Sjælekamp

Violet dødede som 17-årige, og kom til Arector stedet for hvileløse sjæle, hvor hun indgik en pagt med Maurice. En mand der ville have magten over døden, og ikke ville gå ned af sin konkurrent. Som en af hans lejemordere går Violet rundt på jorden med kræfter, der overgår alt naturligt. Men som en Immortal Warrior, der behøver søvn og mad, har man det ikke let blandt hvileløse sjæle, der desperat vil gøre alt for at få hende dræbt. Ikke nok med det ændres Violets liv for anden gang, da hun i den by hun opholder sig i, møder Adrian, som kan se hende

13Likes
8Kommentarer
1442Visninger
AA

1. Prolog

Bilerne kører henover vejen med en fart, der kun kan forvolde problemer. Ingen tager sig dog af risikoen, og speeder lidt mere op.

En mand er på vej hjem fra en kedsommelig arbejdsdag, som ny på jobbet må man tage sig af de andres nedgørelse og jokes. Han læner sig træt tilbage. Der var ingen fangst ved klubben, som han havde håbet på, og så lige nu hvor han var ekstra meget i humør til lidt tilfredsstillelse.

Broen ovenover togskinnerne kommer snart. Han får øje på en pige, der går langs fortovet længere fremme. Hun er køn. Marmorhvid hud, langt silkesort hår hvis længde går under navlen, og flyver varsomt rundt i luften. Hendes spinkle kropsfigur der let bevæger sig hen over fortovets cement, er yderst charmerende, ja ligefrem farlig. 

Manden gasser op. Fangsten kan stadig nås endnu, bare et lille stykke til så har han hende på krogen…

I samme øjeblik hviner bildæk, og han bremser hårdt op. For sat sig ordentlig op igen, og ser i samme øjeblik, den smukke pige flyve gennem luften og ud over kanten af broen.

I et spring er han ude af bilen og henne ved hegnet, hvor en masse andre mennesker er begyndt at strømme til.

Han gisper kort ved synet. Pigen kunne ikke være mere død. Hendes nydelige lille krop er gået igennem en jernstang, så den ene halvdel ligger på skinnerne og den anden et stykke længere væk.

Hendes øjne er vidtåbne, og han bemærker hvilken violet klang, der befinder sig i de ellers sorte øjne. Hun ser nærmest tilfreds ud, sådan som hun ligger med sine kropshalvdele hver for sig. Et bandeord slipper ud af hans mund, hun havde ellers virket som et godt bytte, deprimeret og ensom præcis dem der altid hopper på den.

Det er ellers synd, hun virkede så speciel, så anderledes… Hvorfor mon skæbnen lige har valgt, at hendes liv skal gå tabt?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...