Don't tell a lie - 1D

Hope Styles er en normal16 årig by pige som bor i London med hendes familie. Hendes storebror er den berømte Harry Styles, også kendt som 1/5 af One Direction. Hope's fremtids drøm er at blive designer, og da hendes bror giver hende den store mulighed for at designe drengenes gadrobe en uge på deres turné slår hun til. - Men hvad sker der når hun forelsker sig i en af drengene for det berømte band? Når hun slår sig ned i det hårde liv med fester og berømmelser der med tiden stiger hende til hovedet? Mon man overhovedet kan kende den gamle Hope til sidst?

21Likes
99Kommentarer
5152Visninger
AA

25. Suprise?...

 

Hopes synsvinkel

 

I går aftes havde jeg bare lagt mig til at sove, og besluttede mig for at finde ud af om det var drengene det boede ved siden af mig i morgen. Nu var det så morgen jeg havde sovet en god natte søvn. Jeg fandt min mobil frem klokken var halv 5, hvordan kunne jeg havde sove så længe? April havde ringet til mig 6 gange. Min mor havde ringet 7 gange og Harry hele 10 gange. Jeg startede med at ringe til April. "Hej det er April" Sagde hun glad. "Det er Hope" Sagde jeg. "Hope hvor fanden er du?" Spurte April meget nervøs. "Jeg har taget lidt væk fra alting et par dage" Svarrede jeg. "Ved du godt at alle er helt vildt bekymret for dig?" Spurte hun. "Nej er alle det?" Spurte jeg. "Ja din mor har ringet til alle dine venner men ingen ved hvor du er" Sagde hun nervøst. "Okay men jeg er i sommerhus, det er et som jeg har lejet. Jeg er hjemme om et par dage igen. Jeg skal nok ringe til min familie og sige det" Også lagde jeg på. Efter jeg havde snakkede med min April ringede jeg til min mor og fortalte hende det samme. Jeg besluttede mig for at tage en tur ned i den slikbutik der var i lobbyen, for at købe noget at spise. Jeg tog trappen bare for at få lidt motion. Det var en lang tur ned 13 etager. Hvorfor tog jeg trappen? 

 

Jeg løb hele vejen ned af dem og kiggede rundt. Der var helt stille, og det var kun manden der stod ved slik boden der smilede til mig, indtil jeg så 5 drenge stige ud af elevatoren. Der gik Louis, Harry, Liam, Niall og Zayn. Et smil bredte sig på mine læber, men forsvandt igen. Hvad skulle jeg sige? Hvad skulle jeg gøre? Hvordan vil de reagere? Jeg havde ikke tænkt noget af det her ordentligt igennem, jeg var bare steget på flyveren hurtigst muligt så jeg ikke nåede at fortryde det. Jeg stod et par minutter og så på dem stå at snakke, jeg havde tid til at tænke... Eller ikke, de var på vej herhen!

 

Louis synsvinkel

 

Vi gik imod slikboden for at hente et par snacks inden vi skulle til vores photoshoot. Jeg tænkte stadig over Hopes sms, og jeg tror jeg var blevet så påvirket at jeg syntes jeg kunne se hende henne ved slikboden. Jeg var blevet paranoid. Jeg savnede hende for meget, og mit humør steg da hun sendte den sms, men falmede igen da Harry fortalte hende at hun ikke måtte tage ét eneste skridt ind i Spanien. Pigen trippede med foden, og havde rykken vendt imod os med mobilen op til øret. Jeg kiggede på alt det slik der lå i kasserne. Lakrids, chokolade, vingummier, bolcher og meget mere. Liam tog noget fra en af kasserne, og kiggede lidt på indholdet. Jeg skulle lige til at spørge ham hvad det var, da pigen vendte sig om. Eller nærmere Hope vente sig om mod os. "SUPRISE!" for det ud af hende. Den eneste reaktion var Liam der tabte sin nøddebar ned  på gulvet, og den knækkede midt over. "Den betaler du altså for!" Sagde manden bag disken. Ingen svarede.

 

-Rebekka og Janne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...