Don't tell a lie - 1D

Hope Styles er en normal16 årig by pige som bor i London med hendes familie. Hendes storebror er den berømte Harry Styles, også kendt som 1/5 af One Direction. Hope's fremtids drøm er at blive designer, og da hendes bror giver hende den store mulighed for at designe drengenes gadrobe en uge på deres turné slår hun til. - Men hvad sker der når hun forelsker sig i en af drengene for det berømte band? Når hun slår sig ned i det hårde liv med fester og berømmelser der med tiden stiger hende til hovedet? Mon man overhovedet kan kende den gamle Hope til sidst?

21Likes
99Kommentarer
5219Visninger
AA

9. I don't wanna be under your control.

 

Harrys synsvinkel

 

"Nu stopper det" Hopes øjne stirrede stift på mig. Hun satte sig ved siden af Louis og lagde en hånd på hans skød. "Mig og Louis har ikke noget Harry!" Hun kiggede på mig igen, men jeg lagde kun mærke til Louis der stirrede ud af vinduet. "Hun har ret" Louis vendte sig om mod mig. Jeg elskede Louis, og ville aldrig råbe af ham eller slås med ham, eller diskutere i det hele taget. "Jeg er ked af det" Jeg kiggede ned og stillede mig op. "Jeg tror min fantasi om jeg to sammen løb for vidt" Jeg sukkede. Louis stilte sig op og vi krammede i et par minutter. Jeg satte mig ned igen. "Det er bare ikke godt for noget hvis i finder sammen, eller du i det hele taget finder sammen fra nogle i One Direction Hope" Hun kiggede på mig og smilte. "Bare rolig" Hun stilte sig op, og gik ud til vores lille bord med mad og drikke. Louis satte sig til rette på begge sæder og faldt i søvn inden der var gået et split sekund. 

Hope tog den sidste slurk af sin vandflaske, da jeg besluttede at sætte mig ved siden af hende. "Du ved jeg elsker dig rigtig højt ikke?" Jeg kiggede ned i gulvet, og foldede mine hænder. "Og jeg elsker dig" Hope smed flasken ned i skraldespanden, og satte sig i skrædderstilling. Jeg gav hende et let kram. "Du er kun 16" hviskede jeg i hendes øre. Hun nikkede og trak sig væk. Nu tror jeg vi alle havde brug for at sove, og hvile os resten af flyveturen.

 

Hopes synsvinkel

 

Det gav et ryk i mit sæde, det var nu vi landede. Jeg kiggede ud.

U.S.A here i come!

Drengene vågnede lidt hen af vejen. Først Liam, så Louis, så Niall, så Harry og til sidst Zayn. Da flyet stod stille begyndte vi at tale, Harry forklarede mig hvordan vi nu skulle ud til limousinen der skulle kører os til New York. Jeg var i chok da jeg steg ud af flyveren, endnu flere fans end før. Mit hoved var stadig under reparation efter første gang. "Åh gud" Jeg kiggede på Harry. "Ja, jeg skal klarer det her hver dag" Han smilede stolt, og tog et hårdt glem i min hånd. Jeg kiggede op på himlen, den var mørkegrå og månen var ved at dukke frem fra de "Det er DINE fans, smut så" Jeg gav slip i hans hånd, og bad til han bare ville gå derned. Jeg var ikke være den lille pige der ikke kunne tage vare for sig selv - ikke mere. Louis tog fat i min arm. "Såå?" Han smilede og ventede bare på jeg vil gå videre. Jeg nikkede, og begyndte at flytte mine fødder mod mængden, jeg skulle blive vant til det før eller siden. 

Vi steg ind i Limoen, og det første jeg gjorde var at lægge mit hoved bagover. Det føltes som om en bombe havde sprunget den i stykker, og jeg kunne stadige hører skrigene runge i mine ører. Jeg måtte have sovet hele vejen, for pludselig var der lagde en hånd på min skulder. "Så er vi her" Det var Zayn. Han smilede mig lige op i ansigtet og jeg kunne ikke lade være med at fnise. Jeg følte det hele boblede inde i mig.

Hotellet var så stort at vi kunne få en suite til os alle 6. Endnu flere fans stod inde i lobbyen og sang 'One thing'. Bannere, trøjer, blitzer og anisgter blev smeltet sammen som én for mig, og det flød rundt i hele lobbyen. Harry gav mig nøglen, fortalte mig hvor det skulle være og jeg fik besked på at gå op og sove. Jetlaggen havde steget mig til hovede, og jeg var stadig en smule rundtosset fra flyveturen. Jeg gik op til suiten med 2 mænd der bærede vores kufferter et stykke bag mig. Jeg åbnede den knirkende dør, og da jeg tog det første skridt ind følte jeg mig allerede som en kendt. "Hvor skal vi stille jeres begage Frk. Styles?" Frk. Styles? Det lød ret fornemt, og jeg kunne ikke lade være med at svare - "I stille dem bare her mine kærer mænd, her er lidt drikke penge" Jeg havde planlagt at stikke dem et par mynter, og jeg kunne ikke lade være med at fnise da de modtog en 50 hver. 

 

 -Rebekka og Janne

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...