Don't tell a lie - 1D

Hope Styles er en normal16 årig by pige som bor i London med hendes familie. Hendes storebror er den berømte Harry Styles, også kendt som 1/5 af One Direction. Hope's fremtids drøm er at blive designer, og da hendes bror giver hende den store mulighed for at designe drengenes gadrobe en uge på deres turné slår hun til. - Men hvad sker der når hun forelsker sig i en af drengene for det berømte band? Når hun slår sig ned i det hårde liv med fester og berømmelser der med tiden stiger hende til hovedet? Mon man overhovedet kan kende den gamle Hope til sidst?

21Likes
99Kommentarer
5216Visninger
AA

11. It's over - for now.

 

Hopes synsvinkel

 

"Det går ikke Louis" Jeg tog mine hænder på hans mave, og skubbede mig væk fra ham. Hans hår strejfede mit ansigt da jeg var på vej til at sætte mig ned på sofaen. Jeg satte mine hænder foran ansiget. "Det kan ikke blive ved sådan her" Sagde jeg og kiggede på ham. "Vi må nød til at lade vores følelser glide væk" Sagde Louis og satte sig ved siden af mig, han tog min hånd i hans og gav den et lille klem. Jeg smilede til ham og stilte mig op. "Jeg må også heller komme videre med mit arbejde" Sagde jeg, og blinkede til ham. Jeg satte mig ind på mig og Harrys seng, og tog den bog jeg var begyndt at læse i. Jeg læste mindst overskriften 10 gange før jeg var med, min krop rystede og jeg følte mig rastløs efter kysset.

 

Harrys synsvinkel

 

Mine øjenlåg gled op, og mine øjne kørte rundt lidt inden jeg satte mig op. Hope sad lige foran mig med hendes grøn/blå øjne og stirrede på mig. Jeg smilte til hende, og hun lod hendes blog glide hen til mig. Jeg kiggede alle hendes idéer igennem. De var rigtig gode. "Kan du hjælpe mig med det endelige resultat?" Hun kiggede på mig, og lænede hendes hoved lidt på skrå. "Desværre Hope" Jeg kiggede med en ked af det mine på hende. "Du skal selv klarer det, jeg ved du kan".

Vi tog ned i studiet, og øvede det sidste inden koncerten om aften. Hope sad stadig inde på værelset, og kiggede hendes idéer igennem. Det eneste jeg kunne tænke på den eftermiddag var hende og Louis. Havde de stadig noget kørende? Jeg besluttede efter øvningen at tage Louis med hen og snakke. Vi satte os på den mest 'private' café vi kunne finde. "Jeg ved godt hvad du vil snakke med mig om" Sagde Louis og tøvede. "Hør, Louis." Jeg kiggede ham dybt ind i øjnene. "Kærlighed er noget af det vigtigste her i livet, og jeg føler ikke jeg kan stoppe det mere" Jeg kiggede ned i bordet. "I må selv bestemme hvad i gør". Louis ansigt strålede som en sol, men forvandlede sig hurtigt til noget trist igen. "Nej" Louis foldede hans hænder. "Nej, det går ikke. Vi kan ikke fortsætte det her, og vi har talt om det. Det er ikke fornuftigt og det er ude af verden nu" Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Det var det jeg altid havde ønsket, men det var ikke det de ville. 

 

Nialls synsvinkel

 

Jeg kiggede på mig selv i spejlet. Jeg havde aldrig selv fundet på at klæde mig sådan, men det var som om at så snart Hope fandt på det var alt andet ligemeget. Koncerten begyndte om 2. Jeg var en smule nervøs, og mine hænder var allerede svedig ved at holde så hårdt på mikrofonen. Hope kom hen til mig, og lagde en hånd på mine skulder. Hun havde den flotteste sølv trøje på, som sad perfekt stram ligesom hendes sorte bukser. Jeg kunne godt forstår Louis var faldet for hende. Det kunne vi alle. Problemet var bare at vi havde set dem kysse i morges, og nu undgik de hinanden som de var luft. 

 

 -Rebekka og Janne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...