Don't tell a lie - 1D

Hope Styles er en normal16 årig by pige som bor i London med hendes familie. Hendes storebror er den berømte Harry Styles, også kendt som 1/5 af One Direction. Hope's fremtids drøm er at blive designer, og da hendes bror giver hende den store mulighed for at designe drengenes gadrobe en uge på deres turné slår hun til. - Men hvad sker der når hun forelsker sig i en af drengene for det berømte band? Når hun slår sig ned i det hårde liv med fester og berømmelser der med tiden stiger hende til hovedet? Mon man overhovedet kan kende den gamle Hope til sidst?

21Likes
99Kommentarer
5204Visninger
AA

4. Addicted to time.

 

Hopes synsvinkel

 

Harry og jeg sagde farvel til drengene, takkede og da de var væk skyndte jeg mig at fiske min mobil op fra lommen. April var den første der skulle vide det, og også den eneste indtil videre. Harry gik ind af døren, da mor og far sprang i ansigtet på ham. De havde kage, cookies, gaver, champagne osv. Hans venner kom senere for at feste og opdatere sig på det seneste i hans liv. Jeg smilede til ham, han var glad for at være hjemme, og jeg var glad for han var her. 

Det første var et skarpt blik fra min mor da jeg fortalte om min lille design gave fra Harry. "Du er heldig at have din bror, hva'?" sagde min mor og smilede. Jeg måtte godt tage afsted, men nu kom alle reglerne. "Ingen drenge, ingen vilde fester, og ingen missede opkald!" jeg kiggede plagende på min far efter min mors strenge tonefald. "Din mor har ret? Arbejde, arbejde, arbejde" Jeg kiggede på ham skarpt, men det var vel fair nok, de havde i det mindste givet mig lov. "Javel sir!" sagde jeg og stillede mig op, jeg krammede Harry bagfra og takkede mindst en milion gange mere. Nu skulle jeg bare igang.

 

Harrys synsvinkel

 

Vi startede vores turné i udkanten af England, så arbejdede vi os ind af, og til sidst skulle vi tilbage til London. Der skulle vi hente min søster og så videre til New York, jeg smilede. Det var dejligt hun skulle med, en smule akavet for drengene, og der vil nok komme et par skænderier mellem mig og hende, men det var min søster. Jeg elskede hende meget, og derfor havde jeg valgt hun skulle med. I aften var det første koncert på hele turen, jeg var nervøs og mine hænder rystede en smule. "Det bliver fedt at have din søster med som designer" Louis satte sig ved siden af mig og tog min hånd. "Hun virker som en dejlig pige" Han smilede på en lidt mistænktsom måde, men jeg tænkte ikke så meget over det.

Vi gjorde os klar til koncerten, jeg glædet mig til det skulle være min søster der skulle klæde os på. Jeg stolede på hende, hun havde en fed tøjstil og var en perfekt stylist. Jeg skulle bare sørge for at passe på hende når hun kom, hun skulle ikke drikke, ikke feste, ikke noget. Jeg var en smule overbeskyttende, det vidste jeg godt, det havde jeg altid været, men det var for hendes egen skyld. Hun var kun 16, og det kunne godt være en smule hårdt at komme på turné med fem drenge. 

Jeg trådte hårdt på de fem trin op til scenen, vores første show blev vist live i tv'et og jeg vidste min familie så med. Nu skulle jeg vise min søster lidt af hvad vi lavede. Impulsive love - Make me Break - A day like this - Waste it all - The Arena - Torn - Allison - Glow - Close to me. Det gik som det skulle, jeg krammede alle drengene da vi var færdige og tjekkede så min mobil - 'Perfekt optræden, mor far og mig så det hele. I er virkelig dygtige. Hils drengene <3' - det var fra Hope, jeg var glad for de havde set det hele. 

Vi skrev lidt inden mig og Louis besluttede os for at gå i seng. Den sidste besked jeg modtog fra hende var - 'Arbejder, arbejder, arbejder. Det er det jeg får tiden til at gå med. Love u'<3' - jeg var glad for hun var igang med at designe, og ligeså stille kunne jeg mærke en varme i min krop. Det var ikke glæde, men mere en advarsel. Jeg havde selv set hvordan berømmelsen kunne stige folk til hovedet. Det måtte ikke ske for Hope.

Det måtte det altså bare ikke. 

 

 -Rebekka og Janne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...