Don't tell a lie - 1D

Hope Styles er en normal16 årig by pige som bor i London med hendes familie. Hendes storebror er den berømte Harry Styles, også kendt som 1/5 af One Direction. Hope's fremtids drøm er at blive designer, og da hendes bror giver hende den store mulighed for at designe drengenes gadrobe en uge på deres turné slår hun til. - Men hvad sker der når hun forelsker sig i en af drengene for det berømte band? Når hun slår sig ned i det hårde liv med fester og berømmelser der med tiden stiger hende til hovedet? Mon man overhovedet kan kende den gamle Hope til sidst?

21Likes
99Kommentarer
5137Visninger
AA

22. Don't do anything you'll regret some day.

 

Hopes synsvinkel

 

Musikken buldrede og mennesker myldrede henne ved Jays hus. Jeg var allerede kommet i fest humør på grund af den drink eller to jeg havde fået hos April. Idag skulle der festes igennem, drikkes til jeg ikke kunne mærke smerterne jeg gik igennem. April tog min hånd og vi valsede ind i vores stilletter og pumps sammen. Jeg gik hen for at få nogle drinks, mens April slog sig ud på dansegulvet. Jeg bestilte et glas Smirnoff ice med knuste isterninger, og kiggede hen på April der allerede havde fundet en høj blondt fyr at danse med. "Du prøver aldrig noget nyt, gør du?" Jay, det var Jays stemme. Jeg gav  ham et stort kram lige inden han satte sig ved siden af mig. "Har det været godt i USA?" Han smilede til mig med hans kridhvide tænder. Han havde en rød ternet skjorte på og han duftede dejligt. "Det var skønt" Jeg tog fat om mit glas, og stirrede ned i det. "Fik du så ikke festet meget?" Hans nøddebrune øjne hængte sig fast i mine. "Nej, det havde jeg planer om at gøre i aften" Jeg kiggede på ham og bundet det sidste af min 'drink'. 

"Må jeg så få denne dans?" Jeg stilte mig op, og han tog min hånd. Jeg slingede mig ud på dansegulvet, og ventede på Jay som sagde et eller andet til dj'en og pludselig slog han over til en stille sang. Vores sang. "Kan du huske den?" Jay kom hen og tog fat i min hånd. Om jeg kunne huske den? Første gang vi mødtes til en fest dansede vi til denne sang. Første gang vi overhovedet så hinanden kyssede vi til den her sang. Jeg lagde armene om hans hals, og kiggede ham dybt ind øjnene. Vi snakkede ikke, men stilheden sagde det hele. Og vi sluttede af med et kys.

 

Jays synsvinkel

 

Hun kysset  blidt, godt. Det føltes som indersiden af en rød rose. "Velkommen hjem" Sagde jeg og kiggede ind i hendes grøn/blå krystal øjne. Hun var så smuk, rigtig rigtig smuk.

Jeg satte mig på sengen ved siden af Hope. "Jeg ved godt det med dig og Louis Tomlinson" Jeg kiggede på hende og prøvede at fremtvinge et smil. Det blev et skævt et. "Kan du lade være med at nævne ham, bare for én aften?" Hun kiggede på mig, og lagde sig ned. Hun kiggede op i loftet og sagde ikke mere. Jeg lagde mig ned og tog hendes hånd. "Husk, jeg vil altid være her!" Jeg tøvede "Ligemeget om du vil være min eller ikke"

 

Aprils synsvinkel

 

Jeg så ikke Hope eller Jay resten af aften, og et par kom klagende ned fordi soveværelset var låst. Jeg tvivlede, hvad fanden lavede de overhovedet? Jeg smed mine stilletter og løb op af træppen. Jeg kunne ikke høre noget, og ikke se noget igennem nøglehullet. Jeg bankede på, men ingen svarede. Og tilsidst råbte jeg bare

"Gør nu ikke noget du vil fortryde Hope!" Og derefter kom hun ud.

 

 -Rebekka og Janne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...