mit syn, slog synet af ham mig stadig. Han var smuk, eller hans ryg, nakke og honningblonde hår var smukt.

Mine ben havde allerede taget de første skridt hen mod ham, og alt i mig skreg, flåede og rev i mig for at få mig til fortsætte, så jeg endnu engang kunne mærke hans arme rundt om mig.

Selv da han vendte sig om, blev mit blik på ham, hans blik gled søgende hen over de passagerer, som stadig stod der.

Jeg hev efter vejret, da hans øjne fandt mine, og det var som om, at jeg fik stød, følelsen bredte sig og gav mig en varm følelse i hele kroppen.

Alt i mig ønskede, at jeg gik over til ham for at kærtegne hans kind, men hans øjne holdt mig fanget. Aldrig havde hans øjne været så sorte som nu, de var sortere end sort, og det skræmte mig, men det irriterede mig også. Bare fordi at han havde begået en lille fejl, havde han ikke taget føde til sig i flere uger.

Jeg lagde mærke til, at han tog et skridt tilbage, da jeg blev irriteret, og en følelse af angst slog ind mod mig som en tidevandsbølge. Jasper kunne ikke bare forlade mig igen uden at sige noget til mig, men inden jeg nåede at tænke tanken til ende, var han allerede på vej over til mig. Jeg slugte hver en bevægelse med øjnene, han bevægede sig hurtigt og elegant og den ene bevægelse gled over i den anden, og gjorde det umuligt for mig at tænke.

Da han nåede over til mig, stod vi bare og så hinanden i øjnene uden at sige noget, da ingen af os kunne finde de rigtige ord, og som var det aftalt, stillede jeg mig på tåspids, mens han bøjede sig ned mod mig og da vores læber mødtes, glemte jeg alt omkring mig.

Fornemmelsen af at få stød vendte tilbage og varmede mig endnu engang, men aldrig havde det været så rart, og jeg trykkede mig ind mod Jasper uden tanke om noget som helst andet, og da vi endelig slap hinanden, stod vi endnu engang og så hinanden dybt i øjnene.

Her var ord overflødige, de kunne bruges, men i bund og grund vidste vi hvad den anden tænkte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...